Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Stop investeringer i klyngebomber og atomvåben
Fredsbilleder...
Flere store indeksfonde har penge investeret i klyngevåbenfabrikanter som General Dynamics og atomvåbenproducenter som Lockheed Martin og United Technologies. Sådanne internationale børsnoterede indeksfonde udbydes bl.a. af Spar Invest og Nordea Invest, og de anbefales af Forbrugerrådet til private investorer frem for langt dyrere aktivt forvaltede fonde, som bankerne tjener godt på.
Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl beklager dette:
"Investeringsforeninger og pensionskasser skal overholde internationale konventioner og retningslinjer for ansvarlige investeringer, og give deres kunder klar besked om, hvordan de sikrer, at de investerer etisk forsvarligt.
Danskerne skal ikke vælge mellem etik og afkast. De enkelte forbrugere har ikke en chance for selv at gennemskue de forskellige ordninger. Og det koster ikke mange kroner at sortere de værste virksomheder fra. Det skal være en pligt for danske investeringsforeninger at garantere, at der foretages screeninger i alle indeksafdelinger, og det samme bør de banker sikre, der tilbyder kunderne dem."
Enhedslisten har derfor bedt handels- og udviklingsministeren fremlægge forslag til en opstramning, om muligt med direkte forbud mod sådanne investeringer.
Tom Vilmer Paamand - marts 2015





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Beundret krigsforbryder endelig død
Henry Kissinger var sikkerhedspolitisk rådgiver mm i USA gennem et alt for langt liv, hvor han blandt andet medvirkede til sønderbombning af diverse asiatiske lande med ufattelige lidelser og ødelæggelser til følge.
Hans krumspring for at omgå menneskeret og anden hæmmende lovgivning efterlader desværre et grumt ekko, for Kissingers kynisme gennemsyrer USAs såkaldte krig mod terror, hvori USA fortsat påtager sig retten til frit at bombe rundt om i verden helt efter forgodtbefindende.
Underligt nok formåede han samtidig at være en beundret del af USAs kulturelle elite, hvilket prægede mediernes renvaskede nekrologer – med magasinet Rolling Stone’s rå gennemgang som flot undtagelse.
Tom Vilmer Paamand - november 2023








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024