Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


To danske soldater dræbt i Afghanistan af selvmordsbombe
Fredsbilleder... Demokrati, frihed eller tvang? To danske soldater dræbt i Afghanistan! Danskerne er endnu en gang konfronteret med det faktum at det ikke er omkostningsfrit at forsøge at tvinge mennesker i et fjernt land til at leve som vi synes de skal. På radioens P1 kaldte en hjemmeværnskaptajn fra Slagelse i morges de dræbte soldater for humanitære hjælpearbejdere. Det er en hån mod Røde Kors og de andre internationale hjælpeorganisationer der uden våben og uden nogen form for opbakning fra magtkonstellationerne søger at hjælpe nødstedte over hele kloden. - Hvem betragtede for øvrigt de tyske besættelsestropper som humanitære hjælpearbejdere under 2. Verdenskrig?? "Volden må ikke vinde", sagde vores statsminister da han udtalte sin medfølelse med de dræbtes familie
- Men volden har vundet for længe siden. Da Danmark begyndte at deltage i angrebskrige, da Danmark med våben begyndte at tvinge andre folkeslag til at leve efter vestlige normer, da vandt volden i Danmark. NATO var engang ment som en nationernes forsvarsalliance, nu er den stille og roligt gået hen og blevet interessernes forsvarsalliance. En forsvarsalliance for råstofinteresser, olie, gas. osv., for vestlig kapitalisme. Gid fornyelsen af sådan en pagt i det lange løb må mislykkes. - Gid de såkaldt ressourcestærke medlemslande der henvises til i Jyllandspostens leder i dag, fastholder deres manglende engagement i Afghanistankrigen, og gid også Danmark snart besinder sig og stopper sine angrebskrige.
Marts 2008: Bodil K. Nielsen





Flere historier fra 2012...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  I Norge kan de vurdere krigsdeltagelse - og det i en fart
April 2018 nedsatte Norge et "uafhængigt udvalg", der skulle "gennemgå de norske militære og civile bidrag til operationen i Libyen samt de nationale beslutningsprocesser" under de norske flyangreb i 2011 - og rapporten blev skrevet færdig på nogle få måneder. Der stod dog ikke en hel kommission bag, så målet var mere begrænset end for det afbrudte danske kommissionsforsøg. Angrebet var historisk, da dette var første gang Sikkerhedsrådet baserede en afgørelse på det nyoprettede princip ”R2P” - ansvaret for at beskytte civile.
Det norske udvalgs kritik fokuserer på, at der var stor usikkerhed om målet for den norske deltagelse, tilsvarende stor uvidenhed om de politiske forhold i Libyen og ikke mindst om holdningen til regimeskift. Rapporten opfordrer derfor til en afklaring af den fremtidige beslutningsproces, samt:
- at det ville styrket tilliten til den tolkningen av sikkerhetsrådsresolusjonen som etter hvert ble lagt til grunn, dersom det allerede i den kongelige resolusjonen var blitt klargjort hvilke begrensninger sikkerhetsrådsresolusjonen satte for militær maktbruk.
- at det bør i en kongelig resolusjon om norske styrkebidrag til internasjonale operasjoner avklares om beslutningen gjelder «krig» i Grunnlovens forstand, og hvilke hensyn som har gjort seg gjeldende ved vurderingen av om krigen er til landets forsvar, jf. Grunnloven.
- at det av den kongelige resolusjonen også burde ha framgått hva slags konflikt Norge ble part i. Konfliktens art har betydning både i relasjon til Grunnloven, og for den status norske styrker har når de gjennomfører militære operasjoner på vegne av Norge.
- at det bør i kongelige resolusjoner om norske styrkebidrag til internasjonale operasjoner gis klar og entydig vurdering av hva slags folkerettslig konflikttype Norge blir part i, og hvilken rettslig status norske styrker har.

Udvalget påpeger, at statsministeren i Stortinget udtalte sig helt modsat i forhold til hvad Forsvarsministeriet vurderede - og dermed anderledes end den instruks, som ministeriet gav de udsendte bombepiloter. Alligevel konkluderes det, at det norske angreb var forfatningsmæssigt korrekt forankret, selv om der var store problemer med informeringen af Stortinget og offentligheden. De norske angreb blev også frikendt, fordi:
- FNs generalsekretær ga uttrykk for at NATOs operasjon hadde foregått innenfor rammen av sikkerhetsrådsresolusjonens mandat. Norges deltakelse i operasjonene hadde et tilstrekkelig folkerettslig grunnlag nettopp fordi deltakelse ble vurdert som nødvendig for å beskytte sivile.

Under angrebet kastede Norge hele 588 bomber over Libyen, hvilket dog klart blev overgået af Danmarks 923 bomber. Undersøgelsens leder var Høyres tidligere udenrigsminister Jan Petersen, der i 2003 ihærdigt men forgæves havde talt for norsk deltagelse i det oprindelige angreb på Irak. På trods af dette er der kommet en yderst læseværdig beretning frem, der giver Danmark klart baghjul i offentlighed om politiske beslutningsprocesser og  nødvendigheden af god fremadrettet bagklogskab.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2018



... Aktuelle Indlæg ...
... Indlæg fra 2014 ...
... Indlæg fra 2013 ...
AldrigMereKrig.dk ©2012