Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Kirke tjener vildt på investering uden våben
Fredsbilleder...
Church of England, der er Englands folkekirke, er en af verdens bedste til investeringer. Gennem de sidste årtier har kirkens fond tjent små ti procent om året, vel at mærke ved at holde sig helt fra investeringer i våben samt alkohol og tobak. Disse produkter betrages ellers i investeringskredse som gode til et højt afkast, men Church of England klarer sig langt bedre uden. Kirken har en formue på knap 70 milliarder kroner.
I Danmark er den nemmest tilgængelige del af Folkekirkens værdier forudbetalte penge til vedligehold af gravsteder - en formue på mere end tre milliarder kroner. Disse er pt investeret i stats- og realkreditobligationer, men mange ønsker at udvide til mere risikable investeringstyper. Der er dog enighed om at heller ikke Folkekirken skal investere i våbenindustri eller andre uetiske ting.

Tom Vilmer Paamand - maj 2017









Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Ny nordisk blok i NATO mod atomvåben!
Med et omsving af geopolitiske dimensioner ser Finland og Sverige ud til at være på vej ind i NATO. Trods alt, kan dette få en vis positiv betydning, for så kan det atomare sammenhold i NATO blive udfordret fra nordisk side.
De nordiske lande har alle en klar fælles front mod selv at få påduttet atomvåben, og denne front kunne i bedste fald vokse til et bredere sigte - i og med at der pludselig kan sidde hele fem samarbejdende nabostater i NATO med sådanne holdninger.
Modsat kunne denne (fortsat ret teoretiske) modstand, forstærket med Finland og Sverige, ses som et problem af NATOs egne atommagter Frankrig, Storbritannien og USA, samt andre med hang til store bomber. I debatten om NATO-udvidelsen, kan dette altså på samme tid være et NATO-argument imod denne, men også et positivt mål at stile imod, hvis udvidelsen bliver en realitet.

- Danmark : Forsvarsminister Morten Bødskov: “Hvis amerikanerne kommer og siger, at de vil have lov til at stille atomvåben op på dansk grund, så er svaret nej!“
- Finland : Defence minister Antti Kaikkonen: “We are not going to request for nuclear weapons to be put on Finnish soil, nor is anyone pushing [such plans].“
- Island: “The national security policy of Iceland is to embrace that Iceland and its economic zone be declared a nuclear-free zone.“
- Norge : “Norsk base- og atompolitikk har begrensninger på lagring av visse våpentyper på norsk territorium [atomvåpen, landminer og klasevåpen mv].“
- Sverige : “Regerinspartiet Socialdemokraterna ska verka för att Sverige uttalar unilaterala förbehåll mot utplacering av kärnvapen och permanenta baser.“

Se også ICANs rappport : Why NATO members should join the UN nuclear weapon ban.

Tom Vilmer Paamand - maj 2022








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer

AldrigMereKrig.dk ©2025