Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Holger Danske med fredsdue

illustration En nye statue af den slumrende folkehelt Holger Danske er vågnet op til dåd - nu med et stærkt budskab om fred.
Skulpturen blev skabt i sommers som en næsten tro kopi af den Holger Danske, som sidder i Kronborgs dybe kælder. Men på den opdaterede version står ordet “FRED“ med runer, og den nu vågne Holger Danske løfter en freds­due i højre hånd, mens han samtidig lægger sværdet fra sig. Men hvorfor dukker Holger Danske op med sin nye fredsdue i landsbyen Rudme på Fyn?
“Hvis der ikke er fred mellem mennesker, er alt andet lige meget. Og freden skabes ikke af nationer og store magtfulde mænd. Den skabes mellem mennesker i de lokalsamfund hvor vi lever. Derfor vågner han i en lille landsby på Midtfyn. Det er fra de små trygge lokalsamfund, at freden skal sprede sig og verden igen skal blive til at leve i“, forklarer Tyge Mortensen, en af ildsjælene bag mange projekter i den lille by.
Statuen blev indviet på FNs Fredsdag til pladsen foranGalleri Svinestien i Rudme.

Tom Vilmer Paamand - september 2018









Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Lyspunkter i en svær tid
Folketingsvalget blev desværre langt fra noget “fredsvalg“. Enigheden om krigspolitikken er pt så massiv, at alternative tanker om at skabe fred simpelthen bliver skudt ned. Stort set ingen kandidater tør stå på mål for dem, da et fredsbudskab åbenbart er for svært at forklare i så simple ord, at journalister kan forstå at formidle det.
I stedet falder medierne kluntet ned i, at enhver tanke om andre løsninger end bomber logisk set må være en støtte til Putin. Suk - men netop derfor må fredsbevægelsen oppe sig, og blive bedre til at servere et klarere fredssignal i denne svære tid. Fx ved at pege på, at der også er fornuftige fredsfolk i Rusland, og såmænd også i Ukraine, der søger fredeligere løsninger.
Blandt lyspunkterne herhjemme er fx Mini Marchen mod Atomvåben, Oprustning og Militarisering i København og de gode oplæg på Fredsfestivalen i Århus. Samt at der nu er en Nordisk Fredsalliance på vej mod stiftelse. Forarbejdet samlede de fleste nordiske fredsfolk, der godt nok ikke blev enige om en samlet stemme, men dog om et fælles netværk til gensidig berigelse - i første omgang i et samarbejde mod fremmede baser og atomvåben.
Rundt om i verden viser andre konflikter, at fred overraskende nok er et tiltrækkende alternativ til krig. Tudsegamle konflikter som i Colombia og Etiopien er sat på skrøbeligt vågeblus og mens det hidtil nærmest har være en helligbrøde at foreslå en forhandlet fred om Ukraine, er tanken nu pludseligt blevet mere tilladelig. Så måske!
Tom Vilmer Paamand - november 2022




Red klimaet - stop krigen!
Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu


Red klimaet - stop krigen!
Fredsbilleder...
De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse:
- Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger.
- Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima.
- Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilmManden der reddede verden“.
Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge.
Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere.
Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag.
Arne Hansen - november 2015








Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Storbritannien bryder med atomtraktat
Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden.
I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”.
Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder:
”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.”
Fredsministerium - marts 2021








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer

AldrigMereKrig.dk ©2025