Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Lad soldaterne tale med en pacifist!
Fredsbilleder...
Venstre foreslår, at alle danske soldater skal tale med en psykolog inden de sendes til fronten. Godt ville det være, hvis de inden de udsendes taler med en pacifist, et menneske, der tager afstand fra en hvilken som helst militær foreteelse. For en halv snes år siden talte jeg med en ældre mand, der som ung havde været frivillig ved Hitlers østfront. Efter samtalen sagde han til mig: "Havde jeg i 1941 talt med et voksent menneske med dine holdninger, havde jeg aldrig hoppet på det nazistiske militærs limpind". En del af de, der i vor tid melder sig til krigstjeneste i en fremmed verdensdel, er uden tvivl det salmedigteren Hans Adolph Brorson kalder: " Forhærdede tidselgemytter". Men en del vil også være modtagelige for humanistiske og pacifistiske holdninger, som desværre i vor tid er sjældne i hjem, skole og kirke. Kvindernes Fredsliga og Aldrig Mere Krig vil på få uger kunne stille det fornødne antal modne vejledere til rådighed.
Marts 2009: Henning Sørensen





Flere historier fra 2009...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Love Bricks - Hate War
"Våbenfirmaer er ikke en acceptabel samarbejdspartner for et legetøjsfirma". Med denne parole gik AMKs tyske søsterorganisation DFG-VK succesfuldt på gaden mod et byggesæt fra Lego. Legetøjsgiganten havde skabt en miniaturemodel af det avancerede helikopterfly Bell Boeing V-22 Osprey. Flyet indgik i en særlig teknisk serie, der rummer masser af tilsvarende interessante køretøjer og fly - men ingen af de andre er militære.
Efter de udklædte aktivisters meget omtalte protest har Lego nu pensioneret byggesættet, og kalder produktionen for en fejltagelse - men det vidste Lego godt. Sættet viste nemlig en fiktiv "redningsversion" af flyet, skønt V-22 Osprey udelukkende benyttes af USAs militær. Og Lego betalte licens til våbenfabrikkerne bag flyet!
Lego har ellers nogle stramme retningslinjer, der nok giver plads for bevæbnede pirater og rummænd, men ikke for at klodserne afspejler nutidige konflikter:
"The LEGO Group sees conflict play as perfectly acceptable, and an integral part of children’s development. We also acknowledge children’s well-proven ability to tell play from reality. However, to make sure to maintain the right balance between play and conflict, we have adhered to a set of unwritten rules for several years.
The basic aim is to avoid realistic weapons and military equipment that children may recognize from hot spots around the world. The purpose is for the LEGO brand not to be associated with issues that glorify conflicts and unethical or harmful behavior.
"
Læs aktionens omfattende dokumentation: LoveBricks-HateWar.dfg-vk.de
Tom Vilmer Paamand - juli 2020






... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2023