Inspireret af Helsinkis slutdokument fra den 1. august 1975, opfordrer civilsamfundsorganisationer og enkeltpersoner fra Europa til en fornyelse og revitalisering af samarbejdet om fælles sikkerhed og menneskerettigheder i Europa: ”Konferencen i Helsinki banede vejen for en række positive resultater og var det tætteste, man kom på en fredsaftale for Europa efter Anden Verdenskrig. De allieredes sejr i Anden Verdenskrig førte til dannelsen af FN og vedtagelsen af udelelige menneskerettigheder. Slutdokumentet byggede videre på disse resultater og fremmede økonomisk, socialt, kulturelt, miljømæssigt, videnskabeligt og humanitært samarbejde. Den skabte således det nødvendige miljø for afspænding, våbenreduktion og en dynamisk freds- og menneskerettighedsbevægelse af global betydning. I dag har verden og Europa brug for en genoplivning af ånden fra Helsinki. Vi, civilsamfundsorganisationer og folkelige bevægelser, forpligter os til at bygge videre på hele Helsinki-slutakten for at tackle dagens problemer. Behovet for fornyet og udvidet samarbejde om de spørgsmål, der blev behandlet i 1975, samt om spørgsmålene i den moderne tidsalder er endnu mere presserende i dag og må omfatte spørgsmål som migration, klima og kvinders rettigheder. Vi opfordrer til fornyede bestræbelser på at genoplive og udvide en europæisk sikkerheds- og fredsarkitektur, og til en forpligtelse til udelelige menneskerettigheder uden dobbeltmoral. Vi er ligeledes forpligtet til at skabe en euroasiatisk arkitektur for fred, samarbejde og sikkerhed, der er baseret på Helsinkiprincipperne og er i stand til at tackle regionale og globale konflikter i verden i overensstemmelse med folkeretten. Vi anerkender, at der var en overvældende dominans af mandlige diplomater, statsledere og journalister, da Helsinki-slutakten blev underskrevet. I en fornyet Helsinki-ånd skal kvinder have en central rolle i udviklingen af en moderne sikkerheds- og fredsarkitektur, der anerkender nødvendigheden af kønsrepræsentation i forebyggelse og løsning af konflikter …” Teksten fortsætter i en lang række gennemtænkte punkter, sluttende med at ”… Vi forpligter os til at bidrage til en fredelig, retfærdig og økologisk bæredygtig verdensorden, der er baseret på lighed, ikkevold, dialog og respekt for alt livs integritet” – så Aldrig Mere Krig har tilsluttet sig appellen. Tom Vilmer Paamand - juli 2025
> Opgør mod USA-baser i Japan Efter 2. Verdenskrig forlod USA ikke Japan, men byggede masser af baser. 32 af dem ligger på øen Okinawa, hvor de optager tyve procent af området. Baserne har altid været omstridte hos lokalbefolkning, men først nu har opgøret grebet om sig. Baserne hjælper ikke området økonomisk, og de fremmede soldaters opførsel er en plage. USAs største luftbase Futenma ligger og støjer voldsomt midt i en travl by. øens forrige guvernør gav USA lov til at flytte basen ud i bugten, men blev væltet ved valget. Den nuværende guvernør lovede at gøre alt for at få basen fjernet helt, og vandt valget stort. Han stoppede omgående byggeriet ud fra, at det ødelægger områdets beskyttede koralrev. Japans regering erklærede stoppet for ulovligt, og nu har den populære guvernør så lagt sag an mod regeringen. Tom Vilmer Paamand - april 2015
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021