Fredsven i 2022. Hvordan?
Krigen i Ukraine har forandret mange ting. Både i Danmark og resten af Europa. Nu, hvor næsten alle de politiske partier støtter øgede militærudgifter og oprustning, er det blevet svært at forklare og forsvare betydningen af nedrustning. Alle de store massemedier, både dagblade, radio og TV, fortæller ukritisk om nødvendigheden af at sende våben til Ukraine.
Selv i en tid, hvor der er desperat mangel på penge til velfærd og den grønne omstilling, synes der at herske bred enighed om, at militæret har første prioritet, når det gælder øgede bevillinger. Spørgsmålet er altså, om det efter Putins brutale overfald på Ukraine overhovedet giver mening at være pacifist og kvækertroende fredsven?
For mig at se er svaret, at det ikke alene giver mening, men at det er mere nødvendigt end nogensinde, at vi åbent og offentligt arbejder for fred, nedrustning, dialog og mellemfolkelig forståelse. For ganske vist er det svært at vide, hvordan vi bedst bekæmper brutale magtmennesker som Putin og andre diktatorer. Til gengæld bør det være let at forstå, at øget oprustning og krig ikke skaber mere fred i verden.
Verden har allerede et årligt militært forbrug på over 14 billioner kroner. Og dette gigantisk beløb planlægger politikerne altså nu at forøge yderligere. Det er svært, for ikke at sige umuligt, at tro på, at dette er vejen til fred! Tænk, hvis bare en del af alle disse penge blev brugt på fredsarbejde, miljø- forbedringer, uddannelse og velfærd. Dette kunne bidrage til at skabe fred i verden.
Jamen, det nødvendige forsvar? Et virkeligt forsvar bør ikke bygge på de typer af våben, der i lige så høj grad kan bruges som angrebsvåben. Nej, et virkeligt forsvar bør indbefatte alle de metoder, der hører til i konfliktløsning og (om nødvendigt) ikkevoldsforsvar og civil ulydighed. Tillad mig at citere den norske kvæker Kristin Eskeland, der i tidsskriftet Kvekeren 2022 - 3 skrev, at:
”Råbet om mere militært forsvar er ikke svaret. Er det ikke snart på tide at vælge en anden vej? At vurdere ikkevold som metode i stedet for at bruge milliarder på at lære at dræbe hinanden og lægge nye samfund øde. Fredsbevægelsen bliver altid beskyldt for at være naiv og urealistisk. Men vi må tåle at blive kaldt naive drømmere. Det er våbenkapløbet og krigen, som er fjenden.”
Niels Kjær, AMK-medlem og kvæker - november 2022
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> NATO er splittet
NATO-landene er opdelt i to forskellige grupperinger, der enten “støtter“ eller blot “forstår“, at USA angreb i Syrien sammen med England og Frankrig. Hovedparten af NATO-landene formår ikke at kritisere angrebet, bortset fra Grækenland og Tyrkiet.
Danmark “støtter“ sammen med Albanien, Canada, Italien, Kroatien, Tjekkiet, Tyskland, Litauen, Polen, Slovenien og Spanien. I modsætning til denne lange række af støtter, så har Belgien, Bulgarien, Holland, Island,Norge og Portugal valgt den blødere diplomatiske formulering, at de “forstår“ angrebet.
Udenfor NATO tillader Finland sig at være “skuffet“, mens også Sverige “forstår“. Resten af NATO-landene - Estland, Letland, Luxembourg, Montenegro, Rumænien, Slovakiet og Ungarn - er endnu ikke kommet med officielle udtalelser, der enten “støtter“, “forstår“ eller kritiserer angrebet.
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> NATO er splittet
NATO-landene er opdelt i to forskellige grupperinger, der enten “støtter“ eller blot “forstår“, at USA angreb i Syrien sammen med England og Frankrig. Hovedparten af NATO-landene formår ikke at kritisere angrebet, bortset fra Grækenland og Tyrkiet.
Danmark “støtter“ sammen med Albanien, Canada, Italien, Kroatien, Tjekkiet, Tyskland, Litauen, Polen, Slovenien og Spanien. I modsætning til denne lange række af støtter, så har Belgien, Bulgarien, Holland, Island,Norge og Portugal valgt den blødere diplomatiske formulering, at de “forstår“ angrebet.
Udenfor NATO tillader Finland sig at være “skuffet“, mens også Sverige “forstår“. Resten af NATO-landene - Estland, Letland, Luxembourg, Montenegro, Rumænien, Slovakiet og Ungarn - er endnu ikke kommet med officielle udtalelser, der enten “støtter“, “forstår“ eller kritiserer angrebet.
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer