FN-bøn om våbenhvile giver resultater
Tænk, hvis verden fulgte lige så intenst med i at få afsluttet ufred og ulighed, som i virustallene:- For at kampen mod coronavirus kan vindes, må de igangværende militære lokale opgør lægges på is.
Denne fornuftige opfordring fra FNs generalsekretær António Guterres fik ikke megen omtale og spalteplads - men ideen ser ud til at gribe om sig.
Mest vigtig er samarbejdet mellem Israel og militserne Hamas og Hezbollah om krisen. Israel og dets besatte områder er vævet tæt sammen, så gevinsten er logisk. I Yemens borgerkrig har de stridende parter indgået våbenhvile, bakket op af Saudi-Arabien, der ellers hidtil mest har hældt olie på bålet.
I en række andre konflikter har opfordringen udløst ensidige våbenhviler. Disse er erklæret af oprørsgrupperne Southern Cameroons Defence Forces (SOCADEF), Libyan National Army (LNA), New People's Army (BHB) i Filipinerne og Syrian Democratic Forces (SDF). Oven i disse foreslår den afghanske regering en våbenhvile med Taliban - regeringen blev ikke inviteret med i USAs nylige aftale med gruppen.
USA vil ikke deltage i projektet, men har alligevel erklæret at "The United States hopes that all parties in Afghanistan, Syria, Iraq, Libya, Yemen, and elsewhere will heed the call of António Guterres. Now is the time for peace and cooperation."
Også Rusland og Iran er hoppet med på vognen, dog hidtil heller ikke i en grad, så de to lande selv ensidigt stopper deres egen støtte til diverse krige. De to lande opfordrer i første omgang andre bagmænd til at komme til forhandlingsbordet, først og fremmest Saudi-Arabien.
Våbenhvile er en god begyndelse, men krig er jo altid nemmere at starte, end at afslutte. Stort set alle de nævnte forsøg vil efter al sandsynlighed blive plaget af overtrædelser, hvor det så afhænger af de indblandede parter om og hvordan aftalerne kan genopstå. Uanset dette, er kontakt mellem selve de stridende parter en absolut nødvendighed - for i det mindste at få holdt en pause, der i bedste fald kan blive starten på en egentlig fredsproces.
Coronatruslen har også på andre måder fået fredelige følger:
I Europa er en række store militærøvelser neddroslet eller helt aflyst. Titusinder af soldater fra USA og Vesteuropa skulle have leget krig i Defender-20 øvelsen i den største mobilisering siden 2. Verdenskrig - men de fleste af krigskammeraterne må nu blive hjemme. Mange af dem var også på vej til den nu afbrudte norske militærøvelse Cold Response, og også den planlagte Aurora 20 i Sverige har mistet de store deltagerlande.
Med disse aggressioner afværget, har Rusland aflyst sine modsvarende krigslege. Også USAs planlagte øvelser med Sydkorea er aflyst, og lokale øvelser i USA foregår i stedet som videomøder. Forårets store salgsmesser for militære våben i Paris og Qatar er aflyst - og selv ISIL har bedt sine krigere rejse væk fra Europa af frygt for virussen.
Danske tropper evakueres hjem fra Irak. Et fransk hangarskib var på vej til Århus som propaganda. Dette blev aflyst, men skibet sejlede alligevel rundt ved Danmark - fulgt af 130 danske soldater, der trods coronakrav blev stuvet sammen på en fregat. Og nu er hele hangarskibet sendt hjem i karantæne.
Det danske militær hjemsendte ellers alt ikke-kritisk personel, som det kaldes, og de løbende sessioner for indkaldte unge er udskudt. 700 værnepligtige holdes dog fortsat i beredskab, men indelukket på kasernerne, hvor smitten alligevel trængte med ind - og selveste Danmarks hærchef blev sat i karantæne.
På baggrund af denne gennemgang har Enhedslisten spurgt, hvad Udenrigsministeren vil gøre for at understøtte generalsekretærens linje. Se svaret her.
Tom Vilmer Paamand - april 2020
Flere historier fra 2020...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Militærbyrden vokser, udviklingsbistanden falder
Medierne fortæller for tiden, at militæret nu får tilført et enormt beløb, nemlig 143 milliarder kroner. Tallet gælder godt nok en ti-års periode, men det er stadig voldsomt stort. Alligevel er dette kun en mindre del af den reelle udskrivning, for det fremgår ikke klart, at beløbet er EKSTRA - og derfor lægges oven i de sædvanlige bevillinger, der i forvejen løber op i mindst 400 milliarder.
Den samlede militærbyrde vil derfor langt overstige 500 milliarder kroner over de næste ti år. Størrelsen afspejler, at den årlige byrde løbende vil vokse sig federe og federe. Hvad den så ender på, er ikke helt til at forudse, for NATO har bundet beløbet til BNP, og dette vokser for tiden - og så må militærbyrden åbenbart vokse med. Oven i er NATOs 2%-krav nu blot en bundgrænse…
Det skønnede beløb for 2030 er sat til 56 milliarder kroner, mens slutafregningen for 2020 blev på 39 milliarder. Sådanne beløb er ikke nemme at overskue, for selve bevillingen til Forsvarsministeriet var "kun" på 27 milliarder. Teknisk set er dette ikke overforbrug, men viser at der også tillægges store milliardbeløb til militære formål udenom Forsvarsministeriet. Fx regnes militærfolks pensioner med hos NATO, og især de militære bidrag til Ukraine-fonden kunne veje tungt - om NATO så vil acceptere disse i procent-målet.
Modsat har øgningen af BNP sat udviklingsbistanden under pres, selvom der hertil kun er afsat 18 milliarder, og et procentmål på 0,7 procent. Når BNP stiger, skal der også her et par milliarder mere til for at nå med derop. Omend udviklingsbistanden måles ifht BNI, men det her er vist langhåret nok allerede...
Sidste år nåede udviklingsbistanden kun op på 0,67 procent af BNI, for disse relative småpenge til verdens fattigste får på ingen måde samme opmærksomhed, som når NATO forlanger sit skålpund kød. Tallet er ellers lige som pengene til NATO en del af regeringens skriftlige grundlag. Med dette svigt er det første gang i over 40 år, at Danmark ikke lever op til denne forpligtigelse overfor FN. Mens NATO får, hvad NATO kræver…
Disse militære begunstigelser vil for hvert eneste år langt overstige fx prisen for Øresundsbroen og regionernes supersygehuse. Men det er vigtigt at huske, at militær-milliarderne heldigvis alligevel blegner i forhold til fx de samlede investeringer i sundhed og uddannelse, for disse gode ting finansieres med langt større beløb - også i Rusland og USA.
Militærmaskinen er grådig og ødelæggende, men opæder dog kun nogle få procent af vort lokale samfundsbudget. Dette er dog så rigeligt, for som med enhver anden rockerklub, kan voldsparate grupper skabe stor utryghed omkring sig. Vi må derfor som befolkning presse for at få udviklet bedre metoder til konfliktløsning, og så kaste de militære metoder på historiens losseplads. Tom Vilmer Paamand - august 2023
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Militærbyrden vokser, udviklingsbistanden falder
Medierne fortæller for tiden, at militæret nu får tilført et enormt beløb, nemlig 143 milliarder kroner. Tallet gælder godt nok en ti-års periode, men det er stadig voldsomt stort. Alligevel er dette kun en mindre del af den reelle udskrivning, for det fremgår ikke klart, at beløbet er EKSTRA - og derfor lægges oven i de sædvanlige bevillinger, der i forvejen løber op i mindst 400 milliarder.
Den samlede militærbyrde vil derfor langt overstige 500 milliarder kroner over de næste ti år. Størrelsen afspejler, at den årlige byrde løbende vil vokse sig federe og federe. Hvad den så ender på, er ikke helt til at forudse, for NATO har bundet beløbet til BNP, og dette vokser for tiden - og så må militærbyrden åbenbart vokse med. Oven i er NATOs 2%-krav nu blot en bundgrænse…
Det skønnede beløb for 2030 er sat til 56 milliarder kroner, mens slutafregningen for 2020 blev på 39 milliarder. Sådanne beløb er ikke nemme at overskue, for selve bevillingen til Forsvarsministeriet var "kun" på 27 milliarder. Teknisk set er dette ikke overforbrug, men viser at der også tillægges store milliardbeløb til militære formål udenom Forsvarsministeriet. Fx regnes militærfolks pensioner med hos NATO, og især de militære bidrag til Ukraine-fonden kunne veje tungt - om NATO så vil acceptere disse i procent-målet.
Modsat har øgningen af BNP sat udviklingsbistanden under pres, selvom der hertil kun er afsat 18 milliarder, og et procentmål på 0,7 procent. Når BNP stiger, skal der også her et par milliarder mere til for at nå med derop. Omend udviklingsbistanden måles ifht BNI, men det her er vist langhåret nok allerede...
Sidste år nåede udviklingsbistanden kun op på 0,67 procent af BNI, for disse relative småpenge til verdens fattigste får på ingen måde samme opmærksomhed, som når NATO forlanger sit skålpund kød. Tallet er ellers lige som pengene til NATO en del af regeringens skriftlige grundlag. Med dette svigt er det første gang i over 40 år, at Danmark ikke lever op til denne forpligtigelse overfor FN. Mens NATO får, hvad NATO kræver…
Disse militære begunstigelser vil for hvert eneste år langt overstige fx prisen for Øresundsbroen og regionernes supersygehuse. Men det er vigtigt at huske, at militær-milliarderne heldigvis alligevel blegner i forhold til fx de samlede investeringer i sundhed og uddannelse, for disse gode ting finansieres med langt større beløb - også i Rusland og USA.
Militærmaskinen er grådig og ødelæggende, men opæder dog kun nogle få procent af vort lokale samfundsbudget. Dette er dog så rigeligt, for som med enhver anden rockerklub, kan voldsparate grupper skabe stor utryghed omkring sig. Vi må derfor som befolkning presse for at få udviklet bedre metoder til konfliktløsning, og så kaste de militære metoder på historiens losseplads. Tom Vilmer Paamand - august 2023
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024