Tysklands luftvåben træner atomkrig Denne alarmerende overskrift er fra det officielle tyske presseagentur DPA, selvom den slags fakta normalt kun findes tilsvarende ufortyndet i russiske Sputnik News - omend der mere bombastisk og med færre forbehold. Og selvfølgelig trænes der regelmæssigt i brugen - det nye er at de store medier både skriver om øvelsen og dens "mulige" formål, samt om den "sandsynlige" placering af atombomberne. Historien er altså begge steder, at det tyske luftvåben træner sammen med diverse NATO-partnere i at gå i krig med atombomber, i en hemmelig øvelse kaldet Steadfast Noon. Det er træning i hvordan man transporterer amerikanske atomvåben ud fra deres underjordiske lagre i Tyskland, monterer dem på kampfly og så går kampklare i luften. Ruslands forsvarsministerium har beklaget øvelsen til den tyske ambassades forsvarsattaché, og mener Tysklands deltagelse i denne NATO-øvelse om taktiske atomvåben er en overtrædelse af ikke-spredningstraktaten NPT, og øger spændingen i Europa. USAs udstationerede taktiske amerikanske atomvåben i Vesteuropa er nu af typen B61, der er ved at blive moderniseret, og som der er omkring 180 af. I Tyskland er de lagret på en base i Rheinland-Pfalz, omkring 700 km syd for Danmark. Herfra er de beregnet til at blive kastet af tyske Tornado kampfly, men under øvelse bruges normalt attrapper for atombomberne. Nuclear Sharing er NATOs politik for atomafskrækkelse, der foreskriver at indblandede lande selv skal være involveret i affyring af atomvåben, når disse skal anvendes. Yderligere amerikanske atomvåben opbevares i Belgien, Holland, Italien og Tyrkiet - og kampfly fra de første tre nævnte lande flyver derfor med i den aktuelle øvelse. Tyrkiet er pt ude i kulden. Meget aktuelt har Greenpeace i Tyskland netop udgivet rapporten Kernwaffen in Deutschland. Her sætter organisationen fokus på, at de tyske kampfly maksimalt kan flyve små 1400 km, og dermed stort set kun vil kunne nå ud til at atombombe mål i NATO-lande, hvis ikke de tankes op undervejs - hvilket en krigssituation vil gøre besværligt. Atomvåbnene i Tyskland er med deres kampfly altså bedre egnet til overraskelsesangreb, end til forsvar. Også danske piloter blev i årtiet trænet i at affyre atomvåben. Fra 60erne og op til slutningen på den (forrige) Kolde Krig lå atombevæbnede missiler klar i Tyskland ved grænsen til Danmark. Herfra skulle de i krisetid flyttes til specielt udrustede depoter på de danske flybaser, hvor kampflyene og deres veltrænede piloter stod klar til så at kaste atombomberne - også mod danske mål. De nye danske F35 kampfly er udstyret til samme opgave. De danske piloter var uddannet i brug af atomvåben dels på en Special Weapons School i USA, dels på den tilsvarende danske ABC-skole. Denne ret offentlige hemmelighed blev uafbrudt løgnagtigt bortforklaret, fx i 1985 af forsvarsminister Hans Engell - ligesom den slags altså fortsat er "hemmeligt" i Tyskland og hos de andre NATO-lande med atombomber klar på lager. Tom Vilmer Paamand - oktober 2020
> Fesen opfølgning på krigsudredning Hvad kan regeringen oplyse om opfølgningen på krigsudredningen? Dette rigeligt neutrale spørgsmål har udenrigsministeren og forsvarsministeren skullet besvare, som stort set sidste punkt i Folketinget for året 2019. Den tre timer lange debat bragte kun de gammelkendte synspunkter frem, hvor fx Socialdemokratiet nu i regering ikke længere støtter kravet om to tredjedeles flertal for krig (dette er kun opnået to gange de sidste 30 år). Libyen blev trukket frem som et kedeligt eksempel på, at selv et meget bredt flertal ikke beskytter imod en dårlig beslutning.Udenrigsminister Jeppe Kofod gentog mekanisk den tomme påstand, om at "et militært indgreb er det sidste middel i værktøjskassen, for man skal forsøge alle andre midler først".Han lovede fremover en grundig erfaringsopsamling i forbindelse med internationale operationer.Og der bliver nok at tage fat på, for regeringen agter at føre en "endog meget aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, fordi det sikrer stabilitet og fred ude i verden og dermed tryghed og sikkerhed herhjemme". Til afslutning blev fremsat to forslag. Begge opfordrede "den til enhver tid siddende regering til at sikre tidlig, løbende og fyldestgørende inddragelse af Folketinget ved beslutninger om dansk deltagelse i internationale militære operationer, hvor både formålet med det danske bidrag, den samlede strategi med kobling til andre ikkemilitære spor og påtænkte exitstrategier beskrives". Det enstemmigt vedtagne forslag tilføjede kun en opfordring om at "den til enhver tid siddende regering til, med udgangspunkt i det forudsatte formål, at give en grundig gennemgang og evaluering af indsatsen i Det Udenrigspolitiske Nævn, når et større bidrag fra en international operation er hjemtaget eller hvert femte år for længerevarende bidrag". Samt at "den til enhver tid siddende regering bør søge bred opbakning til indsatsen i Folketinget". ALT, EL og SF fik afvist et mere specifikt forslag, hvor regeringen opfordredes "til at indføre et princip om to tredjedele flertal i Folketinget ved udsendelse af danske soldater". Oven i skulle den opfølgende evaluering af indsatsen ikke gemmes bort i Det Udenrigspolitiske Nævn, men gives til hele Folketinget. Dette blev afvist af flertallet, der heller ikke ville beklage, at "regeringen har valgt ikke at genåbne Irakkommissionen". Resultatet blev altså nogle løfter om mere offentlighed, men mest gemt væk i et nævn, der per definition er lukket land og hvor medlemmerne har stram tavshedspligt... Læs en længere gennemgang på FRED.dk Tom Vilmer Paamand - januar 2020