Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


Støt ukrainsk fredsaktivist i husarrest

Yurii Sheliazhenko, Ukraines mest kendte pacifist, sidder nu i delvis husarrest. Han er anklaget for retfærdiggørelse af russisk aggression, uden at der fra rettens side er fremlagt nogen dokumentation for dette. European Bureau for Conscientious Objection, International Fellowship of Reconciliation og War Resisters’ International fordømmer anklagen på det kraftigste:
logo ”Yurii Sheliazhenko er en samvittighedsfange, der er tilbageholdt blot for fredeligt at udtrykke sine ægte pacifistiske synspunkter. Han bør øjeblikkeligt og betingelsesløst løslades, og alle anklager mod ham frafaldes. De ukrainske myndigheder bør respektere retten til ytringsfrihed og stoppe denne undertrykkelse af ham og den ukrainske pacifistiske bevægelse, som afslører deres voksende intolerance over for meningsforskelle.
Vi minder den ukrainske regering om, at pacifisme ikke er en forbrydelse i demokratiske stater. Vi kræver, at menneskerettighederne beskyttes fuldt ud, herunder retten til samvittighedsnægtelse af militærtjeneste, som er iboende i retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, garanteret blandt andet i artikel 9 i den europæiske menneskerettighedskonvention, samt artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder – og som ikke kan fraviges, selv i en tid med undtagelsestilstand.
Vi fordømmer på det kraftigste al chikane og alle forsøg på intimidering af Yurii Sheliazhenko og den ukrainske pacifistbevægelse, såvel som alle tilfælde af tvangsrekruttering og endda bortførelse af værnepligtige ind i de involverede hære i krigen i Ukraine, og al forfølgelser af militærnægtere, desertører og ikkevoldelige antikrigsdemonstranter i Rusland, Hviderusland, Ukraine og andre steder. Vi støtter IPBs hensigt om at nominere tre bemærkelsesværdige organisationer, med fokus på retten til samvittighedsnægtelse, til Nobels Fredspris 2024: Ukraines pacifistiske bevægelse, den russiske bevægelse af samvittighedsnægtere (MCO) og den hviderussiske Our House .”

DU kan sende en e-mail til støtte for Yurii til præsident Zelenskyy herfra - bladr nedad for engelsk udgave.
Tom Vilmer Paamand - august 2023








Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Styrk den folkelige militærmodstand
Da Jørgen Poulsen var generalsekretær for Røde Kors talte han for humanisme og medmenneskelig forpligtethed; men allerede da han forlod Røde Kors for at blive politiker, afslørede hans personlige grådighed, at dette image var falsk, og nu har han i en artikel i flere dagblade bekræftet, at han var hykler, da han var ansat i Røde Kors, idet han gør sig til talsmand for større folkelig opbakning til de danske soldater i Afghanistan, end tilfældet heldigvis er.
For min part står jeg for det diametralt modsatte synspunkt: At styrke den folkelige modstand mod den vanvittige krigsdeltagelse og mod militær og militarisme i det hele taget. Under 2. Verdenskrig blev de der havde meldt sig som frivillige til Adolf Hitlers østfront af de fleste landsmænd mødt med den kolde skulder, når de kom hjem på orlov. De der har meldt sig til krigsgalskaben i vor tid, bør mødes på samme måde. Danmark har ikke haft tvungen soldatertjeneste siden vort land i 1917 fik sin første (og verdens 2.) militærnægterlov.
Henning Sørensen - april 2008




Red klimaet - stop krigen!
Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu


Red klimaet - stop krigen!
Fredsbilleder...
De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse:
- Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger.
- Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima.
- Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilmManden der reddede verden“.
Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge.
Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere.
Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag.
Arne Hansen - november 2015








Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Storbritannien bryder med atomtraktat
Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden.
I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”.
Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder:
”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.”
Fredsministerium - marts 2021








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer

AldrigMereKrig.dk ©2025