I Norge kan de vurdere krigsdeltagelse - og det i en fart
April 2018 nedsatte Norge et "uafhængigt udvalg", der skulle "gennemgå de norske militære og civile bidrag til operationen i Libyen samt de nationale beslutningsprocesser" under de norske flyangreb i 2011 - og
rapporten
blev skrevet færdig på nogle få måneder. Der stod dog ikke en hel kommission bag, så målet var mere begrænset end for det afbrudte danske
kommissionsforsøg. Angrebet var historisk, da dette var første gang Sikkerhedsrådet baserede en afgørelse på det nyoprettede princip "
R2P" - ansvaret for at beskytte civile.
Det norske udvalgs kritik fokuserer på, at der var stor usikkerhed om målet for den norske deltagelse, tilsvarende stor uvidenhed om de politiske forhold i Libyen og ikke mindst om holdningen til regimeskift. Rapporten opfordrer derfor til en afklaring af den fremtidige beslutningsproces, samt: - at det ville styrket tilliten til den tolkningen av sikkerhetsrådsresolusjonen som etter hvert ble lagt til grunn, dersom det allerede i den kongelige resolusjonen var blitt klargjort hvilke begrensninger sikkerhetsrådsresolusjonen satte for militær maktbruk.
- at det bør i en kongelig resolusjon om norske styrkebidrag til internasjonale operasjoner avklares om beslutningen gjelder «krig» i Grunnlovens forstand, og hvilke hensyn som har gjort seg gjeldende ved vurderingen av om krigen er til landets forsvar, jf. Grunnloven.
- at det av den kongelige resolusjonen også burde ha framgått hva slags konflikt Norge ble part i. Konfliktens art har betydning både i relasjon til Grunnloven, og for den status norske styrker har når de gjennomfører militære operasjoner på vegne av Norge.
- at det bør i kongelige resolusjoner om norske styrkebidrag til internasjonale operasjoner gis klar og entydig vurdering av hva slags folkerettslig konflikttype Norge blir part i, og hvilken rettslig status norske styrker har.
Udvalget påpeger, at statsministeren i Stortinget udtalte sig helt modsat i forhold til hvad Forsvarsministeriet vurderede - og dermed anderledes end den instruks, som ministeriet gav de udsendte bombepiloter. Alligevel konkluderes det, at det norske angreb var forfatningsmæssigt korrekt forankret, selv om der var store problemer med informeringen af Stortinget og offentligheden. De norske angreb blev også frikendt, fordi:- FNs generalsekretær ga uttrykk for at NATOs operasjon hadde foregått innenfor rammen av sikkerhetsrådsresolusjonens mandat. Norges deltakelse i operasjonene hadde et tilstrekkelig folkerettslig grunnlag nettopp fordi deltakelse ble vurdert som nødvendig for å beskytte sivile.
Under angrebet kastede Norge hele 588 bomber over Libyen, hvilket dog klart blev overgået af Danmarks 923 bomber. Undersøgelsens leder var Høyres tidligere udenrigsminister Jan Petersen, der i 2003 ihærdigt men forgæves havde talt for norsk deltagelse i det oprindelige angreb på Irak. På trods af dette er der kommet en yderst læseværdig beretning frem, der giver Danmark klart baghjul i offentlighed om politiske beslutningsprocesser og nødvendigheden af god fremadrettet bagklogskab.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2018
Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Dansk fredsgruppe modtog bestilling af landminer!
Et firma har forsøgt at bestille 3000 styks anti-personelle landminer hos AMK til brug for militæret i Bangladesh – men den slags er foreningen ikke leveringsdygtig i.
Misforståelsen må være opstået, fordi AMK har beskæftiget sig meget med landminer, også internationalt, og i 1997 skrev den danske landerapport til FN, som indførte et forbud mod djævelskabet.
Henvendelsen til AMK ser autentisk ud, og inkluderer dokumenter fra landets forsvarsministerium med detaljer om de ønskede landminer – dette kan skyldes grænseproblemer med Myanmar.
Bangladesh deltager fuldt ud i FNs forbud, så brevet er derfor en mulig overtrædelse, hvilket AMK derfor har meldt til FN. For øvrigt blev AMK for år tilbage på lignende vis spurgt af Cubas ambassade, om foreningen kunne hjælpe med at kontakte danske våbenfabrikker. Også de fik naturligvis et klart afslag.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2023
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Dansk fredsgruppe modtog bestilling af landminer!
Et firma har forsøgt at bestille 3000 styks anti-personelle landminer hos AMK til brug for militæret i Bangladesh – men den slags er foreningen ikke leveringsdygtig i.Misforståelsen må være opstået, fordi AMK har beskæftiget sig meget med landminer, også internationalt, og i 1997 skrev den danske landerapport til FN, som indførte et forbud mod djævelskabet.
Henvendelsen til AMK ser autentisk ud, og inkluderer dokumenter fra landets forsvarsministerium med detaljer om de ønskede landminer – dette kan skyldes grænseproblemer med Myanmar.
Bangladesh deltager fuldt ud i FNs forbud, så brevet er derfor en mulig overtrædelse, hvilket AMK derfor har meldt til FN. For øvrigt blev AMK for år tilbage på lignende vis spurgt af Cubas ambassade, om foreningen kunne hjælpe med at kontakte danske våbenfabrikker. Også de fik naturligvis et klart afslag.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2023
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024