Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Svensk papirkrig
Alle i Sverige har nu fået en pjece om "Hvis krisen eller krigen kommer". Da Sverige står uden for NATO er risikoen for et russisk angreb derovre nemlig reel, har vor danske forsvarsminister postuleret - mens det helt modsatte er tilfældet i Danmark under NATOs paraply - selvom vi alligevel bør være bange, understreger han.
Den svenske pjece er ikke så bevidst skræmmende, som Claus Hjort Frederiksen er, og de danske udgaver fra 1962 og især i 1983 var. Der er lidt skræmmende billeder, men teksten er for det meste afdæmpet - bortset fra denne løsrevne påstand: "Om Sverige blir angripet av ett annat land kommer vi aldrig att ge upp. Alla uppgifter om att motståndet ska upphöra är falska." Sætningen fører til evig krig derovre, hvis ellers nogen tog den alvorligt...
Det indskærpes, at i Sverige har alle mellem 16 och 70 år totalförsvarsplikt, og kan bli krigsplacerade. Man skal også være kritisk og opmærksom på om der kommer Fake News. Sidstnævnte er jo ingen nyhed, og hed psykologisk krigsførelse med falske meddelelser i Danmarks gamle pjecer.
Den svenske pjece forklarer dog fint, at "en av våra viktigaste tillgångar när något hotar oss är vår vilja att hjälpa varandra", om behovet for at lære Første Hjælp og at "många ideella organisationer och trossamfund gör viktiga insatser för vår gemensamma säkerhet och beredskap". Den spørger: "Finns det någon farlig industri eller något annat i din närhet som kan vara bra att känna till". Det spørgsmål burde vel tages som en god opfordring til at få den slags lukket i tide - ikke mindst alle militære anlæg og våbenfabrikker.
Tom Vilmer Paamand - maj 2018


Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...


>  I Norge kan de vurdere krigsdeltagelse - og det i en fart
April 2018 nedsatte Norge et "uafhængigt udvalg", der skulle "gennemgå de norske militære og civile bidrag til operationen i Libyen samt de nationale beslutningsprocesser" under de norske flyangreb i 2011 - og rapporten blev skrevet færdig på nogle få måneder. Der stod dog ikke en hel kommission bag, så målet var mere begrænset end for det afbrudte danske kommissionsforsøg. Angrebet var historisk, da dette var første gang Sikkerhedsrådet baserede en afgørelse på det nyoprettede princip ”R2P” - ansvaret for at beskytte civile.
Det norske udvalgs kritik fokuserer på, at der var stor usikkerhed om målet for den norske deltagelse, tilsvarende stor uvidenhed om de politiske forhold i Libyen og ikke mindst om holdningen til regimeskift. Rapporten opfordrer derfor til en afklaring af den fremtidige beslutningsproces, samt:
- at det ville styrket tilliten til den tolkningen av sikkerhetsrådsresolusjonen som etter hvert ble lagt til grunn, dersom det allerede i den kongelige resolusjonen var blitt klargjort hvilke begrensninger sikkerhetsrådsresolusjonen satte for militær maktbruk.
- at det bør i en kongelig resolusjon om norske styrkebidrag til internasjonale operasjoner avklares om beslutningen gjelder «krig» i Grunnlovens forstand, og hvilke hensyn som har gjort seg gjeldende ved vurderingen av om krigen er til landets forsvar, jf. Grunnloven.
- at det av den kongelige resolusjonen også burde ha framgått hva slags konflikt Norge ble part i. Konfliktens art har betydning både i relasjon til Grunnloven, og for den status norske styrker har når de gjennomfører militære operasjoner på vegne av Norge.
- at det bør i kongelige resolusjoner om norske styrkebidrag til internasjonale operasjoner gis klar og entydig vurdering av hva slags folkerettslig konflikttype Norge blir part i, og hvilken rettslig status norske styrker har.

Udvalget påpeger, at statsministeren i Stortinget udtalte sig helt modsat i forhold til hvad Forsvarsministeriet vurderede - og dermed anderledes end den instruks, som ministeriet gav de udsendte bombepiloter. Alligevel konkluderes det, at det norske angreb var forfatningsmæssigt korrekt forankret, selv om der var store problemer med informeringen af Stortinget og offentligheden. De norske angreb blev også frikendt, fordi:
- FNs generalsekretær ga uttrykk for at NATOs operasjon hadde foregått innenfor rammen av sikkerhetsrådsresolusjonens mandat. Norges deltakelse i operasjonene hadde et tilstrekkelig folkerettslig grunnlag nettopp fordi deltakelse ble vurdert som nødvendig for å beskytte sivile.

Under angrebet kastede Norge hele 588 bomber over Libyen, hvilket dog klart blev overgået af Danmarks 923 bomber. Undersøgelsens leder var Høyres tidligere udenrigsminister Jan Petersen, der i 2003 ihærdigt men forgæves havde talt for norsk deltagelse i det oprindelige angreb på Irak. På trods af dette er der kommet en yderst læseværdig beretning frem, der giver Danmark klart baghjul i offentlighed om politiske beslutningsprocesser og  nødvendigheden af god fremadrettet bagklogskab.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2018



... Aktuelle Indlæg ...
... Indlæg fra 2014 ...
... Indlæg fra 2013 ...
AldrigMereKrig.dk ©2012