til tidlig kamp mod dræber-robotter
Dræberdronerne kom hurtigere i brug, end mange havde ventet, og har
officielt dræbt næsten 5.000 mennesker. Nu forsøger aktivister at stoppe næste generation af drabsmaskineri. Gruppen har basis i organisationen Human Rights Watch, og blandt deltagerne er den amerikanske aktivist Jody Williams og mange andre fra den vellykkede kampagne mod landminer.
Forslaget går ud på forebyggende at få verdens regeringer til også at forbyde hvad gruppen kalder fuldt autonome våben - altså selvstændigt opererende robotvåben, der ikke som nu fjernbetjenes af en pilot, men er i stand til at vælge og skyde på mål uden menneskelig indgriben. Sådanne våben eksisterer ikke endnu, og ligger måske tyve år ude i fremtiden, men militærindustrien arbejder allerede nu med at give deres eksisterende fjernbetjente våben større autonomi på slagmarken. Gruppen har udgivet
rapporten "Losing Humanity: The Case Against Killer Robots" hvor de gennemgår problemet juridisk, teknologisk og etisk, og opfordrer til en international traktat, der forbyder udvikling, produktion og brug af fuldt autonome våben.
Tom Vilmer Paamand - februar 2013
Flere historier fra 2013...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Mors Dag er en glemt aktion mod krig De
første skridt til en fejring af
Mors Dag var som kampdag mod spædbørnsdødelighed. En gruppe kvinder i USA samledes i 1850erne om kampen for bedre forhold, men ydede siden under USAs borgerkrig også pleje til sårede soldater, uanset på hvilken side disse kæmpede.
Efter krigen blev dagen til
Mother's Friendship Days, hvor pacifistiske mødre samledes om at forsone de tidligere fjender. En af arrangørerne, der i øvrigt tidligere havde komponeret en helt modsat hitsang -
kampmarchen "
The Battle Hymn of the Republic" - skrev nu i 1870 en "Morsdags-
proklamation" til kvinderne om at spille en stærk politisk rolle i at skabe fred: "
Arise, all women who have hearts! Our husbands shall not come to us, reeking with carnage, for caresses and applause."
Ideen om en kvindernes fredsdag ændrede sig dog radikalt, da en anden af de gæve fredskvinder døde. Hendes datter brugte nemlig resten af sit liv på at ære moderens minde, ikke for dennes fredsarbejde, men kun som Moderskikkelse. Nu var tanken at dette i stedet skulle være dagen hvor hver enkelt takker sin mor, for alt hvad hun har gjort netop for dig.
I 1914 fik datteren dagen gjort til officiel fridag i USA. Lidt politisk kamp var der dog tilbage i hende. Hun fandt kommercialiseringen af dagen afskyelig, og var især rasende på blomster- og chokoladehandlere, der nu tjente formuer på ideen.
Datteren forsøgte derfor at sabotere et møde i det patriotiske selskab
The American War Mothers. Ikke fordi disse støttede krig, men fordi organisationen misbrugte dagen til at indsamle penge til sig selv. Hun blev arresteret, men fortsatte kampen til sin død. Kommercialiseringen sejrede alligevel - og fredsbudskabet er væk.
Tom Vilmer Paamand - april 2020
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg