Fredskultur skaber holdbar fred
For mere end 20 år siden erkendte FN, at vi har brug for en fredskultur, for fred er mere end bare fravær af krig. Det betyder retfærdighed og frihed for alle, som grundlag for at leve sammen i harmoni og uden vold. En sådan opgave må engagere hver enkelt af vore borgere i alle livets dimensioner: i skoler, på arbejdspladsen, i hjemmet, på nationalt plan og i lokalsamfundet.Også Europarådet har fremhævet betydningen af en fredskultur: Dialog mellem kulturer, det ældste og mest grundlæggende middel til demokratisk dialog, er en modgift mod afvisning og vold. Målet er at sætte os i stand til at leve fredeligt og konstruktivt sammen i en multikulturel verden, og at udvikle en følelse af fællesskab og tilhørsforhold.
Desværre bliver disse to stolte, visionære proklamationer alt for ofte overset. Kultur bruges som et politisk magtmiddel, i stedet for at kunne være et redskab til at fremme samarbejde og fred.
Fredskultur er en påmindelse om, at konflikter ofte udspringer af fordomme og mistænksomhed over for andre grupper end vore egne. Krige og konflikter kan forebygges ved at anerkende den vigtige rolle som vi alle, især civilsamfundet, spiller i at sætte fokus på sociale problemer og uretfærdighed.
Mange konflikter skyldes parternes manglende evne til at løse uoverensstemmelser, ved i stedet at forene sig om noget større. I forskellige sociale relationer, fx inden for kultur og kunst, er en almindelig konfliktløsning at finde harmoni omkring det overfladiske, tilsyneladende uforenelige.
Det kan være i et orkester eller i en teaterforestilling, hvor forskellige instrumenter eller karakterer skal arbejde sammen i et større fællesskab. I konkurrencer, spil og sport fascineres tilskuerne af kampen af at se, hvem der mon vinder. I bund og grund er det ikke en uforsonlig konflikt, så længe man er enige om spillereglerne som grundlag.
Vi mennesker går ud til naturen for at slappe af, reagere og overleve. Den skabelse, som vi alle er så afhængige af. Vi bliver mere og mere bevidste om dens skrøbelighed og vores ansvar for den. Ved at underkaste os naturens love, kan vi finde inspiration til hvordan vi skal leve. Ved at anerkende mennesket som et væsen med naturlige rettigheder – beskyttet mod grådighed og udnyttelse.
Lorenz Jolin – Artister för fred - september 2024
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Endnu flere soldater skal nu kontrollere civile
Først skulle danske soldater bare midlertidigt hjælpe lidt til ved civile opgaver herhjemme, men forsvarsministeren snakkede samtidig om at vænne folk til at møde soldater på opgave i gadebilledet. Nu rummer det nye forsvarsforlig dedikerede tropper til brug mod civile. En ny infanteribataljon på 500 mand, samt operationsstyrker fra Jæger- og Frømandskorps, og et vagthold fra Livgarden, skal nu “med meget kort varsel kunne træde til som støtte for politiet“. Der er hermed lagt op til, at forsvaret rutinemæssigt skal deltage i politiets opgaver, så grænserne mellem politi og soldater udviskes.
I en del andre lande bruges militære korps til at holde folket i ro, men i Danmark var “Slaget på Fælleden“ en hård lektie. Politiet ville i 1872 trods Grundlovens ord forbyde en demonstration, og indsatte husarer med sabler mod de forsamlede. Ingen blev dræbt, men omkring 100 kom til skade. Hverken politi, militær eller befolkning ønskede at se dette gentaget. Derfor har de eneste soldater på arbejde i danske gader hidtil været Livgarden og lignende paradeforestillinger, samt Hjemmeværnet med samme magt som en skolepatrulje.
Denne rimelige praksis ændres nu, for Justitsministeren vil give soldater politimæssige beføjelser til at anvende våben samt anholde og ransage civile i Danmark. I det sidste halvår har soldater været sat til kontrol ved grænsen i Sønderjylland, samt til bevogtningsopgaver i København, og dette kan nu legalt brede sig. Danmark har ellers fastholdt en god tradition for, at soldater først bruges hvis der bliver krig, eller udsendt på fjerne missioner. At begynde at anbringe dem i vores gader er en glidebane og bidrager til den øgede militarisering af samfundet, hvor soldater nu får lov til at fylde mere og mere.
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Endnu flere soldater skal nu kontrollere civile
Først skulle danske soldater bare midlertidigt hjælpe lidt til ved civile opgaver herhjemme, men forsvarsministeren snakkede samtidig om at vænne folk til at møde soldater på opgave i gadebilledet. Nu rummer det nye forsvarsforlig dedikerede tropper til brug mod civile. En ny infanteribataljon på 500 mand, samt operationsstyrker fra Jæger- og Frømandskorps, og et vagthold fra Livgarden, skal nu “med meget kort varsel kunne træde til som støtte for politiet“. Der er hermed lagt op til, at forsvaret rutinemæssigt skal deltage i politiets opgaver, så grænserne mellem politi og soldater udviskes.
I en del andre lande bruges militære korps til at holde folket i ro, men i Danmark var “Slaget på Fælleden“ en hård lektie. Politiet ville i 1872 trods Grundlovens ord forbyde en demonstration, og indsatte husarer med sabler mod de forsamlede. Ingen blev dræbt, men omkring 100 kom til skade. Hverken politi, militær eller befolkning ønskede at se dette gentaget. Derfor har de eneste soldater på arbejde i danske gader hidtil været Livgarden og lignende paradeforestillinger, samt Hjemmeværnet med samme magt som en skolepatrulje.
Denne rimelige praksis ændres nu, for Justitsministeren vil give soldater politimæssige beføjelser til at anvende våben samt anholde og ransage civile i Danmark. I det sidste halvår har soldater været sat til kontrol ved grænsen i Sønderjylland, samt til bevogtningsopgaver i København, og dette kan nu legalt brede sig. Danmark har ellers fastholdt en god tradition for, at soldater først bruges hvis der bliver krig, eller udsendt på fjerne missioner. At begynde at anbringe dem i vores gader er en glidebane og bidrager til den øgede militarisering af samfundet, hvor soldater nu får lov til at fylde mere og mere.
AMK blev interviewet
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer