Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


En regering for effektiv kampkraft...
Fredsbilleder...
Danmarks nye regering ønsker "storskala industriel produktion af omkostningseffektiv militær kampkraft", står der i regeringsgrundlaget. Bag kampkraften står i mandat-rækkefølge Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre, med støtte fra Enhedslisten og Alternativet.
Naturligvis står der osse en masse andet, projektet er oversolgt på løfter om gratis tandlæge og billigere mad. Men "den russiske trussel mod Europa og en samtidig usikkerhed fra amerikansk side" gør, at den "vigtigste – og mest hastende – udfordring" er at "sikre en markant styrkelse af den nationale og europæiske forsvarsevne".
Det nordisk samarbejde skal styrkes med øget fokus på fælles øvelser, missioner og "synergi i kapacitetsopbygningen". Samarbejdet på forsvarsområdet i EU skal "accelereres" for at "indfri EUs målsætning om forsvarsparathed inden 2030". Såkaldte "barrierer for dansk forsvarsindustri" skal fjernes, og der skal etableres et "systematisk samarbejde mellem Forsvaret og det danske forsknings- og innovationssystem" - altså endnu mere militarisering af universiteterne.
Hvor pengene til både dette og alle gaverne skal findes, er ikke oplyst, blot at "regeringen vil løbende anvise finansiering til de beskrevne initiativer" - for omkostningseffektiv kampkraft betyder på ingen måde mindsket oprustning.
Planen er endnu flere "værnepligtige, mobiliseringsstyrker og frivillige i hjemmeværn og reserven", for at opnå en "hurtig reaktionsevne med indsatsklare styrker". Oprustning på endnu vigtigere områder som fx "diplomati" og "afspænding", er der ikke blevet plads til at sætte hverken penge af til, eller bare ord på.

Men lad os kikke fremad nu. Her straks efter konstitueringen er der fx to grimme sager på vej, hvor venlig kontakt på Christiansborg måske kunne gøre en forskel.
Det ene er planen om at genindkaldelsesfristen for værnepligtige skal øges, fra som nu de første 5 år, til fremover at vare det meste af livet, til det fyldte 65 år. Selv i Rusland er denne grænse fortsat kun på 50 år. Værnepligtige har hidtil kunne springe fra som militærnægtere, det kan professionelle soldater ikke - så her er både en rettighed at fastholde, og en at kræve!
Nummer to hænger sammen med den første, nemlig det udsatte forslag om at ukrainske mænd i Danmark skal sendes hjem til fronten, hvis de er flygtet fra indkaldelse. Dette blir jo nok genfremsat, men strider mod menneskeretten, ud fra fx Europarådets fortolkning. Så der får vi set, om regeringen forsat anerkender militærnægtelse som en menneskeret.
Vågn til kamp af jer dvale!
Tom Vilmer Paamand - juni 2026








Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Sjællandske Mediers læsere vil ikke bruge flere penge på militæret
NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen har opfordret Danmark og de øvrige europæiske lande til at hæve forsvarsbudgetterne. Sjællandske Medier har spurgt deres Læserpanel, og 70 procent svarede klart Nej. NATO har en målsætning om at alle lande skal bruge mindst to procent af bruttonationalprodukt. Kun Estland, Grækenland, Storbritannien. USA og snart Polen gør dette. Danmark bruger nu 1,4 procent, så det ville kræve en øgning til militæret på 50 procent. til september er de nationale forsvarsudgifter hovedtemaet på Anders Fogh Rasmussens sidste NATO-topmøde. Argumentet er at Rusland har øget sine forsvarsudgifter med 50 procent, hvilket dog kun har bragt dem op på knap ni procent af NATO-landenes fælles budget.
Tom Vilmer Paamand - juni 2014




Red klimaet - stop krigen!
Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu


Red klimaet - stop krigen!
Fredsbilleder...
De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse:
- Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger.
- Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima.
- Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilmManden der reddede verden“.
Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge.
Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere.
Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag.
Arne Hansen - november 2015








Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Storbritannien bryder med atomtraktat
Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden.
I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”.
Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder:
”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.”
Fredsministerium - marts 2021








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer

AldrigMereKrig.dk ©2026