Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Skamstøtte over militært storhedsvanvid
Fredsbilleder... Det undrer mig, at det netop er den radikale kulturminister, Uffe Elbæk, der vil fratage Fregatten Jylland i Ebeltoft Havn en statsstøtte på fire millioner kroner. Dette smukke gamle skib, der som bekendt deltog i søslaget ved Helgoland den 9. maj 1864, står som en skamstøtte over den tåbelige udenrigspolitik og det militære storhedsvanvid, der førte til den ulykkelige krig i 1864. Når netop en radikal minister står for en sådan besparelsesforslag, hænger det antageligt sammen med, at Det Radikale Venstre har forladt sit oprindelige historiesyn og antimilitarisme, og i dag står for en lige så skæbnesvanger udenrigs- og militærpolitik som de nationalt konservative gjorde forud for krigen i 1864, en politik som bl.a. vort lands ulykkelige deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak.
Bliver Fregatten Jylland hugget op eller flyttet til Helsingør, vil det koste Djurslandskommunerne tab af betydelige turistindtægter. Jeg vil derfor opfordre borgmesteren i Syddjurs Kommune, Kirstine Bille (SF), til at rette henvendelse til sit parti og bede dettes landspolitikere søge at få de fire millioner kroner overflyttet fra vort samfunds kræftsvulst militæret, til Fregatten Jylland. Det er trods alt ikke længere siden, end nogle endnu husker det, at SF gik ind for afrustning.
Socialdemokratiet har også gået ind for afrustning, men så skal vi ca. 80 år tilbage i tiden. Derimod har Norddjurs Kommunes borgmester, fhv. folketingsmedlem Jan Petersen (S) i sine unge dage været militærnægter. En henvendelse fra ham til hans partifæller på Christiansborg ang. Fregatten Jylland vil måske kunne fremskaffe de fire millioner kroner?
Henning Sørensen, Grenaa





Flere historier fra 2012...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  For at præge fremtiden skal vi kende fortiden
En gruppe - seks i alt - danske pacifister grundlagde den danske afdeling af WRI - Aldrig Mere Krig - på et møde i Helsingør den 17. oktober 1926.
Det er ikke hver dag, at fredsbevægelsen kan fremvise en gren, der har holdt ud så længe. Og som på trods af den "høje alder" stadig er lige så nødvendig som i 1926, som i dag med lige ret må modarbejde krigens forbryderiskhed og årsager. Militærnægtelse, ikkevold, nedrustning og fred i mange forskellige betydninger er stadig lige værdige spørgsmål for en fredsbevægelse.
Det kan vi vælge at begræde - for vi har ikke formået at fjerne krigens årsager - tværtimod - og krigen er med atomernes løsslippelse om muligt mere forbryderisk end før. Men på den anden side er det også opmuntrende, at vi trods alt stadig er en gruppe, der trodsigt siger "Aldrig Mere Krig", og som mener at det stadig ikke er for sent at få menneskeheden til at besinde sig på at finde ikkevoldelige alternativer til den herskende elendighed.
Trods alle op- og nedture lever vi endnu. Medens andre fredsorganisationer sigtede for snævert - som i sin tid Kampagnen Imod Atomvåben og i dag flere bevægelser, der ensidigt har arbejdet for at forhindre opstillingen af de 572 mellemdistanceraketter - kan pacifismen, udviklingen af det ikkevoldelige alternativ og oplysning om militærnægtelse ikke være for snævre krav. De er så fundamentale, at de undergraver militarismen som sådan.
Den "brede" fredsbevægelse har nu gentaget fortidens fejl - de for snævre og let neutraliserede krav - og har ahistorisk buset frem imod overmagten. Vi har selv gjort det samme, og vi vil gøre det i fremtiden, hvis vi ikke gør os den ulejlighed at undersøge fredsbevægelsens historie - vi må lære af vore forgængeres erfaringer og ikke synke i, hvor de ikke kunne bunde.
Ovenstående er ikke en ny tekst, men blev skrevet for 30 år siden af den daværende formand Peter Kragh Hansen, men er desværre fortsat alt for aktuel. Peter Kragh Hansen fandt også en samling af de gamle tekster frem fra AMKs fortid, skrevet omkring Danmark besættelse, som nu igen er genudgivet:
For det første er det nok den periode, som medlemmerne er mindst bekendt med, for det andet er perioden skelsættende, fordi den verdenshistorisk udgør en vending fra konventionel til atomar krigsfare, og for det tredje er perioden specielt vigtig, da 30erne er tiden, hvor ikkevolden i dens konstruktive udgave bliver præsenteret herhjemme. Tanken var så ny, at man ikke kunne forberede sig tilstrækkeligt på en kommende krig.
Aldrig Mere Krig var en for lille del af befolkningen til effektivt at mobilisere imod krigsfaren på et nyt grundlag, der først skulle "bringes ud". At danskerne, da det gjaldt, spontant greb til også ikkevoldelig modstand, kan i nogle tilfælde skyldes Aldrig Mere Krigs arbejde, men viser måske mere, hvilken grobund der reelt er for ideerne.
Læs de mange tekster på Aldrigmerekrig.dk/nybreve/AMK_1945.pdf





... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012