NATO er splittet
NATO-landene er opdelt i to forskellige grupperinger, der enten "støtter" eller blot "forstår", at USA angreb i Syrien sammen med England og Frankrig. Hovedparten af NATO-landene formår ikke at kritisere angrebet, bortset fra Grækenland og Tyrkiet.
Danmark "støtter" sammen med Albanien, Canada, Italien, Kroatien, Tjekkiet, Tyskland, Litauen, Polen, Slovenien og Spanien. I modsætning til denne lange række af støtter, så har Belgien, Bulgarien, Holland, Island, Norge og Portugal valgt den blødere diplomatiske formulering, at de "forstår" angrebet.
Udenfor NATO tillader Finland sig at være "skuffet", mens også Sverige "forstår". Resten af NATO-landene - Estland, Letland, Luxembourg, Montenegro, Rumænien, Slovakiet og Ungarn - er endnu ikke kommet med officielle udtalelser, der enten "støtter", "forstår" eller kritiserer angrebet.
> Landminer forsvinder som våben FN-aftalen mod landminer blev vedtaget i 1997 gennem en langvarig kampagne, som også AMK deltog i. I årene siden er alle nationer ophørt med at udlægge landminer (bortset fra Myanmar), men inklusive de sædvanlige slyngelstater, selvom disse ikke selv har skrevet under. 55 millioner landminer fra alverdens våbenlagre, heriblandt Danmarks, er nu destrueret. Kampagnen udløste Nobels Fredspris til de deltagende grupper - men kampen mod miner er desværre ikke slut endnu. Selvom USA ikke har landminer i aktiv brug, blev reglerne for at tage dem i brug igen slækket under præsident Trump, og denne dårlige kurs fastholder efterfølgeren Joe Biden desværre. Tom Vilmer Paamand - december 2021