Ikke slaver, men krigsprofit, gjorde Danmark rigt
Danmarks riges velstand i 1700-tallet er ofte forklaret med slavehandel, men svaret er i stedet den tids gullaschbaroner,der profiterede på krig. Ny forskning viser nemlig, at danske købmænd var elendige til at skabe ordentlige overskud på at sælge sorte mennesker.
Men i den samme periode forholdt Danmark sig neutral i de omfattende krige mellem den tids stormagter, og kunne derfor ubekymret tjene fedt på international handel - også med de krigsførende parter.
Skibene under dansk flag var beskyttet fra krigens rasen som neutrale, og kunne dermed frit besejle de krigsførendes oversøiske kolonier - udover hvad der også foregik af mere lyssky handel. Danmark fik tiltusket sig handelskolonier på Guldkysten, Trankebar og de Vestindiske Øer, så danske skibe fik sikre havne og handelsruter til de årelange sejladser i jagten på krydderier, sukker og andre værdifulde råstoffer - samt desværre også slaver.
Selve slavehandlen gav dog underskud. En par kongelige rapporter konkluderede sidst i 1700-tallet, at man roligt kunne ophæve den danske slavehandel, da den ikke bidrog til statens økonomi. Danmark afbrød derfor sin transatlantiske slavehandel i 1792, men dog ikke selve slaveriet. Her var Danmark sent ude, og gjorde først dette nødtvungent i 1848 under et slaveoprør i Vestindien.
Dårligt købmandskab undskylder naturligvis ikke de århundreder, hvor Danmark ubekymret deltog i en omfattende slavehandel. I 1807 blev Danmark rodet ind i Napoleonskrigene, og så gik de store handelshuse fallit - men deres svulstige bygninger dominerer fortsat bybilledet i København.
Slavetiden er trukket frem igen, også internationalt og fortsat i ret ukorrekt form, som en del af den såkaldte identitetsdebat,da aktivister fra kunstakademiet Charlottenborg aktionerede ved at smide en kongebuste i en kanal - ud fra overdrevne oplysninger om Danmarks dystre fortid. Dette understreger nødvendigheden af at dobbelttjekke de grundlæggende fakta, før der males bannere mm!
Tom Vilmer Paamand - februar 2021
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Milliarderne til våben for Ukraine er mørkelagt...
Få lande har doneret mere til Ukraine end Danmark, beregnet per indbygger - og sammenlagt var der i oktober 2022 støttet med våben for knap fire milliarder. Men hvilket materiel der er doneret og for hvor mange penge - og hvilke partier, der har støttet denne militære hjælp - er delvist mørkelagt. Nogle data er under militær utilfredshed dukket frem gennem læk og intern uro i partierne, samt via kilder i lande, der ikke har så ringe en offentlighedslov som Danmarks.
Partierne bliver kun spurgt/orienteret i Det Udenrigspolitiske Nævn, der er nedsat af Folketinget, og nævnets møder afholdes som regel under stor fortrolighed. På forespørgsel kastede Folketingets Oplysning bolden videre til Forsvarsministeriet, “som har det bedste overblik, hvad angår det militære“. Men Forsvarsministeriet vil “af hensyn til operative forhold ikke gå ind i spørgsmål om konkrete donationer“, og henviser til sine pressemeddelelser, der ligesom nævnets holder sig fra det konkrete.
I februar 2022 blev en leverance af “skulderbårne panservåben“ beskrevet, men siden da har den officielle kommunikation holdt sig til bevidst uklart at skrive “600 millioner kroner til militært udstyr“ og “820 millioner kroner til våben“. Dette begrundes i, at “den danske regering har med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget besluttet, at der skal være fortrolighed om donationerne af operative og sikkerhedsmæssige grunde og af respekt for vores samarbejdspartnere“.
Med denne mørkelægning går Danmark enegang, da samtlige vore nabolande og allierede udsender specificerede lister over deres donationer - hos dem har Ukraine åbenbart ikke bedt om den fortrolighed, som Danmark bruger som forklaring...
Tom Vilmer Paamand - oktober 2022
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Milliarderne til våben for Ukraine er mørkelagt...
Få lande har doneret mere til Ukraine end Danmark, beregnet per indbygger - og sammenlagt var der i oktober 2022 støttet med våben for knap fire milliarder. Men hvilket materiel der er doneret og for hvor mange penge - og hvilke partier, der har støttet denne militære hjælp - er delvist mørkelagt. Nogle data er under militær utilfredshed dukket frem gennem læk og intern uro i partierne, samt via kilder i lande, der ikke har så ringe en offentlighedslov som Danmarks.
Partierne bliver kun spurgt/orienteret i Det Udenrigspolitiske Nævn, der er nedsat af Folketinget, og nævnets møder afholdes som regel under stor fortrolighed. På forespørgsel kastede Folketingets Oplysning bolden videre til Forsvarsministeriet, “som har det bedste overblik, hvad angår det militære“. Men Forsvarsministeriet vil “af hensyn til operative forhold ikke gå ind i spørgsmål om konkrete donationer“, og henviser til sine pressemeddelelser, der ligesom nævnets holder sig fra det konkrete.
I februar 2022 blev en leverance af “skulderbårne panservåben“ beskrevet, men siden da har den officielle kommunikation holdt sig til bevidst uklart at skrive “600 millioner kroner til militært udstyr“ og “820 millioner kroner til våben“. Dette begrundes i, at “den danske regering har med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget besluttet, at der skal være fortrolighed om donationerne af operative og sikkerhedsmæssige grunde og af respekt for vores samarbejdspartnere“.
Med denne mørkelægning går Danmark enegang, da samtlige vore nabolande og allierede udsender specificerede lister over deres donationer - hos dem har Ukraine åbenbart ikke bedt om den fortrolighed, som Danmark bruger som forklaring...
Tom Vilmer Paamand - oktober 2022
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer