Dansk prins bliver statsstøttet våbenpusher Prins Joachim er blevet
udnævnt til forsvarsattaché i Paris. Hermed kommer det danske kongehus med i en
skandaleramt gruppe af kronede hoveder, der sælger våben på fædrelandets vegne. Forsvarsministeriet
omtaler derfor prinsens nye funktion ret floromvundent, med at Joakim fra september skal "
forstærke samarbejdet på det sikkerhedspolitiske område med Frankrig".
Danmarks militære
støtte til Frankrigs fortsatte
kolonikrige er kun en del af dette job. Udenrigsministeriet
forklarer nemlig i deres mere omhyggelige
stillingsbeskrivelse, at danske forsvarsattachéer i Frankrig også skal yde "
støtte til danske forsvarsvirksomheder, der ønsker at komme ind på det franske marked". Spørgsmålet er selvfølgelig i hvor høj grad Joachims
nye dobbeltrolle, oven i at være begunstiget prins, vil blive søgt holdt adskilt fra forsvarsattachéens job med at
støtte op bag det private erhvervslivs mest skamløse producenter -
våbenpusherne.
Det virker dog sandsynligt, at prinsetitlens muligheder for generel
reklame for danske våben vil blive brugt, så prinsen kommer til at optræde under Dannebrog på Frankrigs gigantiske våbenmesser, "
såsom EuroSatory, EuroNaval og Paris Air Show", som det klart uddybes i jobbeskrivelsen. Prins Joachim har en langvarig uddannelse indenfor militæret, og var blevet tildelt graden oberst af reserven, men bliver til den nye stilling ophøjet til
brigadegeneral.
Stillingen er formelt ulønnet, for Kongehuset
forventer at Joakim fortsat vil modtage sin kongelige
bonus på 3,6 millioner kroner skattefrit om året. Intet er dog sparet ved denne ordning, selvom Forsvarsministeriet oven i yderligere betaler for Udenrigsministeriet nye prinseudgifter til tjenesterejser, kontor og repræsentation. Af hensyn til prinsens kongelige evner og øvrige aktivitet, er det nemlig nødvendigt også at
ansætte en
assisterende forsvarsattaché, der vel skal udføre det egentlige arbejde.
Prinsen har også nogle måske nyttige års erfaring fra det mere ordinære erhvervsliv, da han har arbejdet for A.P. Moller Maersk Group i Hongkong og Frankrig. Maersk er kendt for globale våbentransporter for hvemsomhelst - lige fra
Nordkorea til
USAs to sidste angrebskrige mod Irak.
Trods et statsligt job til prinsen fortsætter hermed privatiseringen af det danske kongehus, der jo længe har været
opkøbt i bidder gennem nærkontakt med "gavmilde" folk fra erhvervslivet. Det bliver interessant at se i hvor høj grad prins Joachim
fortsat lader sig indfedte, nu fra en stilling hvor våbenhandlens
indbyggede korruption kommer helt tæt på.
Tom Vilmer Paamand - juni 2020
Flere historier fra 2020...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Danmark køber russisk gas igennem Ukraine...EU har foreslået et
fælles prisloft på russisk gas, i en besynderligt halvhjertet boykot af Rusland og nok mest i et krumspring for at komme udenom kontrakterne med Gazprom. Disse gælder fortsat, så længe den russisk gas fortsat flyder
til Danmark og resten af Europa – hvilket overraskende nok nu fremover sker
igennem Ukraines rørledninger. Derved kan gassen nå frem, trods den mulige
sabotage af Østersøens gasledninger. At dette krumspring kan fortsætte vil dog kræve vellykkede fredsforhandlinger. Ikke mellem Rusland og Ukraine, for lige om gassen er de stridende parter i stedet de semi-statslige virksomheder Gazprom og Naftogaz. Forhandlingerne er godt i gang, og sker i form af en
voldgift i Zürich, ledet af The International Court of Arbitration.
Uenigheden er slet ikke om der overhovedet skal eksporteres russisk gas via ukrainske rørledninger, samtidig med at Rusland angriber Ukraine militært, men om hvilke af disse rør der kan og skal benyttes, og hvor meget det skal koste. Gazprom truer med sanktioner mod Naftogaz, der ikke har overholdt sine kontrakter, eller også er det Gazprom, der ikke har betalt for ydelserne...
Våbenhandel og andre strategisk vigtige handelsaftaler har
tradition for i høj grad at fortsætte under krig, også direkte mellem stridende parter. Kapitalismen kærer sig kun nødtvungent om nationale forhold, bortset fra irritation hvis uroligheder hæmmer forretningsmulighederne, men som regel ender sådanne blot i større profit.
Så lige i denne lille del af konflikten om Ukraine er der ikke noget pjank, om hvem der er de virkelige nazister, men kun om at få forhandlet nogle gensidigt givtige kontraktforhold på plads. Kapitalismens logik overtrumfer alt, selv under en krig!
Tom Vilmer Paamand - september 2022
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg