Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Trumps våbensalg fik Ukraine til at stoppe efterforskning
Fredsbilleder... Ukraine har en større oprydning i gang efter sin forrige korrupte præsident Viktor Yanukovych. Blandt de anklagede er Donald Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort, der tidligere var politisk rådgiver for Yanukovych.
Men efterforskningen af Manafort i Ukraine er nu indstillet, efter at præsident Trump i marts tillod en omstridt våbenhandel til landet. Chefanklageren i Ukraine begrunder det med, at man på enhver måde vil tækkes Trump - og efter våbensalget viste det sig, at sagen mod Manafort måtte stoppe. I USA fortsætter tilsvarende sager mod Manafort dog, og trods Trumps og Ukraines modvillighed blev Manafort alligevel dømt ved USAs uafhængige domstole.
USA støtter Ukraine som frontlinjestat mod Rusland med små fire milliarder kroner om året, og hidtil har støtten ikke direkte måttet rumme våben. Salget af for 300 millioner kroner anti-tank missiler var derfor en kovending for Trump, der gik til valg på ikke at bevæbne Ukraine yderligere. Netop denne holdning havde Manafort fået gennemtrumfet, til hjælp for Rusland.
Manaforts PR-firma hedder "GlobalHighway". Navnet ligner "Rasmussen Global", som er Anders Fogh Rasmussens firma, og ham har Ukraines nuværende præsident Petro Porosjenko indkøbt som politisk rådgiver. Foghs seneste udspil dernedefra lyder overraskende fornuftigt, da han støtter en plan om at få fredsbevarende styrker sat ind imellem de stridende parter i borgerkrigen.
Men Anders Fogh har samtidig kastet mere snavs på sit eftermæle ved også at rådgive en bank i Letland, der kendt for voldsom korruption, og for ulovlige salgtil Nordkorea. Banken styres af en russer med solid Kreml-kontakt, men dette stopper altså ikke en tidligere NATO-chef fra endnu et givtigt job.
Tom Vilmer Paamand - maj 2018






Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Krigsforbrydelser mod natur?

Verden bør se at få vedtaget en ny Genève-konvention, der kriminaliserer følgeskader på naturen som en krigsforbrydelse: Protection of the environment in relation to armed conflicts. Beskyttelsen skal fx omfatte foranstaltninger til at holde militære styrker ansvarlige for miljøskader, især i konfliktregioner med vilde dyr og naturreservater. Arbejdet er faktisk i gang, men har trukket ud for længe, kritiserer 24 forskere i tidsskriftet Nature.
Projektet har været på vej gennem FN siden 2013, og der er fortsat lang vej før en egentlig vedtagelse. Næste Næste trin er at fremsende forslaget til FNs generalsekretær sidst i 2020. FNs Folkeretskommission arbejder pt videre på 28 principper, som den allerede har udarbejdet om at beskytte miljøet i krigszoner.
FNs Miljøprogram anerkendtei 2016 den rolle, som sunde økosystemer og bæredygtigt styrede ressourcer spiller i at reducere risikoen for nye væbnede konflikter. Dette program har i øvrigt fra 2019 en dansk generaldirektør.
Krigenes miljøskaderhar tidligere haft fokus, som under og efter Vietnamkrigen, hvor USA brugte miljøgiften Agent Orange til at rydde millioner af hektar skov med alvorlige konsekvenser for for natur, mennesker og dyr. Ny fokus kom under Irakkrigene i 1990erne, hvor Iraks militær satte ild på 600 oliebrønde under tilbagetoget fra Kuwait i 1991. Aktuelt lider dyrebestanden i toppen af Afrika under krigene, da militser ukontrolleret nedskyder truede dyrearter som elefanter, geparder og gazeller.
Blandt de mange ofte oversete FN-dage findes såmænd også den 6. november: International Day for Preventing the Exploitation of the Environment in War and Armed Conflict. Med det øgede klimafokus foregår et parallelt arbejde i FN for en langt bredere Global Pact for the Environment, og i Danmark for en lokal grøn udvidelse af Grundloven.
Herhjemme har Syddansk Universitet samlet Green Defense Literature sammen til en NATO workshop, for selv NATO har måttet definere doktriner for Environmental Protection During NATO-Led Military Activities.
Som påpeget i en analyse om specielt NATOs bombninger på Balkan, har NATO i sit virke dog aldrig selv efterlevet de grundlæggende menneskerettigheder, så det er pænt sagt ret uafklaret, om flere retningslinjer vil gøre en forskel. Bortset fra som endnu en målestok til at se hvor meget der fejles...
Tom Vilmer Paamand - september 2019







... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012