For mere end 20 år siden erkendte FN, at vi har brug for en fredskultur, for fred er mere end bare fravær af krig. Det betyder retfærdighed og frihed for alle, som grundlag for at leve sammen i harmoni og uden vold. En sådan opgave må engagere hver enkelt af vore borgere i alle livets dimensioner: i skoler, på arbejdspladsen, i hjemmet, på nationalt plan og i lokalsamfundet. Også Europarådet har fremhævet betydningen af en fredskultur: Dialog mellem kulturer, det ældste og mest grundlæggende middel til demokratisk dialog, er en modgift mod afvisning og vold. Målet er at sætte os i stand til at leve fredeligt og konstruktivt sammen i en multikulturel verden, og at udvikle en følelse af fællesskab og tilhørsforhold. Desværre bliver disse to stolte, visionære proklamationer alt for ofte overset. Kultur bruges som et politisk magtmiddel, i stedet for at kunne være et redskab til at fremme samarbejde og fred. Fredskultur er en påmindelse om, at konflikter ofte udspringer af fordomme og mistænksomhed over for andre grupper end vore egne. Krige og konflikter kan forebygges ved at anerkende den vigtige rolle som vi alle, især civilsamfundet, spiller i at sætte fokus på sociale problemer og uretfærdighed. Mange konflikter skyldes parternes manglende evne til at løse uoverensstemmelser, ved i stedet at forene sig om noget større. I forskellige sociale relationer, fx inden for kultur og kunst, er en almindelig konfliktløsning at finde harmoni omkring det overfladiske, tilsyneladende uforenelige. Det kan være i et orkester eller i en teaterforestilling, hvor forskellige instrumenter eller karakterer skal arbejde sammen i et større fællesskab. I konkurrencer, spil og sport fascineres tilskuerne af kampen af at se, hvem der mon vinder. I bund og grund er det ikke en uforsonlig konflikt, så længe man er enige om spillereglerne som grundlag. Vi mennesker går ud til naturen for at slappe af, reagere og overleve. Den skabelse, som vi alle er så afhængige af. Vi bliver mere og mere bevidste om dens skrøbelighed og vores ansvar for den. Ved at underkaste os naturens love, kan vi finde inspiration til hvordan vi skal leve. Ved at anerkende mennesket som et væsen med naturlige rettigheder – beskyttet mod grådighed og udnyttelse. Lorenz Jolin – Artister för fred - september 2024
> Krænkelsesparate piloter Den nyeste rapport fra det danske forsvar om himmelhavet over os konkluderede, at krænkelser af dansk luftrum sker sjældent. Modsat smældede andre overskrifter just ud, at ”Danske F-16 kampfly afviser flere ubudne gæster”. Det lyder jo alarmerende, men forskellen ligger mest i, at de nævnte danske fly har været ihærdigt opsøgende helt ovre ved Ruslands grænse mod de baltiske lande. Og ikke så overraskende er det oftest nabolande, som kortvarigt får sådanne uvarslede besøg. Vore svenske naboer har noteret,at det også for dem derfor er ganske ovanligt med ryska kränkningar, danskarna är värst. I perioden 2016-18 har danske krigsfly nemlig uvarslet og skarpt bevæbnede krænket luftrummet over Sverige 14 gange, mens russerne kun fløj forbi tre gange. Tom Vilmer Paamand - november 2013
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021