Kun gode nyheder!
Ikkevold virker imod jihadister. Selv under de mest undertrykkende regimer fungerer civil ulydighed, og vinder sejre. Den ny bog “Confronting the Caliphate” viser, at ikke-voldelig modstand mod jihadisme er overraskende udbredt. Tunge regler bliver konstant udfordret, og kan miste betydning, og i Syrien lykkedes det en by at jage jihadisterne helt ud. Bogen udforsker protester under brutale jihadist-regimer og giver indsigt i, hvordan gode civilsamfund succesfuldt kan stå imod.
Fredskvinder gik forrest mod NATO-bunker. I 1984 slog en gruppe kvinder lejr ved en underjordisk NATO-bunkeruden for Viborg, i protest mod atomoprustning og militært hemmelighedskræmmeri. Op mod 500 kvinder deltog i daglige demonstrationer og ulovlig indtrængen - i håbet om at afsløre de hemmeligholdte aktiviteter nede under jorden. DR har nu lavet en fin podcast, hvor fredskvinderne fortæller deres egen historie.
God folkelig opbakning til Norges fredsdiplomati Norge er et solidt medlem af NATO, men landet arbejder også med fredsdiplomati på den internationale scene - og begge dele er der pæn opbakning til i befolkningen. En ny undersøgelse viser, at knap 40 procent mener, at brugen af fredsdiplomati har styrket Norges internationale position. Samme 40 procent nikker ja til, at Oslo kunne være en god vært for fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine, hvis dette skulle blive aktuelt.
Folks moral har det faktisk helt OK. Det er almindeligt at tro, at nutiden er præget af moralsk forfald, og at folk var mere ærlige, venligere og mere ordentlige før i tiden. Det passer bare ikke, viser en ny verdensomspændende undersøgelse. Moderne mennesker behandler hinanden langt bedre, end deres forfædre nogensinde har gjort – hvilket ikke er, hvad man ville forvente, hvis ærlighed, venlighed og godhed havde været støt faldende år efter år, i årtusinder, skriver forskerne om undersøgelsen.
Civil ulydighed er en del af demokratiet. Fra tid til anden er samfundet på vildveje, hvor de sædvanlige demokratiske kanaler fungerer dårligt. Mange vigtige sociale forandringer er blevet sat i gang ved ulovlige handlinger – det vil sige civil ulydighed. Hør her fire nordmænd fortælle hvorfor de griber til civil ulydighed for at skabe forandring.
Tom Vilmer Paamand - september 2023
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Verdens militærbyrde steg ikke sidste år!
USA bruger fortsat mere på militæret end de syv efterfølgende lande tilsammen - inkluderet Kina og Rusland. Men verdens samlede udgifter for 2017 forblev stort set på samme alt for høje niveau som i årene før, og steg kun minimalt denne gang, fortæller SIPRI - det svenske center for fredsforskning. Denne relative stabilitet har varet de sidste otte år, efter at det foregående årti byttede fredsdividenden ud med en stigning til det nuværende plateau.
Samlet er tallet tæt på svimlende 11.000.000 millioner kroner, som USA alene står for en tredjedel af. Udover USA er de fem i toppen Kina, Saudi-Arabien, Rusland og Indien. Lokalt er der sket en del forskydninger, for “Truslen fra Rusland“ og USAs krav har betydet, at de centraleuropæiske lande øger udgifterne voldsomt for fjerde år i træk.
Helt modsat så falder russernes militærudgifter derimod fra nu af. SIPRIs målestok viser, at Rusland generelt har ligget nogenlunde stabilt under fire procent i forhold til BNP. Eneste afvigelse var et hop opad fra 2015-16, som så i 2017 blev fulgt af et planlagt dyk på hele 20 procent, der forventes at fortsætte nedad de kommende år. Dette sker selvom Ruslands økonomi faktisk har fået det lidt bedre de seneste år. Rusland lader fortsat militæret grovæde fra den fælles pulje, men altså relativt mindre fremover.
USAs militærudgifter er mere urolige, og er svinget fra omkring tre procent af BNP til et kort hop op til 4,7 procent. Under Obama faldt udgifterne langsomt tilbage mod de tre procent, og dette fald er fortsat i Trumps første år.
Danmarks militærbyrde svingede de sidste årtier mellem 1,3-1,6%, men har de sidste fem år ligesom Tysklands ligget midtvejs i NATO med knap 1,2 procent. Ved slutningen af det nye forsvarsforlig i 2023 forventes Danmark at nå tilbage på 1,3 procent.
NATOs fælles mål siden 2013 er, at hver nation bør bruge 2 procent af BNP på militær, så Danmark har fortsat meget langt til dette mål. Samlet får dansk militær ekstra 12,8 milliarder kroner over de næste seks år. Milliarderne har politikerne fundet i hvad der kaldes det økonomiske råderum - og da penge jo kun kan bruges én gang, mister vi alle sammen på dette, da pengene ellers kunne have været brugt til noget smukt.
Tom Vilmer Paamand - maj 2018
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Verdens militærbyrde steg ikke sidste år!
USA bruger fortsat mere på militæret end de syv efterfølgende lande tilsammen - inkluderet Kina og Rusland. Men verdens samlede udgifter for 2017 forblev stort set på samme alt for høje niveau som i årene før, og steg kun minimalt denne gang, fortæller SIPRI - det svenske center for fredsforskning. Denne relative stabilitet har varet de sidste otte år, efter at det foregående årti byttede fredsdividenden ud med en stigning til det nuværende plateau.Samlet er tallet tæt på svimlende 11.000.000 millioner kroner, som USA alene står for en tredjedel af. Udover USA er de fem i toppen Kina, Saudi-Arabien, Rusland og Indien. Lokalt er der sket en del forskydninger, for “Truslen fra Rusland“ og USAs krav har betydet, at de centraleuropæiske lande øger udgifterne voldsomt for fjerde år i træk.
Helt modsat så falder russernes militærudgifter derimod fra nu af. SIPRIs målestok viser, at Rusland generelt har ligget nogenlunde stabilt under fire procent i forhold til BNP. Eneste afvigelse var et hop opad fra 2015-16, som så i 2017 blev fulgt af et planlagt dyk på hele 20 procent, der forventes at fortsætte nedad de kommende år. Dette sker selvom Ruslands økonomi faktisk har fået det lidt bedre de seneste år. Rusland lader fortsat militæret grovæde fra den fælles pulje, men altså relativt mindre fremover.
USAs militærudgifter er mere urolige, og er svinget fra omkring tre procent af BNP til et kort hop op til 4,7 procent. Under Obama faldt udgifterne langsomt tilbage mod de tre procent, og dette fald er fortsat i Trumps første år.
Danmarks militærbyrde svingede de sidste årtier mellem 1,3-1,6%, men har de sidste fem år ligesom Tysklands ligget midtvejs i NATO med knap 1,2 procent. Ved slutningen af det nye forsvarsforlig i 2023 forventes Danmark at nå tilbage på 1,3 procent.
NATOs fælles mål siden 2013 er, at hver nation bør bruge 2 procent af BNP på militær, så Danmark har fortsat meget langt til dette mål. Samlet får dansk militær ekstra 12,8 milliarder kroner over de næste seks år. Milliarderne har politikerne fundet i hvad der kaldes det økonomiske råderum - og da penge jo kun kan bruges én gang, mister vi alle sammen på dette, da pengene ellers kunne have været brugt til noget smukt.
Tom Vilmer Paamand - maj 2018
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer