FNs Torturkonvention skal underskrives af samtlige nationer inden 10 år, og torturen skal stoppes, hvor den fortsat foregår. Danmark
med Chile, Ghana, Indonesien og Marokko bag første del af dette initiativ. En række dialogmøder skal hjælpe de fire andre lande videre - men Danmark lever ikke selv op til konventionen. Vores krige i Irak og Afghanistan har vist, at Danmark villigt udleverer krigsfanger, selv hvor de risikerer tortur. Danmark samarbejder med andre efterretningstjenester om oplysninger, der er fremskaffet under tortur. Og dansk straffelov forbyder ikke specifikt tortur.
Endelig er der Danmarks usædvanligt udbredte brug af isolationsfængsling, som FNs torturekspert i 2009 udtalte "gav anledning til stor bekymring". Socialdemokraternes daværende retsordfører Karen Hækkerup bakkede forsigtigt op med at "der er fanger, der sidder længere, end det er forsvarligt", og at der er "klart brug for revurdering af reglerne". Men hun holdt fast ved, at det "uden tvivl er et nødvendigt redskab i fængselsverdenen at isolere indsatte - også i mere end to uger". Den første forstander af Vridsløselille Forbedringshus skrev allerede tilbage i 1867, at "Isolationsfængsling medfører betydelige farer for fangerne". Karen Hækkerup er nu justitsminister, og Danmark ligger fortsat i front i vor del af verden med isolationsfængsling, ofte i månedsvis. Forhåbentligt kan de nye samarbejdspartnere hjælpe også Danmark med at rydde op.
Flere historier fra 2014...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Ikke slaver, men krigsprofit, gjorde Danmark rigt Danmarks riges velstand i 1700-tallet er ofte
forklaret med slavehandel, men svaret er i stedet den tids
gullaschbaroner, der profiterede
på krig. Ny forskning viser nemlig, at danske købmænd var elendige til at skabe ordentlige overskud på at sælge sorte mennesker.
Men i den samme periode forholdt Danmark sig neutral i de omfattende krige mellem den tids stormagter, og kunne derfor ubekymret tjene fedt på international handel - også med de krigsførende parter.
Skibene under dansk flag var beskyttet fra krigens rasen som neutrale, og kunne dermed frit besejle de krigsførendes oversøiske kolonier - udover hvad der også foregik af mere
lyssky handel. Danmark fik tiltusket sig
handelskolonier på Guldkysten, Trankebar og de Vestindiske Øer, så danske skibe fik sikre havne og handelsruter til de årelange sejladser i jagten på krydderier, sukker og andre værdifulde råstoffer - samt desværre også slaver.
Selve slavehandlen gav dog underskud. En par kongelige rapporter konkluderede sidst i 1700-tallet, at man roligt kunne ophæve den danske slavehandel, da den ikke bidrog til statens økonomi. Danmark afbrød derfor sin transatlantiske slavehandel i 1792, men dog ikke selve slaveriet. Her var Danmark sent ude, og gjorde først dette nødtvungent
i 1848 under et slaveoprør i Vestindien.
Dårligt købmandskab undskylder naturligvis ikke de århundreder, hvor Danmark ubekymret deltog i en omfattende slavehandel. I 1807 blev Danmark rodet ind i Napoleonskrigene, og så gik de store handelshuse fallit - men deres svulstige bygninger
dominerer fortsat bybilledet i København.
Slavetiden er trukket frem igen, også
internationalt og fortsat i ret ukorrekt form, som en del af den såkaldte
identitetsdebat, da aktivister fra kunstakademiet Charlottenborg aktionerede ved at smide en kongebuste i en kanal - ud fra
overdrevne oplysninger om Danmarks dystre fortid. Dette understreger nødvendigheden af at dobbelttjekke de grundlæggende fakta, før der males bannere mm!
Tom Vilmer Paamand - februar 2021
...
...