Krigerisk statsmand hjalp med fredsspørgsmål Niels Helveg Petersen er just død. Han var desværre en solid del af Det Radikale Venstres kovending bort fra partiets tidligere mere pacifistiske holdning, så de i nyere tid har støttet 90 procent af alle Danmarks militære eventyr. Men Niels Helveg Petersen skal også mindes som en af Danmarks få reelle statsmænd, hvilket undertegnede fik glæde af i forbindelse med krigen mod Libyen i 2011. Her støttede hele Folketinget, at også Danmark skulle bombe med. Denne totale enighed medførte at samtlige partier nægtede at stille mine kritiske spørgsmål derinde - eneste undtagelse var Niels Helveg Petersen. “Det er en væsentlig problemstilling at både udenrigs- og statsminister omgås uforsigtigt med begrebet folkemord. Jeg følger op på sagen gennem spørgsmål“, svarede Niels Helveg Petersen - selv om han jo selv støttede krigsbeslutningen. Problemet var nemlig, at danske politikere som de eneste anvendte de juridisk vigtige ord “folkedrab“ og “folkemord“ om den brutale fremfærd, som Muammar Gaddafi brugte mod et oprør. Gaddafis nedskydning af ubevæbnede demonstranter krævede da også indlysende hårde fordømmelser, men de nævnte ord er en del af FN-juraen, som ikke bør udvandes fra deres oprindelige mening. Folkemord beskriver det utænkelige, der så alligevel er foretaget et antal gange - nemlig målrettet udryddelse af en nøje afgrænset befolkningsgruppe. Daværende udenrigsminister Lene Espersen svarede langt om længe: “Mine politiske udtalelser om behovet for at forhindre folkedrab i Libyen var således udtryk for en bekymring for risikoen for, at et stort antal menneskeliv skulle gå tabt i forbindelse med Gadaffi-regimets overgreb på civilbefolkningen i Libyen, særligt i Benghazi, og skal ikke ses som en retslig karakteristik af de overgreb, som havde fundet sted.“ De danske politikere fik denne opsang fra FNs talsmand: “Folkemord er et ord, som mange mennesker bruger alt for skødeløst. Det er et meget alvorligt ord, der beskriver forsøg på at udrydde en bestemt befolkningsgruppe. At bruge det ord om situationen i Libyen er bestemt at gå alt for vidt indtil videre.“ Læs baggrunden for ovenstående fra 2011 på FRED.dk.
> Ny nordisk fred Meningsmålinger synes at vise, at halvdelen af danskerne vil foretrække et nordisk samarbejde frem for det nuværende EU-samarbejde. I fredsmiljøet har vi i nogle år nu argumenteret for at komme ud af USAs og NATOs lederskab og krigsaktivisme, og udvikle en selvstændig fælles dansk og nordisk. For et par år siden kom den nordiske venstrefløj med deres bud på en fredelig sikkerhedspolitik, og nu kom så resultatet af en længere indsats med ny fredsforskning fra Nordisk Råd. Det var en stor glæde at overvære Nordisk Råds seminar den 9. april på Christiansborg. Anine Hagemann og Isabel Bramsen - begge tilknyttet det danske Centre for Resolution of International Conflicts (CRIC ) - fremlagde deres rapport finansieret af Nordiske Ministerråd om et forstærket nordisk fredsamarbejde: “New Nordic Peace - Nordic Peace and Conflict Resolution Efforts“. På seminaret blev rapporten kommenteret af et indbudt panel, der udfoldede rapportens bredere perspektiv med klimaudfordringen, flygtninge- og migrationsstrømme, samfundsopbygning og FNs 17 Verdensmål. Panelet pointerede, at mange af de fremskridt, vi i dag beskriver som et særligt nordiske værdisæt, er startet “nedefra“ som borgerinitiativer - og at det er vigtigt at inddrage civilsamfundet i den fortsatte udvikling af en ny nordisk fredspolitik. Med vore erfaringer med kamp for en fredeligere verden hilser Aldrig Mere Krig den fornyede appetit på nordisk fredssamarbejde velkommen, stiller os til rådighed og lover at følge Nordisk råds og ministerråds fredsinitiativer nøje. Hasse Schneiderman - april 2019
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021