Irske fiskere gav blodtud til den russiske flåde, og USA En flok irske fiskeskippere truede den russiske flåde væk, der ellers havde planlagt skydeøvelse ud for Irland. Dette fik indlysende nok medierne verden rundt til at juble med over sejren, men de overså en vigtig detalje om USA. Den irske regering havde selv opgivet at få stoppet russerne, da det udpegede område lå i Irlands EEZ, eksklusive økonomiske zone. Alle har frit lov til at sejle eller på anden måde bruge sådanne zoner, blot ikke til at fiske eller på anden måde udnytte området økonomisk uden tilladelse - Rusland krænkede således ikke Irlands rettigheder. Men på samme tid som militærøvelsen åbnede fiskerisæsonen, og de irske fiskere ville fiske i EEZ-området - og truede så med, at hele fiskerflåden ville sejle lige lukt ind i russernes skydefelt, og dermed forhåbentlig få stoppet øvelsen. Dette klare budskab stod fiskernes formand fast på i en personlig og vellykket forhandling med den russiske ambassadør, uden hjælp fra den irske regering - han vandt over russerne, der flyttede den planlagte øvelse. Også i USA blev den irske sejr over Rusland hyldet, men her var det med blandede følelser. USAs flåde sejler nemlig selv offensivt kloden rundt, efter hvad de kalder for en Freedom Of Navigation Policy, hvor krigsskibene tilsvarende bastant markerer deres tilstedeværelse - ikke mindst i den nævnte slags zoner, men naturligvis mest hos udpegede slyngelstater som Kina og Rusland. Den irske sejr er derfor i direkte modstrid med USAs politik om at: “Militær aktivitet i andre landes EEZ'er vil fortsat være af afgørende betydning for USA“, der konsekvent vil bryde “ulovlige begrænsninger, som kyststater søger at pålægge militær aktivitet“. Danmark deltager selv i den slags oppe i Ruslands EEZ ved Arktis sammen med USA, under samme påskud af at sikre retten til fri sejlads. USAs frembusende adfærd til søs svarer til deres tilsvarende NATO-politik om at sende krigsfly op for at jage fremmede fly væk - en fremfærd, der i øvrigt heller ikke understøttes af hverken FN eller folkeret. Tom Vilmer Paamand - februar 2022
> EUs fredsfacilitet for militært engagement... Titlen er typisk militært nysprog, der fortæller om EUs nyeste militære koordinering, som vanen tro er døbt noget med fred. “Den Europæiske Fredsfacilitet“ er et fransk initiativ, der skal “konkretisere EUs rolle som global aktør“ for nu at kunne bidrage til “finansiering af militære fredsstøttende operationer overalt i verden“. Dokumentet skal i første omgang gøre det nemmere for EU- landene at operere i Afrika. Med et budget på omkring en million Euro om året skal projektet“forbedre EUs evne til at forebygge konflikter, bevare freden og styrke den internationale stabilitet og sikkerhed“. Ordene lyder ret fredelige, men glider så fra at EU nu bedre vil kunne “hjælpe partnerlandenes fredsbevarende operationer“ til at “øge deres væbnede styrkers evne til at sikre fred og sikkerhed“, hvilket så endelig direkte pindes ud til “bredere aktioner af militær/forsvarsagtig karakter“. Det 141 sider lange dokument er udvidet i en række hemmelige aftaler om våbentransport mm. – Med denne såkaldte “fredsfacilitet“ vil EU kunne eksportere dødbringende våben rundt om i verden, herunder til konfliktområder, advarer MEP Hannah Neumann, der er udenrigspolitisk talsmand for De Grønne: Dødbringende våben og ammunition kan hurtigt falde i de forkerte hænder. Når først de er blevet leveret, kan de ikke tages tilbage! En række af EUs fredsbevægelser advarer tilsvarende imod at dette dokument “åbner døren for, at EU kan finansiere dødbringende udstyr“i en klar omgåelse af EU-traktaterne, hvor der aldrig har været fuld enighed om finansiering af våben. Herhjemme har befolkningens nej til Maastricht-traktaten i 1993 fastholdt regeringerne – i en række omgåelser af det militære EU-samarbejde. Forslaget blev mødt med begejstring af den forrige regering, hvor Lars Løkke Rasmussen under et fransk præsidentbesøg hilste det velkomment, samt “ambitiøst vil forbedre den militære mobilitet i Europa“. Den nuværende regering jubler med, og har afsat 220 millioner over de næste fire år. Den har også fortsat det tætte militære samarbejde med Frankrig, senest med vedtagelsen af at sende specialoperationsstyrker til Mali for at bidrage til Frankrigs operationer i Sahel-området. I modsætning til Danmarks begejstring, så tøver Sverige og imødeser problemer, da landets ellers ret brede vilkår for våbeneksport kan tvinge Sverige til officielt at melde afbud til denne del af EU-samarbejdet. Tom Vilmer Paamand - marts 2021
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021