Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Gør noget for et nej til krig mod Syrien
Fredsbilleder...
Vi har sandsynligvis en god måned at mobilisere mod bombeflyene, frømandskorpset og jægersoldaterne til Syrien. En bekendt skrev og spurgte, hvad vi kan gøre. Det fik mig til at stoppe op og tænke lidt. Vi skal skrive læserbreve. Vi skal lave debatmøder. Der skal laves en stribe foretræder for forsvars- og udenrigsudvalgene i Folketinget, hvor fredsfolk fra hele landet fortæller, hvorfor vi ikke skal opruste i Mellemøsten.
MFerne fra alle partier skal besøges af gode fredsfolk fra hele landet. Vi skal have kendte folk med. Vi skal lave fælles initiativer blandt modstanderne i Folketinget. Vi skal om muligt lave demoer og happenings. Du har sikkert flere ideer. Frem i lyset med dem. Jeg startede med et lille læserbrev til regionalaviserne: BOMBEFLY til SYRIEN?
Der er nu flertal for at sende bombefly og specialstyrker ind i Syrien. Det er i strid med folkeretten. Regeringen ved ikke, hvem de vil slås med og mod. De ved ikke hvilken opgave de skal løse. Der er ingen strategi. Det er helt i hegnet. Styrk i stedet den skrøbelige våbenhvile. Bloker for flere våben til Mellemøsten - ikke mindst til ISIL. Det er dobbeltmoral at vestlande tjener millioner på at sælge våben. Blokér for oliesalget fra ISIL. Det er dobbeltmoral at en række vestlige lande køber olie uden at spørge om, hvor det kommer fra.
Christian Juhl (MF for Enhedslisten) - marts 2016





Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  USAs militærbudget på nedtur!
imageDanmark har siden 1989 brugt mindre på militær, end NATOs udspil om 2% af bruttonationalproduktet, og det får vi kritik for. Men USAs tilsvarende tal ser også langt blidere ud, når de på samme vis beregnes som procenter over en årrække. Målt i fulde dollars er tallet dog fortsat gigantisk og voksende
Grafen her viser USAs militærudgifter i ujævnt fald fra voldsomme 9% i 1960 til de nuværende kun 3,4%, små tre gange de danske. Hvis USA mener, at BNP er en brugbar rettesnor, burde Danmark følge USA på deres kurs, som går nedad mod nul. Det har de danske tal da også gjort, omend vores fald sker knap så hastigt, og brydes af den lille stigning de sidste år.
På USAs graf er udviklingen fremskrevet med en grøn pil, som optimistisk peger mod at USAs militærudgifter vil droppe under de 2% i 2027 – men det sker (nok) ikke, for den anslåede linje er kun et skøn, og virkeligheden ikke så simpel. Men overordnet set virker fremtiden fra den vinkel alligevel mere lovende end skræmmende!
Tom Vilmer Paamand - december 2020






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024