Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


EU vil opruste for milliarder

illustrationPlanen om et EU med militær overbygning og fælles forsvar truer igen. Det har altid ligget i kortene som en mulig udvikling, men medlemslandene er fortsat så splittede udenrigspolitisk, at et så udstrakt forsvarssamarbejde mest har været ren ønsketænkning i erklæringerne. EU har derfor hidtil mest satset på at investere i tekniske projekter, der kan hjælpe militært. Det sker fx gennem European Defence Agency, hvor vores forsvarsforbehold heldigvis gør at Danmark står udenfor.
Nyeste knopskydning er Den Europæiske Forsvarsfond, som skal koordinere investeringer i forskning om forsvarsteknologi. EU-Kommissionen planlægger i løbet af få år at bruge over 11 milliarder kroner årligt fra EUs fælles budget til dette. Forsvarsfonden skal dog først forhandles på plads af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet.
EU har også sin Common Security and Defence Policy, der nu får overbygningen MPCC - Den Militære Planlægnings- og Udførselsenhed - og har udsendt flere tusinde soldater fra medlemslandene på fælles missioner til bl.a. Den Centralafrikanske Republik og Mali. Her deltager Danmark også, men ikke under EUs flag. Et andet eksempel på EUs militære kludetæppe er de fælles Airbus transportfly, som en række EU-lande nu anskaffer sig sammen med Norge - der jo ikke er med i EU, men er tilknyttet uden forsvarsforbehold. Også England køber sådanne fly, men er på vej ud af EU - så det hele er lidt rodet.
Oven i det lægger kommissionen nu op til endnu tættere samarbejde omkring forsvar, her i blandt muligheden for en reel EU-hær, så EU selv kan gå samlet i krig. Ingen af kommissionens overvejelser tilbyder muligheden for at rulle de nuværende militære muligheder tilbage, for som EUs udenrigschef forklarer skal EU støtte NATO, og der er "opbakning til at styrke forsvaret blandt EUs borgere".
- Se også WeMove.EUs kampagne: Don't invest in weapons
Tom Vilmer Paamand - juni 2017






Flere historier fra 2017...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Beundret krigsforbryder endelig død
Henry Kissinger var sikkerhedspolitisk rådgiver mm i USA gennem et alt for langt liv, hvor han blandt andet medvirkede til sønderbombning af diverse asiatiske lande med ufattelige lidelser og ødelæggelser til følge.
Hans krumspring for at omgå menneskeret og anden hæmmende lovgivning efterlader desværre et grumt ekko, for Kissingers kynisme gennemsyrer USAs såkaldte krig mod terror, hvori USA fortsat påtager sig retten til frit at bombe rundt om i verden helt efter forgodtbefindende.
Underligt nok formåede han samtidig at være en beundret del af USAs kulturelle elite, hvilket prægede mediernes renvaskede nekrologer – med magasinet Rolling Stone’s rå gennemgang som flot undtagelse.
Tom Vilmer Paamand - november 2023








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024