Danmark var pioner i psykologiske krigsførelse
Aviserne skriver igen om den kontroversielle CIA-støttede efterretningsvirksomhed Firmaet, som i 50erne gennem ulovlig overvågning samlede oplysninger om Danmarks Kommunistiske Parti til CIA, politiet og regeringen, men også rapporterede til Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti.
Arne Sejr dannede dækorganisationen Firmaet, der i årevis støttet af USA skjult modarbejdede reel eller indbildt kommunistisk agitation og aktivitet i Danmark - fx kamp for højere løn og fredsbevægelser. En del af arbejdet bestod i aflytning af ledende kommunister. Informationerne blev effektivt krydret og omskrevet, og sendt til DKPere i form af fiktivt interne nyhedsbreve for at så splid. Samt givet videre til en lang række samarbejdsvillige journalister på aviserne.
Daværende CIA-chef William Colby har fortalt, at "de lokale efterretningsmyndigheder udpegede, med deres regerings billigelse, en repræsentant, der skulle samarbejde med mig omkring udviklingen af det politiske og psykologiske krigsførelses-net." Arne Sejr var eksperten på området, da han i 1947 havde skrevet et længere teoretisk udredningsarbejde om Demokratiske Modforholdsregler, psykologisk krigsførelse som "systematisk metode, som ved psykologiens hjælp og gennem samfundets kommunikationsmidler prøver at påvirke det menneskelige sind og fremkalde en forandring af psyken". Betegnelsen psykologisk krigsførelse måtte aldrig anvendes af organisationen i forbindelse med det praktiske arbejde.
Problemet er ikke så meget overvågningen, men brugen af de indsamlede informationer, som altså er blevet brugt aktivt til at sværte aktiviteter, der blev anset for "fjendtlige". I den sammenhæng blev fredsbevægelserne indblandet, og Firmaet arbejdede med at påvirke offentlighedens syn på vores arbejde.
Hvordan denne bevidste vildledning af offentligheden er fortsat efter Den Kolde Krig, kan ses i din daglige avis.
Tom Vilmer Paamand - august 2013
> Landminer forsvinder som våben FN-aftalen mod landminer blev vedtaget i 1997 gennem en langvarig kampagne, som også AMK deltog i. I årene siden er alle nationer ophørt med at udlægge landminer (bortset fra Myanmar), men inklusive de sædvanlige slyngelstater, selvom disse ikke selv har skrevet under. 55 millioner landminer fra alverdens våbenlagre, heriblandt Danmarks, er nu destrueret. Kampagnen udløste Nobels Fredspris til de deltagende grupper - men kampen mod miner er desværre ikke slut endnu. Selvom USA ikke har landminer i aktiv brug, blev reglerne for at tage dem i brug igen slækket under præsident Trump, og denne dårlige kurs fastholder efterfølgeren Joe Biden desværre. Tom Vilmer Paamand - december 2021