Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Ukraine stopper efterforskning efter Trumps våbensalg
Fredsbilleder... Ukraine har en større oprydning i gang efter sin forrige korrupte præsident Viktor Yanukovych. Blandt de anklagede er Donald Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort, der også har været politisk rådgiver for Yanukovych. Efterforskningen af Manafort i Ukraine er nu indstillet, efter at præsident Trump i marts tillod en omstridt våbenhandel til landet.
Chefanklageren i Ukraine siger direkte, at man på en hver måde søger at tækkes USA. Og efter våbensalget viste det sig, at sagen mod Manafort i Ukraine måtte stoppe. I USA fortsætter en tilsvarende sag mod Manafort, men nu uden hjælp fra Ukraine - der hermed støtter Trump, som retssagen også kunne ramme.
USA støtter Ukraine som frontlinjestat mod Rusland med små fire milliarder kroner om året, men hidtil har støtten ikke direkte måttet rumme våben. Salget af for 300 millioner kroner anti-tank missiler er derfor en kovending for Trump, der gik til valg på ikke at bevæbne Ukraine yderligere. Det var en holdning, som Manafort fik gennemtrumfet hos Republikanerne, og som var ønsket af Rusland.
Manaforts PR-firma hedder "Global Highway". Navnet ligner Anders Fogh Rasmussens firmas "Rasmussen Global", så ham har Ukraines nuværende præsident Petro Porosjenko indkøbt som politisk rådgiver. Foghs seneste udspil dernedefra lyder overraskende fornuftigt, da han støtter en plan om at få fredsbevarende styrker fra neutrale lande sat ind imellem de stridende parter i borgerkrigen.
Men Anders Fogh har samtidig kastet yderligere snavs på sit eftermæle ved også at rådgive en bank i Letland, der kendt for voldsom korruption - samt dømt for at bryde FNs sanktioner mod Nordkorea. Banken er ejet af en søn fra RussNeft-imperiet, for den slags solide Kreml-kontakter stopper vel ikke en tidligere NATO-chef fra at score endnu et givtigt job.
Tom Vilmer Paamand - maj 2018





Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


Missilskjoldets fantomsikkerhed
Under den kolde krig arbejdede Sveriges navnkundige statsminister Olof Palme på at skabe en fælles sikkerhed for alle, såvel venner som mulige fjender. Palme forstod at sikkerhed i sin natur var udelelig. Hvis en alliancepart ensidigt ville øgede sin sikkerhed gennem opbygning af militær kapacitet, så måtte en anden alliance uvægerligt opleve sin sikkerhed som forringet, og føle sig nødsaget til at svare igen ved at følge trop med en oprustningsspiral af svar og gensvar til følge. Hvis fx Warszawapagten med Sovjetunionen i spidsen kun tænkte på at øge egen sikkerhed overfor forestillede angreb fra forestillede fjender, som fx NATO, igennem en ensidig militæropbygning, så ville det blot medføre at NATO-landene kunne føle sig mere usikre. Og omvendt på samme måde.
Aktuelt må således Rusland stille sig selv spørgsmålet om, hvilke interesser NATOs planlagte oprustning med et missilskjold med usårlighed til følge, så mon skal tjene? At bruge ressourcer på opbygning og vedligehold af et effektivt missilskjold måtte jo betyde at NATO-landene var usikre på Ruslands fredelige hensigter og faktisk bange for at blive truet med og måske angrebet af Rusland med atomvåben. Men ledelsen i Rusland ved jo, at NATO-landet USA til enhver tid kan svare igen på et militært angreb og smadre Rusland med et angreb med atomvåben - og mht. konventionelt militær så ved russerne, at NATO-landene har investeret for det tidobbelte af Rusland, så hvorfor vil NATO så bruge ressourcer på at opbygge et missilskjold, som ifølge al politisk og militær fornuft må ses som sikkerhedsmæssigt formålsløst og penge ud af lommen?
Den ansvarlige ledelse i Rusland må så blive nødt til at spørge, hvad så mon formålet kan være? Og dette vel ikke mindst set i lyset af at NATO siden murens fald har ekspanderet mod øst - stadigt tættere på det minimerede Ruslands grænser? Derfor - russisk fjendebillede af os eller ej - kan vi fortænke russere i at spørge hverandre, om virkelig NATO med USA i spidsen, snart siddende i sikkert ly bag missilskjoldet, kan tænkes at ville bruge denne nye usårlighed i aggressivt øjemed? Det kunne fx være til næsten omkostningsfrit, at føre en mere aggressiv nationalistisk udenrigspolitik og om nødvendigt true Rusland og alverden til at makke ret, næste gang der kommer uoverensstemmelser om ressourcer og geopolitik? Ja kan vi - med tanke på måske, at se især Donald Trump som USAs næste præsident - fortænke russerne i at føle sig ekstremt usikre på, hvad USA-regimet med dets militær-industrielle-medie-akademiske kompleks, så kan hitte på?
På den baggrund må endog USAs atomvåben opleves som en mulig trussel? Og hvad gør en panisk russisk ledelse så for at beskytte sin befolkning? Forhåbentlig vil russerne henvise til Olof Palmes tanke om den fælles sikkerhed, og så må vi støtte det. Men vi må hellere tage sagen i vores egen hånd og straks stoppe opbygningen af missilskjoldet, og i stedet sætte gang i tillidsskabende foranstaltninger, som led i opbygningen af samarbejde om fælles sikkerhed. Gorbatjov sagde efter afslutningen på den kolde krig, at det var den brede fredsbevægelse i Vesten, der havde givet ham tillid til at det var muligt at stoppe den daværende dødsensfarlige atomvåbenkaprustning.
Arne Hansen - marts 2016




... Aktuelle Indlæg ...
... Indlæg fra 2014 ...
... Indlæg fra 2013 ...
AldrigMereKrig.dk ©2012