Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


USA-bombepiloter bruger ISILs narko
Fredsbilleder...
Overskrifter som "ISIL pumper sine krigere fulde af Hitler-stof" er flotte eksempler på en unødvendig ekstra dæmonisering samt en kejtet forklaringsmodel. Historien går på, at ISIL bruger det samme narkotika, som Adolf Hitler gav sine soldater. I begge tilfælde bliver det jo så langt mere forståeligt, hvordan almindelige mennesker som brutale krigere kan udføre rædselsgerninger - men påstanden er ikke troværdig, selv om den ofte bakkes op med statistikker, kemiske formler og troværdigt lydende fabriksnavne.
Grundlæggende drejer det sig om amfetamin-produkter, der ikke i sig selv kan få folk til at føle sig som usårlige overmennesker, og hvad der ellers fortælles om. Militære kemikere leder fortsat efter lige den rette formel, der kan skabe supersoldater - eller i det mindste få folk til at kæmpe både effektivt og modigt. Ind til nu er der trods de mange og ret fantasifulde historier ingen tegn på, at deres piller kan mere end at holde folk vågne lidt længere. Sideeffekterne ved ikke at få sovet kan så være forhastede og forkerte beslutninger, udført i en halvdøsig tilstand - men dette kræver ikke nødvendigvis piller, men kan lige så godt være resultatet af for streng militær disciplin.
USAs flyvevåben, der pt bomber ISIL i Irak og Syrien, uddeler som fast praksis amfetamin og lignende til piloter, der skal på krævende missioner. Som så må bruge sovemedicin, når de kommer hjem igen - i en endeløs løkke af uppers og downers. Denne metode har været ændret løbende, da den giver anledning til debat, ikke mindst når de overtrætte soldaters missioner går grueligt galt. I nyeste udgave pointeres, at det er "frivilligt" om piloterne vil tage deres piller - der altså indeholder helt samme narkotika, som en del af ISIL åbenbart tripper på. USAs hær støtter også dansk søvnforskning for at finde løsninger på, at deres soldater og piloter holder sig vågne i op til 36 timer, så det går ud over deres dømmekraft.
Tom Vilmer Paamand - december 2015





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Modstand mod pensionskassers våbenaktier
Danske pensionskasser har sammen investeret 2,5 milliarder kroner i selskaber, der er involveret i atomvåben - samt i anden konfliktskabende produktion. Dagbladet Information har tjekket de 17 største pensionsselskabers aktieinvesteringer, og opdelt de mest problematiske under overskrifter som Våben, Problem Med Menneskerettigheder, Besatte Områder osv.
Overskueligt fremlagt med grafik, så medlemmer nemt kan se deres pensionskasse efter helt ned i disse detaljer. Offentliggørelsen fik en del pensionskasser til at gentænke, om de kunne forsvare at afvise den gode profit fra våbenpusherne - og flere af dem valgte at stoppe de krigeriske investeringer. Information har også lavet en side med kontaktformulerer til pensionskasserne, så bekymrede medlemmer nemt selv kan protestere.
Tom Vilmer Paamand - februar 2019






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024