ETAs vold i Baskerlandet tabte støtte
For fire år siden proklamerede den baskiske terrororganisation ETA en såkaldt permanent våbenhvile. I flere årtiet havde gruppen kæmpet en særdeles voldelig kamp for Baskerlandets selvstændighed. En ny rapport om perioden konkluderer, at der var aldrig var tale om en tosidet konflikt som ETA påstod, men blot en bevæbnet gruppes forsøg på at gennemtvinge en totalitær dagsorden. Rapporten er bestilt af den baskiske regering, der havde sat fire historikere fra Baskerlandets universitetet på opgaven.
ETAs hundredevis af politiske attentater blev finansieret med en blanding af frivillige bidrag, direkte afpresning og røverier. Under Francos diktatur var ETA ikke særligt aktiv, men attentaterne tog fart under under overgangen til demokrati. ETA dræbte 771 personer i perioden fra efter Franco fra 1976 til 1994, flere tusind blev såret under terrorangrebene og 700 af dem fik varige mén.
ETA ser ud til at have intensiveret sine angreb hver gang, hvor regionen fik gennemført demokratiske forbedringer, og rapportens historikere mener, at ETA mål var at destabilisere demokratiet til fordel for et marxistisk styre. Kampen blev støttet politisk gennem partiet Herri Batasuna, der i perioder fik stemmer fra op mod 20 procent af regionens befolkning.
Rapporten dumper ned midt i en hed debat, hvor mange kræver at de venstreorienterede kræfter, der traditionelt støttede ETA, nu endeligt undskylder de lidelser, som terrorgruppen forårsagede. ETAs støtter siger at der jo var ofre på begge sider i konflikten. 62 personer blev myrdet af paramilitære eller højreekstremistiske grupper, især mellem 1983 og 1987 af den i hemmelighed statsstøttede gruppe Grupos Antiterroristas de Liberación. Yderligere syv personer blev dræbt af ukendte parter, men antallet af dødsofre fra statens side er altså væsentligt færre.
Rapporten ser en aktion i 1997 som vendepunktet, hvor ETA endeligt mistede sin folkelige opbakning. Gruppen havde kidnappet den unge politiker Miguel Ángel Blanco, og krævede at få alle fængslede ETA-medlemmer sat på fri fod. Dette krav blev ikke opfyldt af den spanske regering, og Miguel Angel Blanco blev myrdet. Mere end seks millioner mennesker gik på gaden i protest mod drabet.
Tom Vilmer Paamand - april 2015
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Krig ødelægger klimaet
Krig skaber klimaødelæggelser, både lokalt og globalt. Spildet af ressourcer er slemt nok ved de stående hære, men ødelæggelsernes omfang vokser enormt, når militæret så går i krig. Krigene efterlader store områder ødelagte, og alt fra skoler og hospitaler til jernbaner og broer skal genopbygges.
Dette er de efterladte realiteter i alle krigsramte lande, hvor også Danmark fortsat vælger at bidrage langt mere til ødelæggelserne, end til den efterfølgende genopbygning. For at ændre dette, er det vigtigt at bruge stærke argumenter - og undgå de mange velmenende misforståelser, der flyder rundt på nettet.
USAs militær forurener ikke mest i hele verden, selv om det ofte fejlciteres sådan. Andre grupperinger som fx Kina med dets mange kulkraftværker er et voldsomt større problem for klimaet. USAs militær har heller ikke verdens største forbrug af olie. I forhold til hele USAs voldsomme druktur, anvender dets militær kun en brøkdel af hvad der ellers fyres af.
Pointen er, at den overciviliserede del af verden fortsat sviner med det hele. Og det i en grad, så militærets direkte andel af klimaødelæggelse og ressourcespild faktisk blegner - når der enøjet kun ses på de lokale driftsomkostninger.
Men dette ret minimale billede tipper dog helt, når militæret så går i krig, og herved forårsager menneskeskabte naturkatastrofer på bestilling. Efter krigens ødelæggelser er der fx behov for masser af ny cement til at genskabe byer, hospitaler og veje, og netop cementproduktion står for en væsentlig del af klodens CO2-udslip. Samt meget mere.
