Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Danmark i front mod tortur - næsten
Fredsbilleder... FNs Torturkonvention skal underskrives af samtlige nationer inden 10 år, og torturen skal stoppes, hvor den fortsat foregår. Danmark står sammen med Chile, Ghana, Indonesien og Marokko bag første del af dette initiativ. En række dialog­møder skal hjælpe de fire andre lande videre - men Danmark lever ikke selv op til konventionen. Vores krige i Irak og Afghanistan har vist, at Danmark villigt udleverer krigsfanger, selv hvor de risikerer tortur. Danmark samarbejder med andre efterretningstjenester om oplysninger, der er fremskaffet under tortur. Og dansk straffelov forbyder ikke specifikt tortur.
Endelig er der Danmarks usædvanligt udbredte brug af isolationsfængsling, som FNs torturekspert i 2009 udtalte "gav anledning til stor bekymring". Social­demokraternes daværende retsordfører Karen Hækkerup bakkede forsigtigt op med at "der er fanger, der sidder længere, end det er forsvarligt", og at der er "klart brug for revurdering af reglerne". Men hun holdt fast ved, at det "uden tvivl er et nødvendigt redskab i fængselsverdenen at isolere indsatte - også i mere end to uger". Den første forstander af Vridsløselille Forbedringshus skrev allerede tilbage i 1867, at "Isolationsfængsling medfører betydelige farer for fangerne". Karen Hækkerup er nu justitsminister, og Danmark ligger fortsat i front i vor del af verden med isolations­fængsling, ofte i månedsvis. For­håbent­ligt kan de nye samarbejdspartnere hjælpe også Danmark med at rydde op.
Tom Vilmer Paamand - marts 2014





Flere historier fra 2014...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Myten om behovet for kampfly
Andre nationer klarer sig fint uden kampfly og mulighed for at kaste bomber i fjerne lande. Trods dette er danske regeringer og deres sikkerhedsrådgivere enige om, at Danmark har behov for egne kampfly for at kunne eksistere som selvstændig nation. Men selv inden for NATO er kampfly ikke et afgørende krav, for der er fin plads til medlemmer uden.
Albanien, Estland, Island, Letland, Litauen og Slovenien har ingen, men får kampfly-besøg fra andre NATO-lande. Også andre europæiske nationer klarer sig uden, og det gælder ikke kun smålande som Andorra og Luxembourg. Et stort land som Irland har ingen kampfly og er flot neutralt. Rundt om i verden findes faktisk en hel del nationer, der har valgt kampflyene fra af diverse historiske årsager.
New Zealand på den modsatte side af kloden er et interessant eksempel. I 2001 havde landets regering sat sine forskere på samme opgave, som Danmark fortsat står over for. Deres svar indeholdt en indlysende mulighed, der mangler i den danske debat: Afskaf flyvevåbnet. Påståede behov for at lege luftpoliti med fremmede magter og militant markere landets suverænitet stod ikke i vejen - at afskaffe kampfly sås blot som en mulig politisk beslutning.
I 2001 solgte New Zealand derfor modigt sine kampfly, med solid opbakning fra befolkningen. Landet siger for øvrigt også nej til atombevæbnede flådebesøg, uanset om det er fra vestlige lande eller fra den voksende stormagt Kina - men New Zealands skiftende regeringer er bestemt ikke pacifister. New Zealand har fortsat et effektivt militær, der har været udsendt til Afghanistan og Irak. Afskaffelsen af kampfly blev ikke brugt til nedskæringer på forsvarsbudgettet, men til omfordeling af dets ressourcer.
Disse voldsomt dyre kampfly er altså ikke en absolut nødvendighed for suverænitet - hvilket Danmark selv også er et fremragende eksempel på. På Grønland markeres suveræniteten med hundeslæder, hvilket er internationalt anerkendt som fuldt dækkende. Uden kampfly kan der blive råd til at satse på fredsførelse, med en virkelig ambitiøs humanitær og konfliktforebyggende indsats, der kan genskabe Danmarks gode navn rundt om i verden.
Tag angrebet ud af forsvaret - der er behov for solid forskning i fredelige alternativer, så der kommer andre muligheder end bomber i den værktøjskasse, politikerne griber ud efter til hurtig konfliktløsning. Problemer med militære gadedrenge i luftrummet må klares diplomatisk - vores egne kampfly gør alligevel ingen som helst forskel, når de leger med deroppe.
En sådan nytænkt og fredsaktivistisk sikkerhedspolitik bør naturligvis leve op til NATO-traktatens (meget sjældent citerede eller efterlevede) artikel 1, hvor "deltagerne forpligter sig til som foreskrevet i De Forenede Nationers pagt at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler".
- En meget længere version med mere dokumentation blev bragt i Politiken. Se den på FRED.dk.

Tom Vilmer Paamand - august 2015





... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012