Skamstøtte over militært storhedsvanvid
Det undrer mig, at det netop er den radikale kulturminister, Uffe Elbæk, der vil fratage Fregatten Jylland i Ebeltoft Havn en statsstøtte på fire millioner kroner. Dette smukke gamle skib, der som bekendt deltog i søslaget ved Helgoland den 9. maj 1864, står som en skamstøtte over den tåbelige udenrigspolitik og det militære storhedsvanvid, der førte til den ulykkelige krig i 1864. Når netop en radikal minister står for en sådan besparelsesforslag, hænger det antageligt sammen med, at Det Radikale Venstre har forladt sit oprindelige historiesyn og antimilitarisme, og i dag står for en lige så skæbnesvanger udenrigs- og militærpolitik som de nationalt konservative gjorde forud for krigen i 1864, en politik som bl.a. vort lands ulykkelige deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak.
Bliver Fregatten Jylland hugget op eller flyttet til Helsingør, vil det koste Djurslandskommunerne tab af betydelige turistindtægter. Jeg vil derfor opfordre borgmesteren i Syddjurs Kommune, Kirstine Bille (SF), til at rette henvendelse til sit parti og bede dettes landspolitikere søge at få de fire millioner kroner overflyttet fra vort samfunds kræftsvulst militæret, til Fregatten Jylland. Det er trods alt ikke længere siden, end nogle endnu husker det, at SF gik ind for afrustning.
Socialdemokratiet har også gået ind for afrustning, men så skal vi ca. 80 år tilbage i tiden. Derimod har Norddjurs Kommunes borgmester, fhv. folketingsmedlem Jan Petersen (S) i sine unge dage været militærnægter. En henvendelse fra ham til hans partifæller på Christiansborg ang. Fregatten Jylland vil måske kunne fremskaffe de fire millioner kroner?
Henning Sørensen, Grenaa
Flere historier fra 2012...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Ikke slaver, men krigsprofit, gjorde Danmark rigt
Danmarks riges velstand i 1700-tallet er ofte forklaret med slavehandel, men svaret er i stedet den tids gullaschbaroner, der profiterede på krig. Ny forskning viser nemlig, at danske købmænd var elendige til at skabe ordentlige overskud på at sælge sorte mennesker.
Men i den samme periode forholdt Danmark sig neutral i de omfattende krige mellem den tids stormagter, og kunne derfor ubekymret tjene fedt på international handel - også med de krigsførende parter.
Skibene under dansk flag var beskyttet fra krigens rasen som neutrale, og kunne dermed frit besejle de krigsførendes oversøiske kolonier - udover hvad der også foregik af mere lyssky handel. Danmark fik tiltusket sig handelskolonier på Guldkysten, Trankebar og de Vestindiske Øer, så danske skibe fik sikre havne og handelsruter til de årelange sejladser i jagten på krydderier, sukker og andre værdifulde råstoffer - samt desværre også slaver.
Selve slavehandlen gav dog underskud. En par kongelige rapporter konkluderede sidst i 1700-tallet, at man roligt kunne ophæve den danske slavehandel, da den ikke bidrog til statens økonomi. Danmark afbrød derfor sin transatlantiske slavehandel i 1792, men dog ikke selve slaveriet. Her var Danmark sent ude, og gjorde først dette nødtvungent i 1848 under et slaveoprør i Vestindien.
Dårligt købmandskab undskylder naturligvis ikke de århundreder, hvor Danmark ubekymret deltog i en omfattende slavehandel. I 1807 blev Danmark rodet ind i Napoleonskrigene, og så gik de store handelshuse fallit - men deres svulstige bygninger dominerer fortsat bybilledet i København.
Slavetiden er trukket frem igen, også internationalt og fortsat i ret ukorrekt form, som en del af den såkaldte identitetsdebat, da aktivister fra kunstakademiet Charlottenborg aktionerede ved at smide en kongebuste i en kanal - ud fra overdrevne oplysninger om Danmarks dystre fortid. Dette understreger nødvendigheden af at dobbelttjekke de grundlæggende fakta, før der males bannere mm!
Tom Vilmer Paamand - februar 2021
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Ikke slaver, men krigsprofit, gjorde Danmark rigt
Danmarks riges velstand i 1700-tallet er ofte forklaret med slavehandel, men svaret er i stedet den tids gullaschbaroner, der profiterede på krig. Ny forskning viser nemlig, at danske købmænd var elendige til at skabe ordentlige overskud på at sælge sorte mennesker.
Men i den samme periode forholdt Danmark sig neutral i de omfattende krige mellem den tids stormagter, og kunne derfor ubekymret tjene fedt på international handel - også med de krigsførende parter.
Skibene under dansk flag var beskyttet fra krigens rasen som neutrale, og kunne dermed frit besejle de krigsførendes oversøiske kolonier - udover hvad der også foregik af mere lyssky handel. Danmark fik tiltusket sig handelskolonier på Guldkysten, Trankebar og de Vestindiske Øer, så danske skibe fik sikre havne og handelsruter til de årelange sejladser i jagten på krydderier, sukker og andre værdifulde råstoffer - samt desværre også slaver.
Selve slavehandlen gav dog underskud. En par kongelige rapporter konkluderede sidst i 1700-tallet, at man roligt kunne ophæve den danske slavehandel, da den ikke bidrog til statens økonomi. Danmark afbrød derfor sin transatlantiske slavehandel i 1792, men dog ikke selve slaveriet. Her var Danmark sent ude, og gjorde først dette nødtvungent i 1848 under et slaveoprør i Vestindien.
Dårligt købmandskab undskylder naturligvis ikke de århundreder, hvor Danmark ubekymret deltog i en omfattende slavehandel. I 1807 blev Danmark rodet ind i Napoleonskrigene, og så gik de store handelshuse fallit - men deres svulstige bygninger dominerer fortsat bybilledet i København.
Slavetiden er trukket frem igen, også internationalt og fortsat i ret ukorrekt form, som en del af den såkaldte identitetsdebat, da aktivister fra kunstakademiet Charlottenborg aktionerede ved at smide en kongebuste i en kanal - ud fra overdrevne oplysninger om Danmarks dystre fortid. Dette understreger nødvendigheden af at dobbelttjekke de grundlæggende fakta, før der males bannere mm!
Tom Vilmer Paamand - februar 2021
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2023