Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Russisk politi slår ned på krigsmodstand
Fredsbilleder... Uropolitiet stoppede et antikrigsmøde i St. Petersborg mod afsendelsen af russiske tropper til Ukraine. De anholdt blandt andre en 75-årig mand, der fik en bøde på 1500 kroner. Hans brøde var et skilt med teksten "Fred i verden". Manden begrun­dede sin protest med, at han selv havde været barn under Lenin­grads belejring, og derfor alt for godt vidste, hvad krig indebar. Plakaten med de håndskrevne ord havde han fået fra en kvinde, der var for genert til selv at holde det op. Bøden overstiger en måneds pension, men manden har nægtet at modtage bidrag - han ønsker ikke at skabe det indtryk, at han får penge for at deltage i protesten. Modsat dette bliver statsansatte presset til at deltage i møder til støtte for øget militært engagement i konflikten, hvilket lærernes uafhængige fagforening Uchitel forsøger at få stoppet.
Tom Vilmer Paamand - marts 2014

Flere historier fra 2014...
Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...


>  Højaktuelt digt om krigens flygtninge fra 1945
Dette aktuelle digt blev skrevet april 1945 på en tid, hvor Europa og resten af verden virkelig var fyldt med flygtninge. I månederne omkring krigsafslutningen rykkede 250.000 krigsflygtninge til Danmark, som der hurtigt blev skabt indkvartering til.


Krigens Flygtninge

Af Johannes Hansen - 1945

De har vandret nu år efter år
i sultende, lasede skarer.
Millioner på flugt fra udslettelsens kår
og slagmarkens rædsler og farer.

Fra de brændende, bombede byer
med geværild på torve og gader,
hvor kanonernes kvælende krudtrøgs-
skyer skjuler tomternes sorte facader.

Fra ruiner af landlige bo
vakler folket fra kamppladsens øde
med stumper af det, der engang var
et hjem, sin uvisse fremtid i møde.

Det er børn, som er født under krig,
vokset op kun til hadet og harmen,
hvis barnesmil stivned i rædselsskrig
under bombemaskinernes larmen.

I dødsangst for menneskers dåd
må mennesker gruslagne drage
som jagede væsener fra skjul til skjul
gennem tusinde grådtunge dage.

Sig: tør I nu bære den vægt
den anklages knugende tynge,
der løfter sig mod jer i tusinde skrig
fra de flygtendes hjemløse klynge.

Hvornår skal de hvile, de tog,
de håbløse, dødtrætte hære,
der slæber sig hen over jordklodens bug,
som en skamplet på skabningens ære?


Ovenstående er kun strofer fra dette kraftfulde digt - se den fulde version. Det blev skrevet til foreningen Aldrig Mere Krigs medlemsblad af den jyske landbodigter Johannes Hansen.
Tom Vilmer Paamand - september 2015



... Aktuelle Indlæg ...
... Indlæg fra 2014 ...
... Indlæg fra 2013 ...
AldrigMereKrig.dk ©2012