Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Chomsky om terror
Fredsbilleder...
Hvordan skal vestlige ledere reagere på terror? Den kendte professor Noam Chomsky svarer: "Hvis du ønsker at afslutte terroren, bør det første spørgsmål være: Hvorfor fandt den sted, hvad var de umiddelbare årsager, og hvad var de dybere rødder - og så skal du prøve at løse dem. De eneste oplysninger vi har, er forklaringen fra ISIS om at 'hvis du bomber os, vi vil angribe dig'. Og så er det jo nok grunden. Men hvad startede det? Der er invasionen af Irak, wahabiseringen af sunni-islam, Assads brutale regime og så videre. Hvis muligheden for yderligere angreb skal reduceres, er det disse grundlæggende årsager, der skal findes løsninger på."
"På den anden side, hvis du ønsker flere angreb, er vejen præcis den som præsident Hollande fremlægger: Lad os bombe mere , lad os ødelægge ISIS ved militær magt. Det er sandsynligvis umuligt - og hvis det skete er der stor risiko for, at det vil bringe noget værre op. Fordi rødderne til problemet ikke er behandlet."
Tom Vilmer Paamand - december 2015





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Verdens militære forbrug falder fortsat!
imageDen optimistiske grønne streg på grafen illustrerer, at den brune streg med verdens militære udgifter kan aflæses med en vis optimisme. For selvom der har været en del udsving, har byrden set over tid været faldende siden 1960.
Faldet, målt som relativ andel af bruttonationalproduktet, er også afspejlet herhjemme, vist i den danske blå stregs mere beskedne udsving.
Det er dog også tydeligt, at verden kun i for kort tid fik gavn af den såkaldte fredsdividende. Efter den kolde krig skulle alle have haft glæde af at spilde færre penge på våben - så fra et forbigående grimt hop opad midt i 1980erne, drattede kurven igen pænt nedad.
Dette gode fald er desværre bremset. Bortset fra et ryk opad i 2010, og et tilsvarende nu igen fra 2020, har kurven de sidste årtier omtrent ligget vandret. Nu finder en ny Kold Krig næring efter Ruslands angreb på Ukraine, men selv med NATOs nu påtvungne 2% på vej også i Danmark, er der fortsat meget langt op til 1960ernes voldsomt meget højere tal.
I absolutte tal ser tallet naturligvis meget mere alarmerende ud, men ved i stedet at fokusere på nationernes overordnede budgetter bliver det tydeligt, at de færreste af dem bruger mere end nogle få procent af deres BNP på oprustning. Men lige så indlysende er det, at resultatet er så rigeligt med militær - for selv relativt få bøller kan ødelægge al fred.
Beregningerne er fra SIPRIs forskere, der læner sig op ad officielle militære budgetter og justerer dem til en fælles standard. Fx når SIPRI frem til højere tal for Kina, end de officielle oplysninger, og også USA forputter udvikling af atomvåben mm. Forskerne anser dog, at sådanne skjulte tal afspejles i de officielle, så dette ikke rokker ved den påpegede generelle nedgang.
Tom Vilmer Paamand - april 2022






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024