Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Militærfirmaer rådgiver sig til millioner for EUs grænsepolitik
Fredsbilleder...
En bog fra Dansk Institut for Internationale Studier afslører, at de multinationale militærfirmaer scorer millioner på avanceret teknologi til militariseringen af EUs grænsekontrol. Helt tilfældigt sidder de samme firmaer i Europa-Kommissionens ekspertgruppe, hvor de rådgiver EU til at anvende deres militærteknologi til at holde illegale immigranter ude.
- EUs grænseindustri er ved at udvikle sig til en guldmine for den europæiske forsvarsindustri. Kommissionen har allerede brugt hundredvis af millioner på at sponsorere udviklingen af grænsedroner. Europæisk grænsepolitik bevæger sig i en helt forkert retning, siger Franziska Keller, der sidder i Europa-Parlamentet for De Grønne. Bogen hedder "The Migration Industry and the Commercialization of International Migration", og er redigeret af Thomas Gammeltoft-Hansen og Ninna Nyberg Sørensen fra DIIS.
Tom Vilmer Paamand - august 2013





Flere historier fra 2013...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Martin Luther Kings vilde liv afsløret...
Den kendte borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King er igen i medierne, men nu for en smædehistorie, helt i stil med dem FBI spredte om ham i 1960erne. FBI er da også igen kilden, hvor en historiker gengiver en rapport om at King i 1964 så på og grinede, mens en præst voldtog en kvinde.
Andre historikere har for længst fortalt om Kings elskerinder og et for den tid meget eksperimenterende sexliv, men denne mere ekstreme historie lyder for effektiv til at være sand. Det er dokumenteret, at FBI ihærdigt søgte at sprede belastende materiale om ham, for at få stoppet Kings kamp for at ændre USA.
Hvis FBI virkelig har filmet den beskrevne historie, virker det derfor besynderligt, at den ikke blev anvendt mod ham dengang. Samtidig er politiarkiver ofte meget upålidelige, så kun dårlige historikere tager sådanne referater for sandhed, hvis ikke de kan bakkes op af mere uafhængige kilder.
Uanset baggrunden for denne historie er det værd at huske, at store helteskikkelser aldrig er fejlfri. Det gør deres modstandere meget ud af at påpege - men det bør alle deres tilhængere gøre lige så meget ud af at huske.
Tom Vilmer Paamand - juni 2019






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024