Myten om behovet for kampfly Andre nationer klarer sig fint uden kampfly og mulighed for at kaste bomber i fjerne lande. Trods dette er danske regeringer og deres sikkerhedsrådgivere enige om, at Danmark har behov for egne kampfly for at kunne eksistere som selvstændig nation. Men selv inden for NATO er kampfly ikke et afgørende krav, for der er fin plads til medlemmer uden. Albanien, Estland, Island, Letland, Litauen og Slovenien har ingen, men får kampfly-besøg fra andre NATO-lande. Også andre europæiske nationer klarer sig uden, og det gælder ikke kun smålande som Andorra og Luxembourg. Et stort land som Irland har ingen kampfly og er flot neutralt. Rundt om i verden findes faktisk en hel del nationer, der har valgt kampflyene fra af diverse historiske årsager. New Zealand på den modsatte side af kloden er et interessant eksempel. I 2001 havde landets regering sat sine forskere på samme opgave, som Danmark fortsat står over for. Deres svar indeholdt en indlysende mulighed, der mangler i den danske debat: Afskaf flyvevåbnet. Påståede behov for at lege luftpoliti med fremmede magter og militant markere landets suverænitet stod ikke i vejen - at afskaffe kampfly sås blot som en mulig politisk beslutning. I 2001 solgte New Zealand derfor modigt sine kampfly, med solid opbakning fra befolkningen. Landet siger for øvrigt også nej til atombevæbnede flådebesøg, uanset om det er fra vestlige lande eller fra den voksende stormagt Kina - men New Zealands skiftende regeringer er bestemt ikke pacifister. New Zealand har fortsat et effektivt militær, der har været udsendt til Afghanistan og Irak. Afskaffelsen af kampfly blev ikke brugt til nedskæringer på forsvarsbudgettet, men til omfordeling af dets ressourcer. Disse voldsomt dyre kampfly er altså ikke en absolut nødvendighed for suverænitet - hvilket Danmark selv også er et fremragende eksempel på. På Grønland markeres suveræniteten med hundeslæder, hvilket er internationalt anerkendt som fuldt dækkende. Uden kampfly kan der blive råd til at satse på fredsførelse, med en virkelig ambitiøs humanitær og konfliktforebyggende indsats, der kan genskabe Danmarks gode navn rundt om i verden. Tag angrebet ud af forsvaret - der er behov for solid forskning i fredelige alternativer, så der kommer andre muligheder end bomber i den værktøjskasse, politikerne griber ud efter til hurtig konfliktløsning. Problemer med militære gadedrenge i luftrummet må klares diplomatisk - vores egne kampfly gør alligevel ingen som helst forskel, når de leger med deroppe. En sådan nytænkt og fredsaktivistisk sikkerhedspolitik bør naturligvis leve op til NATO-traktatens (meget sjældent citerede eller efterlevede) artikel 1, hvor “deltagerne forpligter sig til som foreskrevet i De Forenede Nationers pagt at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler“.
En meget længere version med mere dokumentation blev bragt i Politiken. Se den på FRED.dk.
> DF og mulig Trump-minister støtter samme terrorgruppe Mange af de navne, som overvejes til regeringsposter under Trump, er nuværende eller tidligere lobbyister i mistænkelige sammenhænge. Ikke mindst Rudy Giuliani,en tidligere borgmester for New York, der siden har tjent store penge på at hjælpe udenlandske grupperinger til regeringskontakter. I årevis har Giuliani været en af de mest fremtrædende fortalere for den iranske oppositionsgruppe Mujahideen-e Khalq, der også er kendt under forkortelserne MEK, MKO og PMOI. Gruppen kæmpede i sin tid sammen med Saddam Hussein, og var indblandet i den kendte besættelse af USAs ambassede i Teheran. MKO stod på EUs og USAs terrorlister efter drab på USAnske statsborgere, og hævder at være Irans legitime regering. Efter Saddams fald i 2003 blev MKO så gode venner med USA, at de nedlagte deres militærbaser i Irak. USA tog dog først under fortsat betænkelighed gruppen af sin terrorliste i 2012. Det var i øvrigt mens Hillary Clinton var udenrigsminister og begrundet med at gruppen “ikke har gennemført en bekræftet terrorhandling i mere end et årti“. Velhavende iranske eksilgrupper har ihærdigt arbejdet for dette, og støtten er kommet fra mange fløje. I Danmark støttede den konservative Per Stig Møller MKO som en “modstandsbevægelse“. Gruppen kom endelig af EUs terrorliste i 2009, især efter en årelang og indædt indsats fra Dansk Folkepartis EU-parlamentarikere Mogens Camre og Morten Messerschmidt. DFs lyst til at rehabilitere MKO er en overraskende alliance med en muslimsk og marxistisk terrorgruppe. Camre kalder MKO for en “ubevæbnet organisation, som kæmper for et frit, demokratisk og sekulært Iran“. Få år tidligere trænede gruppen med sine flere tusind kampvogne tæt ved den iranske grænse, men det er da korrekt, at de nu officielt er afvæbnet. Næste trin i Trumps politiske tumlen rundt blev en samtale med Taiwans præsident. USA afbrød ellers forbindelsen til Taiwan i 1979, og tøede i stedet sit forhold til Kina op - der heller ikke anerkender Taiwan. Trump brød derfor med USAs Kina-politik fra de sidste 38 år. Også dette skridt har en dansk parallel i DF, for Pia Kjærsgaard har været på betalte rejser til Taiwan. DF har så lobbyet for landet i Folketinget, og har fx forsøgt at få Danmark til at samarbejde med Taiwan omkring ubåds -produktion. Tom Vilmer Paamand - december 2016
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021