Ny minister - fredeligt fokus på Arktis? I 2010 blev der afholdt et møde i Folketinget om en ArcticNuclear Weapon FreeZone, med MFere fra den daværende opposition. Blandt deltagerne var den nu nysudnævnte udenrigsminister Holger K. Nielsen og nuværende indenrigsminister Margrethe Vestager. I referatet står: “Holger K. Nielsen promised to make Arctic issues a priority on the agenda of theDanish Parliament“. “Margrethe Vestager said that she remembered participatingin marches against nuclear weapons, and ... hoped that it would now be possibleto place issues relating to elimination of nuclear weapons on the agenda of theDanish Parliament“. “In the discussions following the talks the history ofproposals of a Nordic NWFZ was reviewed. It was concluded that a NordicNWFZ, or perhaps a Nordic-Canadian NWFZ would be a good 1st step. All thespeakers supported advocacy of an Arctic NWFZ“. Både den russiske Kola-halvø og USAs Thulebase ligger i Arktis, og deres atombevæbnede ubåde sejler på tværs under isen deroppe. Isen smelter, og endnu flere sejlruter bliver åbne - hvilket også åbner for en øget militarisering af hele det arktiske område. Men nu hvor to ministre står bag kravet om en Arctic Nuclear Weapon Free Zone, bør Danmark med sin særlige placering kunne trække det hele i en fredeligere retning - hvis de to politikere ellers fortsat tør stå fast på deres tidligere holdninger. Udover at få atomvåbnene ud af dette følsomme område, bør hele Arktis bevares til fremtiden. Lad Grønland/Danmark få magten over Nordpolen - som viceværter af en FN Nationalpark. Blid turisme til denne omfattende naturperle burde nok kunne brødføde mere end de 50.000 grønlændere. Oven i kan tjenes på at bugsere løsslupne isbjerge sydpå til drikkevand, og tilsvarende grønne muligheder. Tom Vilmer Paamand - december 2013
> Fire ud af fem værnepligtige forlader Forsvaret Forsvaret praler rigeligt om de mange, der frivilligt ønsker at blive værnepligtige – men lysten til et mere permanent liv som soldat viser sig hurtigt at være stærkt begrænset. Mere end 80 procent af disse så villige forlader nemlig forsvaret igen straks efter afsluttet værnepligt. Selvom Forsvaret langt fra har brug for alle, er det for få, der lader sig rekruttere videre. Dette trods reklamer for små 30 millioner kroner om året, også efter unge, der ikke har været i trøjen – men som har “en ikke-erkendt interesse for forsvarets uddannelser“, som det så kringlet beskrives. Dette giver fortsatte problemer med kvaliteten, som Hærens Konstabel- og Korporalforening beklager det: “Manglende evne til at fastholde konstabelgruppen i længere tid medfører ærgerlige udgifter til hele tiden at rekruttere og uddanne nye soldater til erstatning for dem, som går.“ En ikke oplyst del af de unge værnepligtige er i øvrigt kun hvad der kaldesteknisk frivillige, hvilket er tvangsindkaldte, der så (kraftigt opfordret) melder sig “frivilligt“ for at få lidt ekstra indflydelse på deres værnepligt. Undervejs i værnepligten dropper 10-12 procent ud, og de seneste to år er 80 værnepligtige blevet anmeldt til auditørkorpset for helt at udeblive fra tjeneste, hvilket selv for “frivilligt værnepligtige“ kan betyde op til seks måneder i fængsel. Nogle få af dem spørger AMK om hjælp, for den enkleste måde at slippe ud på er pludselig at udvikle en samvittighed, og så blive nægter i stedet – og vi hjælper naturligvis så godt vi kan. Nægtere har den yderligere bonus, at de ikke bindes til totalforsvarsstyrken, som de tidligere militært værnepligtige gør. Disse har nemlig pligt til ved krig eller krise at tage uniformen på igen de næste fem år. For selv kortidsansatte i Forsvaret gælder pligten frem til pensionsalderen, og for op til 36 måneder. Denne lov blev strammet gevaldigt op i 2019, og viser igen, at Forsvarets behov altså langt fra kan dækkes alene af de så opreklamerede frivillige. Tom Vilmer Paamand - august 2021
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021