Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Politisk betinget forargelse...
Fredsbilleder...
Både EU og USA beklager, at Rusland fortsætter med at levere tunge våben til præsident Bashar al-Assads regime i Syrien. Der er gode grund til at blive forarget over, at Rusland bevæbner en korrupt diktator med 50 kampfly. til gengæld er der meget få medier og politikere, der interesserer sig for at USA sælger Saudi-Arabien mere end 150 meget mere moderne kampfly. Dette er den største samlede våbenhandel i flere årtier, og indbefatter også en stor mængde udstyr som fx granatkastere til brug på gadeplan mod civil uro. Det saudiske styre får i øvrigt hjælp til arbejdet af den tidligere danske chefpolitiinspektør Kai Vittrup.
Tom - marts 2012





Flere historier fra 2012...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Fremragende projekt fik Nobels Fredspris, men...
Alfred Nobel ønskede med sit testamente at give en "prisbelöning åt dem, som under det förlupne året hafva gjort menskligheten den största nytta". Heriblandt en fredspris "åt den som har verkat mest eller best för folkens förbrödrande och afskaffande eller minskning af stående armeer samt bildande och spridande af fredskongresser".
Men fredsprisen for 2020 gik til FN's fremragende Verdensfødevareprogram (WFP), for "bestræbelserne på at bekæmpe sult, bidraget til at forbedre forholdene for fred i konfliktramte områder og for at fungere som en drivende kraft i bestræbelserne på at forhindre, at sult bruges som våben i krig og konflikt".
Organisationens nordiske direktør gør en god indsats for at trække FN-programmet ind i prisens målgruppe: "Konflikter fører til sult. Det er en kendsgerning. Men det, der er knap så kendt er, hvordan sult fører til konflikt. Når folk ikke har mulighed for at spise sig mætte, kan det bidrage til at skabe spændinger, ustabilitet og konflikt."
Den norske advokat Fredrik Heffermehl har skrevet bøger om, hvorledes kun få af de uddelte priser følger Nobels testamentariske fredsønske. Han udtaler om den seneste uddeling, at Nobelkomitéen igen kun behandler vilkårlige aspekter af krigsproblemet, og ikke dens grundlæggende årsager, som Nobel ønskede det.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2020






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024