Irak havde alligevel masseødelæggelsesvåben i 2003, men...
Tilbage i januar 2004 trompeterede TV2 stolt, at “Danske ingeniørsoldater har måske som de første fundet konkrete beviser for irakiske masseødelæggelsesvåben“. Nyheden dominerede de danske medier i de kommende dage - resten af verden var ligeglad.
Mens alle spændt ventede på de kemiske analyser, lykkedes det AMK at fodre de sultne journalister med oplysningen om, at eventuelle fundne giftgranater kunne være af dansk produktion. Historien bed sig så godt fast, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen beordrede justitsministeren til at undersøge, om våbnene stammede fra et nøglefærdigt produktionsanlæg til fremstilling af granater, som A. P. Møller-ejede Dansk Industri Syndikat i 1986 ganske rigtigt havde bygget for Saddam Hussein.
Sandsynligheden for at danske soldater lige præcis skulle være snublet over danske granater var naturligvis yderst ringe, men AMK serverede den for atter at gøre opmærksom på hvor nyttig en handelspartner Danmark havde været for Iraks oprustning. Danmark og Irak havde en overenskomst om “industrielt, videnskabeligt, økonomisk og teknisk samarbejde“, der først blev afbrudt den dag, hvor USA erklærede Irak for farlig, da landet nu havde alt for mange våben.
Efter et par dage viste analysen som forventet, at de fundne granater ikke indeholdt noget skadeligt, og at væsken i dem blot var gammelt og opløst sprængstof. Men også USA fandt dengang mange gamle våben, og en del af disse våben indeholdt ganske rigtigt diverse af de frygtede giftstoffer - og var altså ægte WMDer, men på ingen måde de så opreklamerede MasseØdelæggelsesVåben.
Denne gamle historie blev vakt til live igen, da de USAnske medier - og dermed viljeløst også de danske - har genopdagede de gamle våbenfund. Det drejer sig fortsat om våben helt tilbage fra Iraks krig mod Iran, og alt er derfor nedbrudt og ubrugeligt. Dette har dog ikke hindret medierne i at skræmme med, at selveste ISIL nu har fri adgang til de ubrugelige og ætsende rustbunker.
En væsentlig grund til at fundene af gamle WMDer i Irak ikke sejrsstolt blev omtalt af USA i 2004 var, at mange af dem tilsvarende var blevet produceret med hjælp fra Vesten heriblandt USA selv, mens de to lande fortsat var krigskammerater. Hemmeligholdelsen betød at en lang række soldater, der dengang fik skader af at rode med de gamle kemikalier, aldrig fik den fornødne hjælp.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Historien om atombomben er censureret
Nu 70 år efter Hiroshima og Nagasaki lød omkvædet i medierne atter, at atombomberne havde været nødvendige. Japan ville ikke overgive sig, og bomberne sparede derfor en kvart million amerikanske soldaters liv i fortsatte kampe. Denne officielle fortælling er omhyggeligt skabt og styret fra USA, der hele vejen har sørget for at undertrykke andre versioner.
USA var besættelsesmagt i Japan, og håndhævede omgående streng censur, hvor straffen kunne være tvangsarbejde. Et stort dagblad blev suspenderet for et citere en politiker og senere premierminister for at angrebet var en krigsforbrydelse. Journalister måtte gemme de sandfærdige historier bort i årevis, mens de ventede på at pressen fik friere vilkår.
Samtidig sørgede USA for at billederne og fortællingerne var i deres favør. USAs militær havde masser af skrækindjagende farvefilm med ofre og ødelæggelser, men de fleste billeder var låst bort frem til 1980erne. Strategien virkede, og selv i Japan betragter de færreste i dag atombomberne som den krigsforbrydelse mod folkeretten, som det klart var.
Historikere med adgang til de japanske krigsarkiver har påvist, at truslen fra atombomberne ikke skræmte generalstaben. Reelt overgav Japan sig straks efter Sovjet erklærede krig mod dem, for landet havde fejlagtigt satset på i stedet at få Stalin til at forhandle en fredsløsning.
Tom Vilmer Paamand - september 2015
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Historien om atombomben er censureret
Nu 70 år efter Hiroshima og Nagasaki lød omkvædet i medierne atter, at atombomberne havde været nødvendige. Japan ville ikke overgive sig, og bomberne sparede derfor en kvart million amerikanske soldaters liv i fortsatte kampe. Denne officielle fortælling er omhyggeligt skabt og styret fra USA, der hele vejen har sørget for at undertrykke andre versioner.
USA var besættelsesmagt i Japan, og håndhævede omgående streng censur, hvor straffen kunne være tvangsarbejde. Et stort dagblad blev suspenderet for et citere en politiker og senere premierminister for at angrebet var en krigsforbrydelse. Journalister måtte gemme de sandfærdige historier bort i årevis, mens de ventede på at pressen fik friere vilkår.
Samtidig sørgede USA for at billederne og fortællingerne var i deres favør. USAs militær havde masser af skrækindjagende farvefilm med ofre og ødelæggelser, men de fleste billeder var låst bort frem til 1980erne. Strategien virkede, og selv i Japan betragter de færreste i dag atombomberne som den krigsforbrydelse mod folkeretten, som det klart var.
Historikere med adgang til de japanske krigsarkiver har påvist, at truslen fra atombomberne ikke skræmte generalstaben. Reelt overgav Japan sig straks efter Sovjet erklærede krig mod dem, for landet havde fejlagtigt satset på i stedet at få Stalin til at forhandle en fredsløsning.
Tom Vilmer Paamand - september 2015
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer