Grov manipulation om frivillige soldater
Angiveligt er der i år kun 19 ufrivilligt militært værnepligtige, hvilket bliver udbasuneret som tegn på stor forsvarsvilje. Men militærets oplysninger om tvangsindkaldte har i årevis været særdeles groft misvisende, da tallet bevidst er opgjort et par hundrede gange for lavt. Oven i denne manipulation bliver det heller ikke nævnt, at de såkaldt frivillige samlet kun udgør omkring en tiendedel af hver ungdomsårgang, så mindst 90 procent af unge altså fravælger militæret ved netop ikke at melde sig selv.
Hvert år anbringes 4.200 unge i militæret, og blandt dem er mange slet ikke så frivillige, som det ofte påstås - for efter Forsvarets egne oplysninger er omkring en tredjedel af dem skjulte tvangsindkaldte. Disse har trukket så lavt et nummer, at de alligevel vil blive indkaldt. Ved at melde sig "frivilligt" får de mulighed for at være medbestemmende om hvor og hvornår værnepligten skal aftjenes.
Forsvarets Rekruttering presser folk fra den lave ende af listen til dette indtil årets behov er opfyldt, hvilket så ikke er lykkedes med den sidste snes. Resultatet er hvert år, at militæret kan fylde godtroende medier med jubelhistorier om at de unge strømmer til helt frivilligt.
Med blot en anelse kritisk sans er det derimod indlysende, at det offentliggjorte tal er ren manipulation, for der melder sig sjovt nok aldrig flere frivillige, end der lige præcis er brug for. Internt er Forsvarets Rekruttering ikke i tvivl om, at tusinder de unge værnepligtige i virkeligheden er tvangsindkaldte, og registrerer dem selv som værende kun " teknisk frivillige".
I år bliver der også udstationeret 39 militærnægtere, selv om dette tal altså underligt nok ikke er blevet lagt oven i de øvrige tvangsudskrevne. Forsvarets Rekruttering nævnte ikke selv hvor mange der nægtede, men hvis deres tal på 19 ufrivillige soldater skal tages alvorligt, er en anden konklusionen indlysende - nemlig at to ud af hver tre tvangsindkaldte vælger at nægte. Tilsammen udgør gruppen kun nogle få procent, så det er umuligt at lave fornuftig statistik, men beregningen her om den dermed relativt voldsomme interesse for nægtertjeneste er lige så troværdig, som militærets egne officielle udmeldinger...
Bundlinjen er dog fortsat uden for sådanne ret fiktive taltricks, at også hovedparten af de "teknisk frivillige" fravælger nægtertjeneste. Årsagerne kan være mange, men enhver sammenligning bliver helt skæv, da det officielt er umuligt at melde sig frivilligt som nægter. Disse får kun en "erstatningstjeneste", og tilbydes ikke et tilsvarende lokkende ikke-militært alternativ, fx en udfordrende uddannelse med varige fremtidsmuligheder indenfor en fredsaktivistisk sikkerhedspolitik.
S-R-SF-regeringen skrev i sit regeringsgrundlag, at den ville "drøfte at suspendere indkaldelsen af værnepligtige". Modsat har specielt de borgerlige partier lovprist værnepligten som "udtryk for et bredt folkeligt engagement i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik der sikrer, at forsvaret er solidt forankret i det danske samfund".
Trods faste omkvæd om værnepligtens "kulturbærende og identitetsskabende elementer", der "styrker sammenhængskraften i samfundet", kræver disse partier underligt nok ikke antallet af frivillige begrænset. I stedet har fx De Konservative fantaseret om, at den nye mulighed for at transpersoner kan skifte juridiske køn vil blive misbrugt til at undgå værnepligten med.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Krigsforbrydelser mod natur?
Verden bør se at få vedtaget en ny Genève-konvention, der kriminaliserer følgeskader på naturen som en krigsforbrydelse: Protection of the environment in relation to armed conflicts. Beskyttelsen skal fx omfatte foranstaltninger til at holde militære styrker ansvarlige for miljøskader, især i konfliktregioner med vilde dyr og naturreservater. Arbejdet er faktisk i gang, men har trukket ud for længe, kritiserer 24 forskere i tidsskriftet Nature.
Projektet har været på vej gennem FN siden 2013, og der er fortsat lang vej før en egentlig vedtagelse. Næste Næste trin er at fremsende forslaget til FNs generalsekretær sidst i 2020. FNs Folkeretskommission arbejder pt videre på 28 principper, som den allerede har udarbejdet om at beskytte miljøet i krigszoner.
FNs Miljøprogram anerkendtei 2016 den rolle, som sunde økosystemer og bæredygtigt styrede ressourcer spiller i at reducere risikoen for nye væbnede konflikter. Dette program har i øvrigt fra 2019 en dansk generaldirektør.
Krigenes miljøskaderhar tidligere haft fokus, som under og efter Vietnamkrigen, hvor USA brugte miljøgiften Agent Orange til at rydde millioner af hektar skov med alvorlige konsekvenser for for natur, mennesker og dyr. Ny fokus kom under Irakkrigene i 1990erne, hvor Iraks militær satte ild på 600 oliebrønde under tilbagetoget fra Kuwait i 1991. Aktuelt lider dyrebestanden i toppen af Afrika under krigene, da militser ukontrolleret nedskyder truede dyrearter som elefanter, geparder og gazeller.
Blandt de mange ofte oversete FN-dage findes såmænd også den 6. november: International Day for Preventing the Exploitation of the Environment in War and Armed Conflict. Med det øgede klimafokus foregår et parallelt arbejde i FN for en langt bredere Global Pact for the Environment, og i Danmark for en lokal grøn udvidelse af Grundloven.
Herhjemme har Syddansk Universitet samlet Green Defense Literature sammen til en NATO workshop, for selv NATO har måttet definere doktriner for Environmental Protection During NATO-Led Military Activities.
Som påpeget i en analyse om specielt NATOs bombninger på Balkan, har NATO i sit virke dog aldrig selv efterlevet de grundlæggende menneskerettigheder, så det er pænt sagt ret uafklaret, om flere retningslinjer vil gøre en forskel. Bortset fra som endnu en målestok til at se hvor meget der fejles...
Tom Vilmer Paamand - september 2019
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Krigsforbrydelser mod natur?
Verden bør se at få vedtaget en ny Genève-konvention, der kriminaliserer følgeskader på naturen som en krigsforbrydelse: Protection of the environment in relation to armed conflicts. Beskyttelsen skal fx omfatte foranstaltninger til at holde militære styrker ansvarlige for miljøskader, især i konfliktregioner med vilde dyr og naturreservater. Arbejdet er faktisk i gang, men har trukket ud for længe, kritiserer 24 forskere i tidsskriftet Nature.
Projektet har været på vej gennem FN siden 2013, og der er fortsat lang vej før en egentlig vedtagelse. Næste Næste trin er at fremsende forslaget til FNs generalsekretær sidst i 2020. FNs Folkeretskommission arbejder pt videre på 28 principper, som den allerede har udarbejdet om at beskytte miljøet i krigszoner.
FNs Miljøprogram anerkendtei 2016 den rolle, som sunde økosystemer og bæredygtigt styrede ressourcer spiller i at reducere risikoen for nye væbnede konflikter. Dette program har i øvrigt fra 2019 en dansk generaldirektør.
Krigenes miljøskaderhar tidligere haft fokus, som under og efter Vietnamkrigen, hvor USA brugte miljøgiften Agent Orange til at rydde millioner af hektar skov med alvorlige konsekvenser for for natur, mennesker og dyr. Ny fokus kom under Irakkrigene i 1990erne, hvor Iraks militær satte ild på 600 oliebrønde under tilbagetoget fra Kuwait i 1991. Aktuelt lider dyrebestanden i toppen af Afrika under krigene, da militser ukontrolleret nedskyder truede dyrearter som elefanter, geparder og gazeller.
Blandt de mange ofte oversete FN-dage findes såmænd også den 6. november: International Day for Preventing the Exploitation of the Environment in War and Armed Conflict. Med det øgede klimafokus foregår et parallelt arbejde i FN for en langt bredere Global Pact for the Environment, og i Danmark for en lokal grøn udvidelse af Grundloven.
Herhjemme har Syddansk Universitet samlet Green Defense Literature sammen til en NATO workshop, for selv NATO har måttet definere doktriner for Environmental Protection During NATO-Led Military Activities.
Som påpeget i en analyse om specielt NATOs bombninger på Balkan, har NATO i sit virke dog aldrig selv efterlevet de grundlæggende menneskerettigheder, så det er pænt sagt ret uafklaret, om flere retningslinjer vil gøre en forskel. Bortset fra som endnu en målestok til at se hvor meget der fejles...
Tom Vilmer Paamand - september 2019
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024