Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Skamstøtte over militært storhedsvanvid
Fredsbilleder... Det undrer mig, at det netop er den radikale kulturminister, Uffe Elbæk, der vil fratage Fregatten Jylland i Ebeltoft Havn en statsstøtte på fire millioner kroner. Dette smukke gamle skib, der som bekendt deltog i søslaget ved Helgoland den 9. maj 1864, står som en skamstøtte over den tåbelige udenrigspolitik og det militære storhedsvanvid, der førte til den ulykkelige krig i 1864. Når netop en radikal minister står for en sådan besparelsesforslag, hænger det antageligt sammen med, at Det Radikale Venstre har forladt sit oprindelige historiesyn og antimilitarisme, og i dag står for en lige så skæbnesvanger udenrigs- og militærpolitik som de nationalt konservative gjorde forud for krigen i 1864, en politik som bl.a. vort lands ulykkelige deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak.
Bliver Fregatten Jylland hugget op eller flyttet til Helsingør, vil det koste Djurslandskommunerne tab af betydelige turistindtægter. Jeg vil derfor opfordre borgmesteren i Syddjurs Kommune, Kirstine Bille (SF), til at rette henvendelse til sit parti og bede dettes landspolitikere søge at få de fire millioner kroner overflyttet fra vort samfunds kræftsvulst militæret, til Fregatten Jylland. Det er trods alt ikke længere siden, end nogle endnu husker det, at SF gik ind for afrustning.
Socialdemokratiet har også gået ind for afrustning, men så skal vi ca. 80 år tilbage i tiden. Derimod har Norddjurs Kommunes borgmester, fhv. folketingsmedlem Jan Petersen (S) i sine unge dage været militærnægter. En henvendelse fra ham til hans partifæller på Christiansborg ang. Fregatten Jylland vil måske kunne fremskaffe de fire millioner kroner?
Henning Sørensen, Grenaa





Flere historier fra 2012...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Slut på frit at kunne nægte våbenproduktion
Hidtil har jobs i våbenindustrien været en af de meget få anledninger, hvor ledige uden problemer kunne nægte at påtage sig anvist arbejde, men den mulighed forsvandt diskret i kølvandet på den seneste dagpengereform.
Muligheden for at sige nej til våbenproduktion var blevet indført sidst i 80erne under en grundig liberalisering af danske våbenlove, der dog samtidig udtyndede muligheden for at kunne benytte den. Efter den ny lov rummede Danmark nemlig meget få "våbenproducenter", da flertallet af dem kunne smyge sig uden om, så de hverken blev omfattet af restriktioner eller fik ansatte med retten til at sige nej.
De lediges (og ansattes) mulighed gjaldt nemlig kun i virksomheder omfattet af lov om krigsmateriel. Og her i er fx dele til kampfly slet ikke våben, da flyet i sig selv ikke kan skyde, men kun de senere påmonterede kanoner. For at gøre juristeriet komplet skulle en sådan nægtelse kontrolleres af a-kassen, der så omhyggeligt blev pålagt tavshedspligt om eventuelle våben - og derfor ikke engang måtte bekræfte over for medlemmet, om vedkommende faktisk arbejdede på en statsanerkendt våbenfabrik eller ej. Selvom det jo så kunne gættes ud fra, om der trods reglen blev givet karantæne for at forlade arbejdspladsen i utide, må det have gjort passende rådgivning ret besværlig.
Aldrig Mere Krig hjalp undervejs med ved at opspore de fortrolige firmanavne, men den bizarre lovgivning viser en del om denne branches magt og meget lokale paranoia, for andre lande har fortsat væsentlig større åbenhed. Trods alle begrænsningerne var militærindustrien alligevel mest utilfredse med lige dette lille hjørne, da våbenloven blev ændret. De frygtede hvad vi andre håbede på, nemlig at rustningsnægtelse ville blive langt mere udbredt.
Det var Det Radikale Venstre, der i 1989 med hjælp fra SF fik vedtaget reglen, der gav ledige ret til at nægte at medvirke i våbenindustri uden fortabelse af dagpengeret. Men nu er Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti altså blevet enige om en række ændringer i dagpengesystemet, der som anbefalet af Dagpengekommissionen indbefatter:
En reduktion i omfanget af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed med henblik på regelforenkling og afbureaukratisering. Følgende 6 gyldige grunde afskaffes helt: Passiv rygning, produktion af krigsmateriel, fysisk vold, flere arbejdsforhold, sammenfald mellem arbejde og bolig, arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.
Sletningen skete efter få dages forhandlinger. Ud over punktet om krigsmateriel blev andre muligheder også fjernet, som problemer med voldelige bofæller samt om passiv rygning på arbejdspladsen. I praksis var det stort set umuligt at nægte våbenjobs, men som symbol gjorde reglen nytte for freden - og burde derfor ikke afskaffes, men udvides. I mange år har muligheden været vist frem i fredsbevægelsens løbesedler, blade og læserbreve. Som en smuk markering af, at der er grænser for hvad man som fredelig lønmodtager skal finde sig i.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2015





... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012