ETAs vold i Baskerlandet tabte støtte
For fire år siden proklamerede den baskiske terrororganisation ETA en såkaldt permanent våbenhvile. I flere årtiet havde gruppen kæmpet en særdeles voldelig kamp for Baskerlandets selvstændighed. En ny rapport om perioden konkluderer, at der var aldrig var tale om en tosidet konflikt som ETA påstod, men blot en bevæbnet gruppes forsøg på at gennemtvinge en totalitær dagsorden. Rapporten er bestilt af den baskiske regering, der havde sat fire historikere fra Baskerlandets universitetet på opgaven.
ETAs hundredevis af politiske attentater blev finansieret med en blanding af frivillige bidrag, direkte afpresning og røverier. Under Francos diktatur var ETA ikke særligt aktiv, men attentaterne tog fart under under overgangen til demokrati. ETA dræbte 771 personer i perioden fra efter Franco fra 1976 til 1994, flere tusind blev såret under terrorangrebene og 700 af dem fik varige mén.
ETA ser ud til at have intensiveret sine angreb hver gang, hvor regionen fik gennemført demokratiske forbedringer, og rapportens historikere mener, at ETA mål var at destabilisere demokratiet til fordel for et marxistisk styre. Kampen blev støttet politisk gennem partiet Herri Batasuna, der i perioder fik stemmer fra op mod 20 procent af regionens befolkning.
Rapporten dumper ned midt i en hed debat, hvor mange kræver at de venstreorienterede kræfter, der traditionelt støttede ETA, nu endeligt undskylder de lidelser, som terrorgruppen forårsagede. ETAs støtter siger at der jo var ofre på begge sider i konflikten. 62 personer blev myrdet af paramilitære eller højreekstremistiske grupper, især mellem 1983 og 1987 af den i hemmelighed statsstøttede gruppe Grupos Antiterroristas de Liberación. Yderligere syv personer blev dræbt af ukendte parter, men antallet af dødsofre fra statens side er altså væsentligt færre.
Rapporten ser en aktion i 1997 som vendepunktet, hvor ETA endeligt mistede sin folkelige opbakning. Gruppen havde kidnappet den unge politiker Miguel Ángel Blanco, og krævede at få alle fængslede ETA-medlemmer sat på fri fod. Dette krav blev ikke opfyldt af den spanske regering, og Miguel Angel Blanco blev myrdet. Mere end seks millioner mennesker gik på gaden i protest mod drabet.
Tom Vilmer Paamand - april 2015
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Alle Vestens våben nyttede ikke
- Alle må opruste, for dialog nytter ikke mod despoter, lyder det alt for enstemmigt igen. Men Ruslands angreb på Ukraine viser helt modsat, at alle Vestens våben intet har nyttet, for oprustning og militær afskrækkelse var der igen så rigeligt af.
Spørgsmålet er ikke, om der mon er kastet nok kræfter ind i diplomati og forhandling, for svaret er et alt for indlysende NEJ. Også herhjemme har skiftende regeringer i stedet satset milliarderne på våben, men diskussionen om hvorfor, og hvad de i givet fald skulle afhjælpe, har været stærkt begrænset. Spørgsmålet lyder så: Hvorfor er fredsfolkene tavse - men vi råber os hæse efter ærlig dialog og tillidsskabende forhandlinger med samme kraft, som vi altid har gjort det.
Heldigvis går flere og flere russere på gaden i protest mod krigen, trods den russiske regerings nedbankning af demonstranter. Ikke mindst de unge, der ser det tåbelige i angrebet, og frygter en fremtid spærret inde bag Vestens restriktioner. “Нет Войне“, lyder råbet i Rusland, og modsvares af “Ні Війні“ i Ukraine: “Nej til Krig!“
AMK støtter budskabet i begge lande. Men mens mange jubler med over den russiske krigsmodstand, hænges ukrainske krigsmodstandere ud som forrædere. Krigen har fået den ukrainske regering til at slå hårdt ned, mod hvad den opfatter som deserteringer, så alle mænd op til 60 år nu har fået forbud mod at forlade Ukraine. Helt uanset at der foregår en krig, er det skammeligt at slæbe krigsmodstandere til fronten.
Rusland må forestille sig, at de kan omdanne samfundet i Ukraine til en underdanig lydstat, men det vil velkendte metoder som civil ulydighed og militærnægtelse kunne gøre umuligt - langt bedre end militær mod militær. Tving Rusland til forhandlingsbordet og ud af Ukraine med ikkevoldelige metoder og diplomatisk kraft. Det burde være indlysende nu selv for politikere, at deres blinde tiltro til militært isenkram ikke får gjort vores verden sikrere.
Læs hele argumentationen på FRED.dk
Tom Vilmer Paamand - februar 2022
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Alle Vestens våben nyttede ikke
- Alle må opruste, for dialog nytter ikke mod despoter, lyder det alt for enstemmigt igen. Men Ruslands angreb på Ukraine viser helt modsat, at alle Vestens våben intet har nyttet, for oprustning og militær afskrækkelse var der igen så rigeligt af.Spørgsmålet er ikke, om der mon er kastet nok kræfter ind i diplomati og forhandling, for svaret er et alt for indlysende NEJ. Også herhjemme har skiftende regeringer i stedet satset milliarderne på våben, men diskussionen om hvorfor, og hvad de i givet fald skulle afhjælpe, har været stærkt begrænset. Spørgsmålet lyder så: Hvorfor er fredsfolkene tavse - men vi råber os hæse efter ærlig dialog og tillidsskabende forhandlinger med samme kraft, som vi altid har gjort det.
Heldigvis går flere og flere russere på gaden i protest mod krigen, trods den russiske regerings nedbankning af demonstranter. Ikke mindst de unge, der ser det tåbelige i angrebet, og frygter en fremtid spærret inde bag Vestens restriktioner. “Нет Войне“, lyder råbet i Rusland, og modsvares af “Ні Війні“ i Ukraine: “Nej til Krig!“
AMK støtter budskabet i begge lande. Men mens mange jubler med over den russiske krigsmodstand, hænges ukrainske krigsmodstandere ud som forrædere. Krigen har fået den ukrainske regering til at slå hårdt ned, mod hvad den opfatter som deserteringer, så alle mænd op til 60 år nu har fået forbud mod at forlade Ukraine. Helt uanset at der foregår en krig, er det skammeligt at slæbe krigsmodstandere til fronten.
Rusland må forestille sig, at de kan omdanne samfundet i Ukraine til en underdanig lydstat, men det vil velkendte metoder som civil ulydighed og militærnægtelse kunne gøre umuligt - langt bedre end militær mod militær. Tving Rusland til forhandlingsbordet og ud af Ukraine med ikkevoldelige metoder og diplomatisk kraft. Det burde være indlysende nu selv for politikere, at deres blinde tiltro til militært isenkram ikke får gjort vores verden sikrere.
Læs hele argumentationen på FRED.dk
Tom Vilmer Paamand - februar 2022
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer