Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Veteraner fik penge tildelt FNs Verdensmål
Fredsbilleder...
Salget af en erindringsmønt for regentparrets guldbryllup gav 9,5 millioner kroner, der blev øremærket til støtte af FNs Verdensmål - men en pæn del gik til veteraner og e-sport. Foreningen Støt Soldater & Pårørende fik en halv million, og det samme fik en bornholmsk trivselsgrupper for børn af veteraner. Og computersports-eventen BLAST Pro Series fik underligt nok også to millioner til et stævne.
Der var dog også penge til FNs Verdensmål, nemlig 3,2 millioner kroner til designprisen INDEX: Award for verdens bedste bæredygtige design. Samt 2,8 millioner kroner til en pulje under Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, der støtter forretningsudvikling ift. verdensmålene - og 500.000 kroner til en landsdækkende iværksætteruge.

Tom Vilmer Paamand - august 2018









Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  AMK har arvet Tribunalforeningens aktiver
Ved Tribunalforeningens lukning i november 2019 tog Aldrig Mere Krig imod et tilbud om at overtage Tribunalforeningens indsamlede materiale om Danmarks krige - samt nogle tusind kroner til den fortsatte drift. Samlingen består af en lang række oversigtsartikler, hvor seneste bidrag er en solid linksamling fra debatten om den officielle Krigsudredning.
Inde bag ved ligger selve dokumentsamlingen, som mest overskueligt kan bladres via sin søgemaskine. Søgningen foregår ikke kun i Tribunalets PDFer, men også i andre relevante samlingers. Jobbet er fremover at opbevare, vedligeholde og udvikle dokumentsamlingen både teknisk og journalistisk, så den fortsat vil være tilgængelig og nemt søgbar på nettet - til gavn for aktivister, nysgerrige journalister og bedre forskning. Dokumentationen kan udnyttes til fortsat offentlig kritik at krigenes lovlighed, både historisk og fremadrettet.
AMKs formand Tom Vilmer Paamand er journalist, har selv været med til at opbygge samlingen, og fortsætter som redaktør på opgaven. Samlingen vil blive lagt ind under Toms hjemmeside FRED.dk. Alle interesserede uanset baggrund vil fortsat kunne arbejde videre med samlingen til dokumentation og formidling, hvilket Aldrig Mere Krig vil opmuntre til.
Tom Vilmer Paamand - december 2019








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer

AldrigMereKrig.dk ©2025