ETAs vold i Baskerlandet tabte støtte For fire år siden proklamerede den baskiske terrororganisation ETA en såkaldt permanent våbenhvile. I flere årtiet havde gruppen kæmpet en særdeles voldelig kamp for Baskerlandets selvstændighed. En ny rapport om perioden konkluderer, at der var aldrig var tale om en tosidet konflikt som ETA påstod, men blot en bevæbnet gruppes forsøg på at gennemtvinge en totalitær dagsorden. Rapporten er bestilt af den baskiske regering, der havde sat fire historikere fra Baskerlandets universitetet på opgaven. ETAs hundredevis af politiske attentater blev finansieret med en blanding af frivillige bidrag, direkte afpresning og røverier. Under Francos diktatur var ETA ikke særligt aktiv, men attentaterne tog fart under under overgangen til demokrati. ETA dræbte 771 personer i perioden fra efter Franco fra 1976 til 1994, flere tusind blev såret under terrorangrebene og 700 af dem fik varige mén. ETA ser ud til at have intensiveret sine angreb hver gang, hvor regionen fik gennemført demokratiske forbedringer, og rapportens historikere mener, at ETA mål var at destabilisere demokratiet til fordel for et marxistisk styre. Kampen blev støttet politisk gennem partiet Herri Batasuna, der i perioder fik stemmer fra op mod 20 procent af regionens befolkning. Rapporten dumper ned midt i en hed debat, hvor mange kræver at de venstreorienterede kræfter, der traditionelt støttede ETA, nu endeligt undskylder de lidelser, som terrorgruppen forårsagede. ETAs støtter siger at der jo var ofre på begge sider i konflikten. 62 personer blev myrdet af paramilitære eller højreekstremistiske grupper, især mellem 1983 og 1987 af den i hemmelighed statsstøttede gruppe Grupos Antiterroristas de Liberación. Yderligere syv personer blev dræbt af ukendte parter, men antallet af dødsofre fra statens side er altså væsentligt færre. Rapporten ser en aktion i 1997 som vendepunktet, hvor ETA endeligt mistede sin folkelige opbakning. Gruppen havde kidnappet den unge politiker Miguel Ángel Blanco, og krævede at få alle fængslede ETA-medlemmer sat på fri fod. Dette krav blev ikke opfyldt af den spanske regering, og Miguel Angel Blanco blev myrdet. Mere end seks millioner mennesker gik på gaden i protest mod drabet. Tom Vilmer Paamand - april 2015
> For stor tillid til militær teknologi Fra de meget omtalte UFO-klatter på kampflyenes IT-skærme, går en lige linje til militære computeres mere bogstavelige fejlskud. Massevis af døde civile, fordi militærets målsøgende computere tog fejl – igen og igen. De såkaldt “gyldige“ mål bliver i fortsat højere grad udvalgt af computere. På skærmene analyseres billederne, og elektroniske kredsløb markerer grynede klatter som “tank“ eller “bus“, så operatøren ved, om han må skyde eller ej. Alt for ofte gætter systemet forkert, og nogen gange giver det op og så registreres klatten som en UFO, hvilket blot betyder noget så kedeligt som Uidentificeret Flyvende Objekt. Ligesom med de tågede UFO-billeder, har drone-bombernes instrumenter fortsat svært ved at skelne ven fra fjende. Danmark er i høj grad rodet ind i denne helt bevidste umenneskeliggørelse af kamphandlingen. Fyn er blevet center for våbenudvikling og forskning i ubemandede droner, støttet af skattepenge og universiteter. Også droner “tænker selv“ for at kunne navigere, og udviklingen af deres kunstige intelligens (AI) har ført til en ny kategori af våben Dødbringende Selvtænkende Våbensystemer. USAs forsvar har givet Danmark plads i et særligt AI Partnership for Defense, hvor deltagerne skal dele “erfaringer med at udnytte kunstig intelligens til forsvarsmissioner“. Europa-Parlamentet har ualt sig klart negativt, og foreslår et direkte forbud mod såkaldte “dræberrobotter“. På trods af påstandene om, at de militære systemer nu kan “tænke selv“ og påvise UFOer, er der fortsat ingen grund til at have stor tiltro til militær elektronik. Danmark rider på to heste i denne sag, ved henholdsvis at vinke venligt til parlamentets stærke forbehold, samtidig med at Danmark har fedtet sig ind i udviklingen af droner og kunstig intelligens i et tæt samarbejde med USA. Generalernes og politikernes beslutninger bliver ikke mere gennemtænkte af at blive sendt gennem en computer. Alt for meget i denne verden lader sig ikke entydigt beregne, hvilket i særlig grad gælder på slagmarken. Tidligere er det lykkedes at få det meste af verden med i traktater mod landminer og atombomber. Forhåbentlig vil vore danske politikere alligevel satse mest på opfordringen fra Europa-Parlamentet, og arbejde for en solid regulering af også disse grimme våben. Læs den fulde historie på FRED.dk Tom Vilmer Paamand - juni 2021
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021