Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Huller i traktat mod militarisering af rummet
Fredsbilleder... Indledningen til Ydre rum-traktaten fra 1967 taler om at bruge det ydre rum til fredelige formål. Mange tror at dette etablerer et generelt forbud mod militære aktiviteter i rummet, men traktaten indeholder ikke sådanne retligt bindende bestemmelser. Henvisningen til fredelig udnyttelse af rummet er nemlig ikke medtaget i den bærende del af traktaten, men er blot "et mål".
Traktaten blev udarbejdet under Den Kolde Krig, hvor de to supermagter allerede havde udnyttet det ydre rum til militære formål gennem rekognoscerings- og varslingssatellitter. Derfor var ingen af dem villige til at lægge begrænsninger på sådanne aktiviteter. Ydre rum-traktaten udelukker kun udtrykkeligt militarisering af Månen og andre himmellegemer, samt placering af masseødelæggelsesvåben i det ydre rum. Forbuddet mod masseødelæggelsesvåben gælder dog kun for permanente eller stationære genstande på himmellegemer, og tillader dermed transport af sådanne våben gennem rummet.
Bortset fra våbnene, er ansvarlig adfærd i rummet altid af stor betydning. I de vigtigste kredsløb bevæger alt sig med 27.000 km/t, så selv en pinocchio-kugle kan smadre en satellit. Før de tilgængelige muligheder begynder at indsnævres endnu mere, bør verdenssamfundet handle i samarbejdets ånd og bundet af ét grundlæggende princip: Hvis rummet bliver mere usikkert, vil dette ikke betyde selektivt usikkert, men usikkert for os alle.
Der er dog tegn på fremskridt, for i februar 2018 blev FN-komitéen COPOUS enig om ni retningslinjer for "space sustainability", der understreger behovet for informationsudveksling og forsigtighed med laserstråler i rummet. Disse retningslinjer er ikke juridisk bindende, men repræsenterer et tiltrængt skridt fremad mod samarbejde og tillidsskabelse i det ydre rum.
Professor Nayef Al-Rodhan, Geneva Centre for Security
Læs hele analysen her.






Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Irak havde alligevel masseødelæggelsesvåben i 2003, men...
Tilbage i januar 2004 trompeterede TV2 stolt, at "Danske ingeniørsoldater har måske som de første fundet konkrete beviser for irakiske masseødelæggelsesvåben". Nyheden dominerede de danske medier i de kommende dage - resten af verden var ligeglad.
Mens alle spændt ventede på de kemiske analyser, lykkedes det AMK at fodre de sultne journalister med oplysningen om, at eventuelle fundne giftgranater kunne være af dansk produktion. Historien bed sig så godt fast, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen beordrede justitsministeren til at undersøge, om våbnene stammede fra et nøglefærdigt produktionsanlæg til fremstilling af granater, som A.P. Møller-ejede Dansk Industri Syndikat i 1986 ganske rigtigt havde bygget for Saddam Hussein.
Sandsynligheden for at danske soldater lige præcis skulle være snublet over danske granater var naturligvis yderst ringe, men AMK serverede den for atter at gøre opmærksom på hvor nyttig en handelspartner Danmark havde været for Iraks oprustning. Danmark og Irak havde en overenskomst om "industrielt, videnskabeligt, økonomisk og teknisk samarbejde", der først blev afbrudt den dag, hvor USA erklærede Irak for farlig, da landet nu havde alt for mange våben.
Efter et par dage viste analysen som forventet, at de fundne granater ikke indeholdt noget skadeligt, og at væsken i dem blot var gammelt og opløst sprængstof. Men også USA fandt dengang mange gamle våben, og en del af disse våben indeholdt ganske rigtigt diverse af de frygtede giftstoffer - og var altså ægte WMDer, men på ingen måde de så opreklamerede MasseØdelæggelsesVåben.
Denne gamle historie blev vakt til live igen, da de USAnske medier - og dermed viljeløst også de danske - har genopdagede de gamle våbenfund. Det drejer sig fortsat om våben helt tilbage fra Iraks krig mod Iran, og alt er derfor nedbrudt og ubrugeligt. Dette har dog ikke hindret medierne i at skræmme med, at selveste ISIL nu har fri adgang til de ubrugelige og ætsende rustbunker.
En væsentlig grund til at fundene af gamle WMDer i Irak ikke sejrsstolt blev omtalt af USA i 2004 var, at mange af dem tilsvarende var blevet produceret med hjælp fra Vesten heriblandt USA selv, mens de to lande fortsat var krigskammerater. Hemmeligholdelsen betød at en lang række soldater, der dengang fik skader af at rode med de gamle kemikalier, aldrig fik den fornødne hjælp.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014





... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012