Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Ikkevoldens grand old man er død
Fredsbilleder... Gene Sharp er død som 90-årig. Han var voldsomt præget af Gandhi, og udgav en række fagbøger om ikkevoldskamp. De vigtigste er trebindsværket "The Politics of Nonviolent Action" med de kendte "198 Methods of Nonviolent Action", og den mest læste er "From Dictatorship to Democracy".
Gene Sharp var sammen med Bertrand Russell med til at organisere Londons første atommarch i 1958, og han arbejdede sammen med fredsforskerne Johan Galtung og Arne Næss. I 70erne var han medredaktør af den internationale fredsavis "Peace News". I en lang periode var han leder af Harvard Universitys "Center for International affairs". I 1982 inviterede han mig til Harvard for at holde foredrag om mine teser om "Ikkevold som strategi i klassekampen".
Gene Sharp var grundlægger af "The Albert Einstein Institution", en organisation baseret på frivillige bidrag, som beskæftiger sig med udviklingen af ikkevoldelige kampmidler. Han teorier fejrede i hans sidste år meget store triumfer. Jeg tænker her på de ikkevoldelige revolutioner, der fik Sovjetunionen til at bryde sammen.
Det betød at det amerikanske militær fik øjnene op for den kraft, der ligger i folkelige ikkevoldelige protester. De folkelige protester i Hviderusland og Ukraine var baseret på Gene Sharps teorier. I sine sidste år fik han støtte fra Ford Foundation og RAND Corporation. Begge var organisationer, som vi i ungdomsoprøret betragtede som ren CIA-finansiering. Oprøret på Maidan Pladsen i Ukraine var også baseret på Sharps teorier, og det amerikanske militær sikrede oprørerne telte, mad og kommunikationsmidler.
Jeg husker Gene Sharp som en karismatisk personlighed. Æret været hans minde.
Jens Thoft - februar 2018





Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Krig ødelægger klimaet
Krig skaber klimaødelæggelser, både lokalt og globalt. Spildet af ressourcer er slemt nok ved de stående hære, men ødelæggelsernes omfang vokser enormt, når militæret så går i krig. Krigene efterlader store områder ødelagte, og alt fra skoler og hospitaler til jernbaner og broer skal genopbygges.
Dette er de efterladte realiteter i alle krigsramte lande, hvor også Danmark fortsat vælger at bidrage langt mere til ødelæggelserne, end til den efterfølgende genopbygning. For at ændre dette, er det vigtigt at bruge stærke argumenter - og undgå de mange velmenende misforståelser, der flyder rundt på nettet.
USAs militær forurener ikke mest i hele verden, selv om det ofte fejlciteres sådan. Andre grupperinger som fx Kina med dets mange kulkraftværker er et voldsomt større problem for klimaet. USAs militær har heller ikke verdens største forbrug af olie. I forhold til hele USAs voldsomme druktur, anvender dets militær kun en brøkdel af hvad der ellers fyres af.
Pointen er, at den overciviliserede del af verden fortsat sviner med det hele. Og det i en grad, så militærets direkte andel af klimaødelæggelse og ressourcespild faktisk blegner - når der enøjet kun ses på de lokale driftsomkostninger.
Men dette ret minimale billede tipper dog helt, når militæret så går i krig, og herved forårsager menneskeskabte naturkatastrofer på bestilling. Efter krigens ødelæggelser er der fx behov for masser af ny cement til at genskabe byer, hospitaler og veje, og netop cementproduktion står for en væsentlig del af klodens CO2-udslip. Samt meget mere.
Hærværk skal ikke vurderes ud fra størrelsen på den anvendte hammer, men på ødelæggelserne omfang - og militæret er eksperter i målrettet destruktion. De tidligere nævnte skæve forsimplinger har kun fokus på den hjemlige regning, og får derfor ikke fortalt hvad prisen løber op i, der hvor bomberne er regnet ned, men ikke er regnet med.
En fuldstændig klimaberegning af hvad en foreslået militær løsning vil koste ude i verden, bør indgå i enhver sikkerhedspolitiske vurdering, før Danmark går på krigsstien. Aktuelt truer USA med en ny Golfkrig. Resultatet de forrige gange var, udover de nævnte ødelæggelser, også brændende oliebrønde - hvilket er et udmærket udgangspunkt for at skrive et personligt brev til dine lokale folketingsmedlemmer om deres kommende forsvarspolitik.
Det er på høje tid, at Folketinget får krigenes ødelæggelser af vores klima med i CO2-regnskabet.
Tom Vilmer Paamand - juni 2019
Læs teksten uforkortet








... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012