Hvad kan regeringen oplyse om opfølgningen på krigsudredningen? Dette rigeligt neutrale spørgsmål har udenrigsministeren og forsvarsministeren skullet besvare, som stort set sidste punkt i Folketinget for året 2019. Den tre timer lange debat bragte kun de gammelkendte synspunkter frem, hvor fx Socialdemokratiet nu i regering ikke længere støtter kravet om to tredjedeles flertal for krig (dette er kun opnået to gange de sidste 30 år). Libyen blev trukket frem som et kedeligt eksempel på, at selv et meget bredt flertal ikke beskytter imod en dårlig beslutning. Udenrigsminister Jeppe Kofod gentog mekanisk den tomme påstand, om at “et militært indgreb er det sidste middel i værktøjskassen, for man skal forsøge alle andre midler først“. Han lovede fremover en grundig erfaringsopsamling i forbindelse med internationale operationer. Og der bliver nok at tage fat på, for regeringen agter at føre en “endog meget aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, fordi det sikrer stabilitet og fred ude i verden og dermed tryghed og sikkerhed herhjemme“. Til afslutning blev fremsat to forslag. Begge opfordrede “den til enhver tid siddende regering til at sikre tidlig, løbende og fyldestgørende inddragelse af Folketinget ved beslutninger om dansk deltagelse i internationale militære operationer, hvor både formålet med det danske bidrag, den samlede strategi med kobling til andre ikkemilitære spor og påtænkte exitstrategier beskrives“. Det enstemmigt vedtagne forslag tilføjede kun en opfordring om at “den til enhver tid siddende regering til, med udgangspunkt i det forudsatte formål, at give en grundig gennemgang og evaluering af indsatsen i Det Udenrigspolitiske Nævn, når et større bidrag fra en international operation er hjemtaget eller hvert femte år for længerevarende bidrag“. Samt at “den til enhver tid siddende regering bør søge bred opbakning til indsatsen i Folketinget“. ALT, EL og SF fik afvist et mere specifikt forslag, hvor regeringen opfordredes “til at indføre et princip om to tredjedele flertal i Folketinget ved udsendelse af danske soldater“. Oven i skulle den opfølgende evaluering af indsatsen ikke gemmes bort i Det Udenrigspolitiske Nævn, men gives til hele Folketinget. Dette blev afvist af flertallet, der heller ikke ville beklage, at “regeringen har valgt ikke at genåbne Irakkommissionen“. Resultatet blev altså nogle løfter om mere offentlighed, men mest gemt væk i et nævn, der per definition er lukket land og hvor medlemmerne har stram tavshedspligt... Læs en længere gennemgang på FRED.dk Tom Vilmer Paamand - januar 2020
> Folkekirke, feltpræster og fredssag Det er kommet frem at nogle danske feltpræster i Afghanistan efter at have lyst velsignelsen over soldaterne, gør V-tegn og slår sig for brystet som aber har for vane. Dette mener flere af biskopperne er for militaristisk. Som modstander af en hvilken som helst militær foreteelse, mener jeg at kirken og kirkelige organisationer bør forsage militær som den onde selv. Her kan man bruge Grundtvigs ord (fra hans digt “Menneske først og kristen så“ fra 1838): “Og djævelskab til kristendom, kan almagt selv ej skabe om“. Pacifistiske og antimilitaristiske holdninger har tidligere været ret udbredte blandt folkekirkens præster. Da Dansk Fredsforening blev stiftet, den 28. november 1882 var der fra dag et, præster med, og i marts 1917 skrev 491 præster under på et krav til regering og folketing om, at Danmarks burde indføre en militærnægterlov som den England havde fået året før. Dette førte til militærnægterloven af 13. december 1917, der var den anden militærnægterlov i verden. Der var i alle årene op til 2. verdenskrig unge teologer i militærnægterlejrene, og disse blev vist nok uden undtagelse aktive i fredsarbejdet hele livet. Da jeg midt i 1950erne var i militærnægterlejr var der i de tre militærnægterlejre, der var dengang, flere teologistuderende og de var for de flestes vedkommende aktive i fredsbevægelsen. De der endnu lever fra dengang er for længst pensionerede. Derimod er ikke så af de relativt mange teologer der i 70erne og 80erne var militærnægtere, der er i præsteembeder. Militærnægterloven var nu ændret, så de ikke kom i særlige lejre; men blev udstationeret til forskelligt socialt og kulturelt arbejde ofte i kirkelige organisationer. De pågældende præster har alle været bekvemmelighedsnægtere, sådan at forstå, at ingen af dem er gået ind i det organiserede fredsarbejde, (ej heller er der kvindelige præster i Kvindernes Fredsliga), og de er tavse som graven for de faldne soldater, når det gælder om at tale mod vort folks militarisering og vort lands tragiske krigsdeltagelse. Det at kirken driver med på militarismens strøm, er en af årsagerne til medlemsflugten fra folkekirken. Henning Sørensen, Grenaa - marts 2012
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021