Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Norsk uran-forurening fra amerikansk bombeproduktion
Fredsbilleder...
1200 tons kalk, sten og slagger ved en tidligere norsk mine i Ulefoss skal fjernes som farligt affald, på grund af meget høj stråling fra blandt andet uran og thorium. Det radioaktive materiale stammer fra en hemmelig aftale med USA i 50erne, om at udvinde metallet niobium til atomvåben, fortæller den norske statsradio. Allerede i 60erne blev der sat skilte op med advarsler mod strålingen, men intet blev gjort for at rense området. Efter mange års skænderi om betalingen, har den norske stat nu endelig besluttet at stå for det, og har i første omgang bevilget 5 millioner for at afgøre omfang og muligheder.
Tom - november 2012





Flere historier fra 2012...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Fra arbejdet i AMKs bestyrelse…
AMKs årsmøde vedtog en aktuel fortolkning af formålsparagraffen:
Aldrig Mere Krig er en organisation af pacifister, der modarbejder enhver form for krig. Under Ruslands angreb på Ukraine er dette naturligvis fortsat AMKs rolle: Med fredelige midler søge at få stoppet krigen – herunder at støtte ikkevoldelig modstand mod krigen, og retten til militærnægtelse i disse lande.
Årsmødet blev pænt afviklet, og der blev fundet på mange nye gode forslag til arbejdsplanen. Ved valget blev der flyttet lidt rundt mellem bestyrelse og suppleanter, men alle navnene er fortsat de velkendte. Alle medlemmer opfordres til at melde sig, hvis de gerne vil være aktive her.
AMK deltog igen på Bornholms Folkemøde som en del af Fredsministeriums store flok, dels ved et velbesøgt paneldebat arrangeret sammen med Folk og Sikkerhed, dels med fredsflag og -sang rundt i gaderne hver dag. Folkemødet er fortsat et godt sted at komme i god dialog med almindelige mennesker, samt til at netværke med alle de professionelle. AMK uddelte en quiz om krig og fred samt en 12-siders pjecemed aktuelle artikler.
AMK var inviteret til debat om værnepligtMøns Folkemøde, arrangeret af det lokale UngeForum. AMK benyttede naturligvis anledningen til at opfordre de unge til at nægte militærtjeneste, og agiterede bagefter til de mange unge rundt om i gaderne om alternativer til militærtjeneste.
Klimafolkemødet i Middelfart blev AMKs nye folder om sammenhænge mellem truslen fra krig og mod klimaet godt modtaget. Folderen peger på militærets miljøbelastning, hvor det er krigenes følger – den nødvendige genopbygning efter al den meningsløse ødelæggelse – der tæller tungest i CO2-regnskab mm.
Tom Vilmer Paamand - september 2023








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024