Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Styrk den folkelige militærmodstand
Fredsbilleder...
Da Jørgen Poulsen var generalsekretær for Røde Kors talte han for humanisme og medmenneskelig forpligtethed; men allerede da han forlod Røde Kors for at blive politiker, afslørede hans personlige grådighed, at dette image var falsk, og nu har han i en artikel i flere dagblade bekræftet, at han var hykler, da han var ansat i Røde Kors, idet han gør sig til talsmand for større folkelig opbakning til de danske soldater i Afghanistan, end tilfældet heldigvis er.
For min part står jeg for det diametralt modsatte synspunkt: At styrke den folkelige modstand mod den vanvittige krigsdeltagelse og mod militær og militarisme i det hele taget. Under 2. Verdenskrig blev de der havde meldt sig som frivillige til Adolf Hitlers østfront af de fleste landsmænd mødt med den kolde skulder, når de kom hjem på orlov. De der har meldt sig til krigsgalskaben i vor tid, bør mødes på samme måde. Danmark har ikke haft tvungen soldatertjeneste siden vort land i 1917 fik sin første (og verdens 2.) militærnægterlov.
April 2008: Henning Sørensen





Flere historier fra 2008...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  DR skrev om russiske håndgranater i skolerne...
DR bragte en længere artikel om militariseringen af Ruslands børn. Og det er da fremragende, at DR hænger Rusland ud for deres militarisering af ungdommen, men emnet bør jo så følges op med tilsvarende kritik af, at en lignende praksis er vidt udbredt - der i blandt hos mange af vore NATO-partnere.
En faktaboks kunne have sat emnet ind i sin større kontekst, som er at tilsvarende patriotisk militær skoling er på skoleskemaet i fx Estland, Frankrig, Letland, Litauen, Polen, Tyskland og Ungarn. Samt udenfor NATO fx i Sverige og Ukraine - listen er langt fra udtømmende, for dette foregår desværre verden rundt.
Når DR så kun peger Rusland ud som den eneste skurk, fremstår artiklen som renlivet propaganda med samme militær-patriotiske slagside, som de nævnte skoler. Nok ikke bevidst gjort, men på grund af DRs manglende journalistiske omtanke i det nuværende betændte klima.
Tom Vilmer Paamand - februar 2023








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024