Hærværk skal ikke vurderes ud fra størrelsen på den anvendte hammer, men på ødelæggelserne omfang - og militæret er eksperter i målrettet destruktion. De tidligere nævnte skæve forsimplinger har kun fokus på den hjemlige regning, og får derfor ikke fortalt hvad prisen løber op i, der hvor bomberne er regnet ned, men ikke er regnet med.
En fuldstændig klimaberegning af hvad en foreslået militær løsning vil koste ude i verden, bør indgå i enhver sikkerhedspolitiske vurdering, før Danmark går på krigsstien. Aktuelt truer USA med en ny Golfkrig. Resultatet de forrige gange var, udover de nævnte ødelæggelser, også brændende oliebrønde - hvilket er et udmærket udgangspunkt for at skrive et personligt brev til dine lokale folketingsmedlemmer om deres kommende forsvarspolitik.
Det er på høje tid, at Folketinget får krigenes ødelæggelser af vores klima med i CO2-regnskabet.
Tom Vilmer Paamand - juni 2019
Red klimaet - stop krigen!
Red klimaet - stop krigen!
De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse:
- Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger.
- Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima.
- Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“.
Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge.
Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere.
Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag.
Arne Hansen - november 2015
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Krig ødelægger klimaet
Krig skaber klimaødelæggelser, både lokalt og globalt. Spildet af ressourcer er slemt nok ved de stående hære, men ødelæggelsernes omfang vokser enormt, når militæret så går i krig. Krigene efterlader store områder ødelagte, og alt fra skoler og hospitaler til jernbaner og broer skal genopbygges.Dette er de efterladte realiteter i alle krigsramte lande, hvor også Danmark fortsat vælger at bidrage langt mere til ødelæggelserne, end til den efterfølgende genopbygning. For at ændre dette, er det vigtigt at bruge stærke argumenter - og undgå de mange velmenende misforståelser, der flyder rundt på nettet.
USAs militær forurener ikke mest i hele verden, selv om det ofte fejlciteres sådan. Andre grupperinger som fx Kina med dets mange kulkraftværker er et voldsomt større problem for klimaet. USAs militær har heller ikke verdens største forbrug af olie. I forhold til hele USAs voldsomme druktur, anvender dets militær kun en brøkdel af hvad der ellers fyres af.
Pointen er, at den overciviliserede del af verden fortsat sviner med det hele. Og det i en grad, så militærets direkte andel af klimaødelæggelse og ressourcespild faktisk blegner - når der enøjet kun ses på de lokale driftsomkostninger.
Men dette ret minimale billede tipper dog helt, når militæret så går i krig, og herved forårsager menneskeskabte naturkatastrofer på bestilling. Efter krigens ødelæggelser er der fx behov for masser af ny cement til at genskabe byer, hospitaler og veje, og netop cementproduktion står for en væsentlig del af klodens CO2-udslip. Samt meget mere.
Hærværk skal ikke vurderes ud fra størrelsen på den anvendte hammer, men på ødelæggelserne omfang - og militæret er eksperter i målrettet destruktion. De tidligere nævnte skæve forsimplinger har kun fokus på den hjemlige regning, og får derfor ikke fortalt hvad prisen løber op i, der hvor bomberne er regnet ned, men ikke er regnet med.
En fuldstændig klimaberegning af hvad en foreslået militær løsning vil koste ude i verden, bør indgå i enhver sikkerhedspolitiske vurdering, før Danmark går på krigsstien. Aktuelt truer USA med en ny Golfkrig. Resultatet de forrige gange var, udover de nævnte ødelæggelser, også brændende oliebrønde - hvilket er et udmærket udgangspunkt for at skrive et personligt brev til dine lokale folketingsmedlemmer om deres kommende forsvarspolitik.
Det er på høje tid, at Folketinget får krigenes ødelæggelser af vores klima med i CO2-regnskabet.
Læs teksten uforkortet
Tom Vilmer Paamand - juni 2019
Red klimaet - stop krigen!
De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse:
- Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger.
- Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima.
- Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“.
Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge.
Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere.
Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag.
Arne Hansen - november 2015
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Storbritannien bryder med atomtraktat
Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden.
I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”.
Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder:
”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.”
Fredsministerium - marts 2021
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Storbritannien bryder med atomtraktat
Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden.
I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”.
Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder:
”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.”
Fredsministerium - marts 2021
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer
AldrigMereKrig.dk ©2026