Klø til NATO for militærbedrag"Danmark får klø for sine militærbidrag i ny NATO-rapport",
skrev vort lands aviser. Vi fredsfolk
kritiserer også Danmarks militærbedrag, men af ganske andre årsager - og NATO burde være enig i vores kritik.
NATOs meget
sjældent citerede
formål er nemlig at
"leve i fred med alle nationer",
"bilægge enhver international strid ved fredelige midler" og
"afstå fra trusler og magtanvendelse"!
Organisationen havde ved sin start i 1949 meget svært ved at
finde opbakning, og valgte derfor at
basere sig på FNs fine målsætninger - omend praksis hurtigt viste sig at være markant anderledes. Alligevel er NATOs officielle mål fortsat de nævnte fredelige, ligesom det danske forsvar har som overordnet
mål at
"forebygge konflikter og krig". NATOs formål burde spænde ben for alle organisationens efterfølgende rent militære krav, fx om at Danmark indkøber flere og flere våben. Danmark burde derfor besvare NATOs kritik med et markant svar om hvor mange penge, vi i stedet har brugt på at
bilægge strid ved fredelige midler. Og afkræve resten af NATO-landene tilsvarende fredelige opgørelser, for hvordan milliarderne brugt på militært isenkram kan leve op til NATOs erklærede fredsmål.
Ligesom med NATOs bizarre krav om procentmål, lever Danmark dog heller ikke op til NATOs
officielle mål om fred endnu, hvorimod især Norge ville
stå flot med deres omfattende initiativer for en fredelig udvikling rundt om på kloden. Danmark har desværre masser af forspildte muligheder at genbruge eller lære af - for få årtier siden steg
udviklingsbistanden mere
end bevillinger til bomber, men nu går det den gale vej igen.
Den verdenskendte indsats med tusinder
udsendt til FNs fredsbevarende
Blå Baretter er afviklet, og i stedet er Danmark blevet krigsførende i USAs skørter - oftest i
samarbejde med det ene diktatur i krigen mod et andet. Danmark opruster i Arktis, våbeneksporten blomstrer og de påkrævede EU-rapporter om den er
nedlagt. Og al dansk fredsforskning er
afskaffet.
Folketinget burde derfor presse på for at Danmark kunne levere langt flottere styrkemål for en fredelig indsats, i stedet for fejlagtigt at støtte NATOs fortsatte vildveje væk fra sin egen målsætning.
I 80erne turde modige danske politikere møde op hos NATO, der i teorien består af
ligestillede medlemmer, og argumentere mod militære planer, der ville lede direkte til en altødelæggende atomkrig. Siden
nedrustede verden til færre atombomber, men der er fortsat
så rigeligt til at det nemt går helt galt - for os alle. Danske regeringer har ikke siden markeret selvstændige holdninger, hverken om atomvåben eller om fredsskabelse.
Uanset hvordan verdens lande i øvrigt opfører sig, har de alle skrevet under på FNs 75 år gamle
vision om at
"frelse kommende generationer fra krigens svøbe". En menneskealders kriser og konflikt senere er det på høje tid at få dette gjort til virkelighed.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2020
Flere historier fra 2020...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Folkepres skabte etiske investeringer Alle investeringsselskaber
tilbyder i dag mulighed for specificerede etiske fravalg, mere eller mindre
halvhjertet. Hvilke investeringer de selv fravælger, eller giver kunder mulighed for til- eller fravalg af, følger efterhånden nogle ret ens og oftest internationale
normer. Investeringsselskaber tænker sjældent selvstændigt - det er for svært at
begrunde offentligt.
Udover græsrodsagtige selskaber var pensionskasserne de første store, der blandede etik i investeringerne - efter langvarigt
pres fra gode aktivister. Rigtig mange almindelige mennesker er nemlig medlemmer, eller medejere gennem a-kasser og lignende.
Pensionskassernes etiske lister ligner efterhånden stort set hinanden, og er et af de ret få tilfælde, hvor presset
nedefra har medført det kvantespring, at såkaldt
ansvarlige investeringer nu kan trumfe et blindt fokus på økonomisk udbytte.
Sampension har just offentliggjort en fin liste over deres 177 fravalg, der kan bruges som eksempel på omfang og begrundelser. I og med det er nyligt fravalgte, demonstrerer listen også hvem Sampension og alle kollegaerne tidligere
gladeligt støttede med deres investeringer.
Langt de fleste investeringer er sorteret fra af
Klimahensyn. 57 er i gruppen for
Våben,
Menneskeret og
Sanktioner. Desværre ikke
Våben i
bred forstand, men
snævret ind til
Kontroversielle våben - samt særskilt for
Atomvåben,
Klyngevåben og
Landminer.
Syv er valgt fra på grund af
klyngevåben og øvrige
kontroversielle våben.
Internationale sanktioner har kun ramt Rusland, mens hensyn til
menneskerettigheder har stoppet investering i elleve selskaber, først og fremmest fra Israel. Størst er gruppen på hele 29 selskaber, der er udelukket for
atomvåben, de fleste fra USA.
Ingen danske er fravalgt på denne del af listen. Det tætteste er firmaet Larsen & Toubro, der er oprettet af to danskere, men opererer i Indien, og her har modtaget en stor humanitær hæderspris - men også er førende indenfor
våbenproduktion.
Resten af flokken er stort set velkendte gangstere, som BAE, Northrop, Raytheon og Lockheed. Alle faste leverandører til det danske forsvar, der ikke er
ret bundet af etiske bånd.
De fleste danskere har altså
i dag en del af deres penge bundet i investeringer med en etisk vurdering bag. En række af normerne er baseret på FN-konventioner, som efter et folkeligt pres har gjort
atomvåben,
klyngebomber og
landminer til fy-ord, som ryggesløse investorer kan udskammes for.
Men i modsætning til de to sidstnævnte tabuer, nægter vore danske regeringer fortsat at deltage i fordømmelsen af atomvåben - på trods af, at der et bredt og internationalt FN-
forbud imod dem. Så vi må vist lige finde det der folkelige pres frem igen!
Tom Vilmer Paamand - november 2020
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg