USAs militær genindfører landminer i Europa
Brugen af landminer er fordømt kloden rundt, og kun 35 lande har ikke underskrevet en FN-aftale imod dem. Alligevel har USA nu besluttet at bruge dette morderiske anti-personel våben i stort omfang igen.USA står uden for de nuværende aftaler, og nægtede også under præsident Obama at underskrive, men han indskrænkede dog brugen til udelukkende at gælde grænsen mod Nordkorea. Mange af minerne ligger fortsat på lager, og USA fjerner altså nu sine restriktioner. Planen er også at anbringe nyudviklede miner ved den russiske grænse i de baltiske stater, på trods af at disse selv har afskrevet sig brug af landminer.
USA har dog lovet, at udlagte miner med tiden vil selvdestruere, selvom denne teknik har vist sig meget upålidelig. Gamle miner ligger fortsat spredt over store landområder, og invaliderer tusinder hvert år. Troen på påstået “sikre“ landminer var også USAs politik i 2004, selv om resultaterne heller ikke dengang var lovende. EU har kritiseret planerne, hvilket naturligvis ikke stopper USA.
Om EU så finder nosser til at nægte USA at udlægger sådanne forbudte landminer i EU-lande, vil fremtiden vise - for dette er nemlig ikke sådan direkte forbudt. FN-aftalen rummer diverse tekniske krumspring, fx afgrænser aftalen sig til landminer rettet mod mennesker, så der er en gråzone for antitankminer. Og danske væbnede styrker kan alligevel deltage i militære operationer med USA på trods af de forbudte våben - takket være en kringlet fortolkning beskrevet i militærets Manual om Folkeret :
“Forbuddet forhindrer ikke danske styrker i militære operationer med stater, som ikke er forpligtede af forbuddet mod anvendelse af personelminer. En eventuel fordel, som måtte opnås ved andre staters udlægning af personelminer, vil ikke indebære en dansk overtrædelse under forudsætning af, at danske styrker har overholdt forbuddet mod at bistå, opmuntre eller tilskynde til handlinger, der er forbudt.“
FN-aftalen blev presset igennem i 1997 af den verdensomspændende Campaign to Ban Landmines, som AMK aktivt deltog i. Aftalen er nu underskrevet af 164 lande, her i blandt Danmark, der tidligere både brugte og producerede landminer. Kampagnen udløste Nobels Fredspris til de deltagende grupper - som nu må genoptage kampen.
Tom Vilmer Paamand - februar 2020
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Opbakning til mere terror
Et knebent flertal på 51 procent støtter en øget militær indsats i Syrien, viser en ny meningsmåling for TV 2 og Politiken, mens kun 31 procent direkte er modstandere af at Danmark skal angribe. Et mere solidt flertal på 62 procent mener, at dansk militær til Syrien øger risikoen for terrorangreb herhjemme - så en uafklaret del af befolkninger bakker altså op bag mere krig og terror. Samtidig ønsker et flertal dog ikke nye kampfly, for dette er der 53 procents modstand imod i en undersøgelse for Jyllands-Posten, hvor kun 31 procent støttede flykøbet.
Tom Vilmer Paamand - april 2016
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Opbakning til mere terror
Et knebent flertal på 51 procent støtter en øget militær indsats i Syrien, viser en ny meningsmåling for TV 2 og Politiken, mens kun 31 procent direkte er modstandere af at Danmark skal angribe. Et mere solidt flertal på 62 procent mener, at dansk militær til Syrien øger risikoen for terrorangreb herhjemme - så en uafklaret del af befolkninger bakker altså op bag mere krig og terror. Samtidig ønsker et flertal dog ikke nye kampfly, for dette er der 53 procents modstand imod i en undersøgelse for Jyllands-Posten, hvor kun 31 procent støttede flykøbet.
Tom Vilmer Paamand - april 2016
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer