AMK vil ikke stoppe bistre folks adgang til Folkemødet
Et såkaldt “Initiativ For ikke-anstødeligt Folkemøde“ ønsker støtte til en protest mod højreorienterede grupperingers deltagelse i Folkemødet på Bornholm. Denne protest vil AMK ikke gå med i.
Opfordringen er underskrevet af folketingskandidat Yahya Hassan og advokat Christian Harlang, der også har skrevet et juridiske notat. De to skriver, at Danskernes Parti til Folkemødet har tilmeldt et arrangement med “ekstremt højreorienterede grupperinger med forbindelse til mord, vold og overfald“. Men at Folkemødets erklærede formål er “at understøtte den demokratiske dialog“, og at events “ikke må ... virke anstødelige“, samt “ikke må være i konflikt med demokratiske principper, som beskrevet i Grundloven eller anden dansk lovgivning“.
Derfor konkluderer de to at “arrangementet International Nationalisme i 2015 ikke lever op til Folkemødets principper for events - det truer tværtimod den demokratiske dialog, der har og fortsat skal kendetegne Folkemødet“. Og anmoder Folkemødets styregruppe til akut at genoverveje dets godkendelse. Samt opfordrer alle interesserede til at støtte dette ved at skrive under.
Men Aldrig Mere Krig ser det generelt som en falliterklæring at benytte sådanne juridiske krumspring for at bekæmpe politiske problerer. Gjort rigtigt kan det være brugbart til en kortvarig propagandagevinst, men brugt som i dette tilfælde løber iveren af med initiativtagerne. Notatets anvendte juridiske halmstrå, med ældgamle ord om “anstødelig deltagelse“ og ikke mindst “dekorummæssige hensyn“, vil uundgåeligt blive latterliggjorte i en solid boomerangeffekt mod dem selv. En kamp for Borgerlig Anstændighed ville have været et bedre bud.
Tilsvarende argumentation om at stække politisk ukorrekt sprogbrug blev brugt i forsøg på at lukke den nazistiske Radio Oasen, og var bagefter var med til at gøre livet surt for alle andre små politiske taleradioer. Sådanne krav om yderligere indskrænkninger af den meget omtalte “ytringsfrihed“, vil altid slå tilbage mod alle de andre, som vi jo så gerne vil høre på.
Omend det er korrekt som Harlang skriver, at det “sakrosankt-fremførte postulat“ om ytringsfrihed som en absolut størrelse er noget populistisk vås, er denne kamp pt så meget op ad bakke, at også dette argument kæntrer. Og bliver ikke bedre af, at her foreslås direkte forhåndscensur - hvilket åbner for diverse korrekte angreb om det demokratiske sindelag bag forslaget.
Helt galt går det i det juridiske notats argumentation mod højrefløjserne om at “flere af de deltagende organisationer er i deres hjemland erklæret ulovlige eller på anden måde udsat for sanktioner på grund af deres praksis“. Vi vil selv hurtigt kunne stå i præcis den modsatte grøft, hvor vi må forsvare egne medbragte mere fredelige gæster, der er forfulgte i deres hjemlande - så også dette er farlig vej at betræde.
Lad dem da have deres møde. Danskernes Parti vil aldrig kunne samle nok støtte til at blive opstillingsberettigede, da de normalt har svært ved at samle mere end 60-70 medlemmer på samme sted. De får ikke så mange af deres egne med til Bornholm, så det bliver overskueligt for Folkemødets relativt få politibetjente at styre dem.
Geert Wilders og Trykkefrihedsselskabet bliver ikke nævnt af Initiativet, og er da også en lidt anden sag, da de har opbakning fra DF. Men da Wilders ønsker at forbyde Islam, står selvmodsigelserne ved dette møde i kø - lad dem hygge sig i fælles dumhed. Højrefløjsernes indtog er trods alt i Folkemødets ånd, da de kommer med et politisk indspark til en politisk festival.
At vi som fredsaktivister er imod Danskernes Partis politik og holdninger, overrasker ingen. Dette er så indlysende, at det umiddelbart ikke behøver yderligere markering. Så lad os ikke give højrefløjserne mere af vores energi, men bruge kræfterne på fred, forsoning og dialog - netop og ikke mindst over for fx den slags “ekstremt højreorienterede grupperinger“.
Harlang har indsendt en lignende protest på vegne af sin egen forening Retssikkerheds-initiativet. Danskernes Parti har for øvrigt to andre arrangementer under Folkemødet, nemlig også et “Åbent hus“ samt en pressekonference om “Hjemsendelser af ikke-vestlige - hvem og hvor mange“. Alene i Fredsteltet, som AMK deltager i, er der 25 fredelige arrangementer.
Under Folkemødet udvandrede AMK derfor ikke, men kontaktede i stedet den unge partileder med et forslag om at han burde gå i terapi. Det var ikke helt så frækt som det lyder, for Hella Joof har løbende haft politikere i “sommerfugleterapi“ under Folkemødet. Han accepterede tilbuddet, som så desværre ikke lod sig gøre i år - men næste år prøver vi igen!
Tom Vilmer Paamand - juni 2015
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Folkekirke, feltpræster og fredssag
Det er kommet frem at nogle danske feltpræster i Afghanistan efter at have lyst velsignelsen over soldaterne, gør V-tegn og slår sig for brystet som aber har for vane. Dette mener flere af biskopperne er for militaristisk. Som modstander af en hvilken som helst militær foreteelse, mener jeg at kirken og kirkelige organisationer bør forsage militær som den onde selv. Her kan man bruge Grundtvigs ord (fra hans digt “Menneske først og kristen så“ fra 1838): “Og djævelskab til kristendom, kan almagt selv ej skabe om“. Pacifistiske og antimilitaristiske holdninger har tidligere været ret udbredte blandt folkekirkens præster. Da Dansk Fredsforening blev stiftet, den 28. november 1882 var der fra dag et, præster med, og i marts 1917 skrev 491 præster under på et krav til regering og folketing om, at Danmarks burde indføre en militærnægterlov som den England havde fået året før.
Dette førte til militærnægterloven af 13. december 1917, der var den anden militærnægterlov i verden. Der var i alle årene op til 2. verdenskrig unge teologer i militærnægterlejrene, og disse blev vist nok uden undtagelse aktive i fredsarbejdet hele livet. Da jeg midt i 1950erne var i militærnægterlejr var der i de tre militærnægterlejre, der var dengang, flere teologistuderende og de var for de flestes vedkommende aktive i fredsbevægelsen. De der endnu lever fra dengang er for længst pensionerede. Derimod er ikke så af de relativt mange teologer der i 70erne og 80erne var militærnægtere, der er i præsteembeder. Militærnægterloven var nu ændret, så de ikke kom i særlige lejre; men blev udstationeret til forskelligt socialt og kulturelt arbejde ofte i kirkelige organisationer. De pågældende præster har alle været bekvemmelighedsnægtere, sådan at forstå, at ingen af dem er gået ind i det organiserede fredsarbejde, (ej heller er der kvindelige præster i Kvindernes Fredsliga), og de er tavse som graven for de faldne soldater, når det gælder om at tale mod vort folks militarisering og vort lands tragiske krigsdeltagelse. Det at kirken driver med på militarismens strøm, er en af årsagerne til medlemsflugten fra folkekirken.
Henning Sørensen, Grenaa - marts 2012
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Folkekirke, feltpræster og fredssag
Det er kommet frem at nogle danske feltpræster i Afghanistan efter at have lyst velsignelsen over soldaterne, gør V-tegn og slår sig for brystet som aber har for vane. Dette mener flere af biskopperne er for militaristisk. Som modstander af en hvilken som helst militær foreteelse, mener jeg at kirken og kirkelige organisationer bør forsage militær som den onde selv. Her kan man bruge Grundtvigs ord (fra hans digt “Menneske først og kristen så“ fra 1838): “Og djævelskab til kristendom, kan almagt selv ej skabe om“. Pacifistiske og antimilitaristiske holdninger har tidligere været ret udbredte blandt folkekirkens præster. Da Dansk Fredsforening blev stiftet, den 28. november 1882 var der fra dag et, præster med, og i marts 1917 skrev 491 præster under på et krav til regering og folketing om, at Danmarks burde indføre en militærnægterlov som den England havde fået året før.
Dette førte til militærnægterloven af 13. december 1917, der var den anden militærnægterlov i verden. Der var i alle årene op til 2. verdenskrig unge teologer i militærnægterlejrene, og disse blev vist nok uden undtagelse aktive i fredsarbejdet hele livet. Da jeg midt i 1950erne var i militærnægterlejr var der i de tre militærnægterlejre, der var dengang, flere teologistuderende og de var for de flestes vedkommende aktive i fredsbevægelsen. De der endnu lever fra dengang er for længst pensionerede. Derimod er ikke så af de relativt mange teologer der i 70erne og 80erne var militærnægtere, der er i præsteembeder. Militærnægterloven var nu ændret, så de ikke kom i særlige lejre; men blev udstationeret til forskelligt socialt og kulturelt arbejde ofte i kirkelige organisationer. De pågældende præster har alle været bekvemmelighedsnægtere, sådan at forstå, at ingen af dem er gået ind i det organiserede fredsarbejde, (ej heller er der kvindelige præster i Kvindernes Fredsliga), og de er tavse som graven for de faldne soldater, når det gælder om at tale mod vort folks militarisering og vort lands tragiske krigsdeltagelse. Det at kirken driver med på militarismens strøm, er en af årsagerne til medlemsflugten fra folkekirken.
Henning Sørensen, Grenaa - marts 2012
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer