Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Også Løkke lyver om Iraks WMDer
Fredsbilleder...
"Der er aldrig i Folketingssalen, som afsæt for vores krigsdeltagelse, lagt til grund at det hvilede på masseødelæggelsesvåben", bedyrer Lars Løkke Rasmussen i august 2015.
"Man må gå ind militært for at få fjernet Saddam Hussein med hans masseødelæggelsesvåben", lød alligevel daværende udenrigsminister Per Stig Møllers opfordring i Folketingssalen i 2003 til krigsdeltagelse i Irak.
Danmarks statsminister er så bundet op på sin Venstre-forgængers løgne, at han trofast lyver videre. Under Irak-debatten i Folketingssalen 2003 drejede alt sig om netop truslen fra Iraks masseødelæggelsesvåben. Oppositionen nævnte selvfølgelig ordet, men også krigstilhængerne fra Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre benyttede det - i alt blev det til 92 gange plus diverse omskrivninger.
Men Lars Løkke Rasmussens bortforklaring er altså fortsat, at krigsbeslutningen ikke drejede sig om masseødelæggelsesvåben, men i stedet blot om en FN-resolution, der drejer sig om masseødelæggelsesvåben. En formulering, der står i bizar modsætning til samtlige af krigens koalitionspartnerne, der for længst har været i retsopgør for at afklare forløbet.
Med så forvirret en argumentation er det forståeligt, at Lars Løkke Rasmussens egen nyudpegede forsvarsminister Carl Holst kom til at sige, at "Vi gik i krig, fordi der var masseødelæggelsesvåben" - inden også han så fik besked på i stedet at øve sig grundigt på partilinjens våserier.
- Se en meget længere version med mere dokumentation på FRED.dk.
Tom Vilmer Paamand - august 2015





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Pinlig plakat med efterlyst terrorist
imageUdenrigsministeriet i USA har i sin jagt på efterlyste kriminelle oprettet en særlig afdeling, der gør sig i plakater mod diverse udlændinge, som USA har udpeget som krigskriminelle og sat skyhøje dusører på.
Ældre plakater ser ret ministerielt normale ud, men den nyeste officielle har fået en spand kul med et hjemmelavet og upålideligt grafisk udtryk, som var det en reklame for Dansk Folkeparti eller en lokal sexbutik.
Billedet af den efterlyste domineres af et påklistret pjanket båthorn, der lover New offer! - og dette leveres ved at overskriftens Reward up to $5 Million er overskrevet med $10 i store gyldne bogstaver. Selv om det er en vigtig efterlysning af en ISIL-krigsforbryder med masser af drab bag sig, skal det åbenbart peppes popsmart op. Massedrab bør behandles mere værdigt, ikke mindst af hensyn til ofrene og de efterladte.
USA har jo i øvrigt selv et berettiget ry for at understøtte diverse ubehagelige diktatorer og militsledere som hæderkronede samarbejdspartnere i årevis, før disse pludselig omlakeres til en mere berettiget skurkerolle, som fx Noriega i Panama og Marcos i Philippinerne.
Tom Vilmer Paamand - september 2020






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024