Britisk Irak-rapport giver lammende kritik Storbritannien undergravede FNs Sikkerhedsråds autoritet ved at gribe ind militært i Irak i 2003, uden at have sikret sig et flertal i FN. Så klart blev vurderingen i Storbritanniens rapport om Irak-krigen, hvis resultater også trækker slagskygger over Anders Fogh Rasmussens regeringstid som statsminister, og det minimale danske krigsflertal. Det danske krigsgrundlag var et krav om at Irak skulle respektere FNs resolutioner, og dette fastholder Vestre i dag: “Man må på et tidspunkt sige, at det har en konsekvens, hvis ikke man overholder det, som FNs Sikkerhedsråd har besluttet“. Men undersøgelsen konkluderer,at selvom den daværende britiske leder Tony Blair tilsvarende begrundede angrebet i “To uphold the authority of the Security Council“, blev resultatet det stik modsatte: “In the absence of a majority in support of military action, we consider that the UK was, in fact, undermining the Security Council's authority“. Diplomaten John Chilcot har styret undersøgelsen med et flot underspillet sprog, som han bruger med lammende præcision. Ikke mindst som når han om Tony Blairs tyrkertro på WMDer skriver,at truslen fra dem blev “presented with a certainty that was not justified“, og at Blair dermed ikke løj, men “convinced himself with unjustified certainty“. Den slags perler er der mange af. “Sir John Chilcot did not use the word 'lie' - in fact his report specified that it 'is not questioning' Mr Blair fixed belief - but his damning conclusion is that the former Prime Minister deliberately blurred the distinction between what he believed and what he actually knew.“ ... “The Inquiry is not questioning Mr Blair's belief, ... But the deliberate selection ... indicates a distinction between his beliefs and the Joint Intelligence Committee's actual judgements.“ Blairs egen stålsatte overbevisning skyggede altså for hans evne til at acceptere alternative udlægninger af Irak-spørgsmålet. Dette er muligvis en parallel til at forstå Anders Fogh Rasmussens beslutningsproces. Foghs egen tyrkertro på Saddams skjulte masseødelæggelsesvåben fremstod for ham selv som den klareste sandhed. I egen forståelse forstår Fogh så slet ikke, at han bliver beskyldt for at være en løgner, for han lyver mest for sig selv. For interesserede er her en voldsom mængde dokumentation at hente. Undersøgelsens hjemmeside har en søgemaskine, men den den giver ret mangelfulde svar, da mange dokumenter kun ligger som billeder. Resten er spredt omkring i PDFer, der så med besvær kan hentes og OCR-scannes til bogstaver. Totalt ligger der mange hundrede megabytes, for udover selve rapporten på 6417 sider ligger der mange gange dette tal i bilag mm. Her i ligger kun et par omtaler af Fogh,men mange hundreder om Danmark, der mest er rosende ting om politi-træning nævnt i forbifarten. Det eneste bare lidt lokalt opsigtsvækkende i selve rapporten var nogle noter fra juni 2003 om de givtige forretningsmuligheder, som Danmark og Maersk straks og utidigt kastede sig over i Irak: The UK Deputy... advised that Denmark was keen to capitalise commercially from its leading role in the South (although Ambassador Olsen was at pains to distance himself from that effort). Many of the Danish staff in ORHA South [Office for Reconstruction and Humanitarian Assistance] were sponsored by private companies [there are currently three senior managers fromMaersk ]. Although they had agreed not to pursue commercial opportunities while working in ORHA, they were focusing their attention and expertise in areas which might offer commercial opportunities. - Avisen Information brugte i august mine oplysninger til en længere gennemgang af sagen. Tom Vilmer Paamand - juli 2016
> 7.912 luftangreb mod Syrien udefra Den 6. april 2017 sendte USAs præsident 59 krydsermissiler mod Syrien. Målet i landet var usædvanligt, for USA har hidtil officielt søgt at ramme ISIL, og ikke områder under kontrol af Syriens Assad-regering. Denne gang var målet i stedet en Assad-flyveplads, som et giftgasangreb mentes at stamme fra. Fremmede nationers angreb på Syrien uden krigserklæring er langt mere end en daglig foreteelse. På datoen med krydsermissilerne havde der siden 2014 i alt været 7912 luftangreb mod Syrien fra USA, dets koalition og Rusland. Og så kom der altså lige et mere, men i snit bliver Syrien ramt af 75 bomber om dagen fra fremmede luftstyrker. Heldigvis gør de sjældent mere end materiel skade, men antallet af døde for luftangrebene er dog omkring 3.000 ofre. I den aktuelle sag har USA atter reageret forhastet og alt andet end statsmandsagtigt. Der er sket en grum forbrydelse, men i stedet for at skaffe beviser og tage problemet til FN har USA erklæret, at de havde lov til at bombe på baggrund af fortsat hemmelige beviser. Krydsermissilerne bliver omtalt som var det Trumps første krig, men han har som sine forgængere diskret bombet løs siden sin indsættelse. Antallet af civile ofre er dog steget voldsomt under Trump, der har femdoblet mængden af angreb med droner. Flybomber udefra er dog et “relativt“ mindre problem, for internt i Syriens blanding af terror og borgerkrig løber dødstallet nu op i ufattelige hundredtusinder. Fra ISILs terror til Assads tøndebomber, samt et kludetæppe af store og små “rockerbander“, der jævnligt skifter mål og retning. Folk i Syrien får altså rigeligt med bomber i hovedet og det er efter adskillige år indlysende, at USAs med fleres bidrag til endnu flere bombninger ikke har stoppet hverken ISIL eller borgerkrigens grusomheder. Tilbage står den sædvanlige undren. Nogen har på højt politisk niveau besluttet, at lige de billeder, som officielt udløste bombningen, var “ubærlige“. Nogen har givet en indlysende og berettiget forargelse politisk retning og fokus, så bombe-svaret kunne udløse bred begejstring, og bedre opbakning til den ellers upopulære præsident Trump. Og medier og befolkning faldt for den - igen. Statsmænd burde kunne holde hovedet koldt, og ikke reagere forjaget ud fra følelser og folkestemninger - men på fakta og langsigtet strategi. Og det samme bør fredsbevægelsen, hvis den vil opnå blivende mål.
Læs hele teksten på FRED.dk - samt forslag til bedre handling fra RIKO.nu
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021