Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


Danmark opruster vildt i et par år

logo Den danske militærbyrde har fået endnu et markant spark opad,og det ser rigtig grimt ud, i første omgang til mere end en fordobling. Den igangværende pukkel er planlagt til at skulle falde en anelse igen, til et stabilt højt niveau på to procent – og regeringen lover fremover at prioritere krig fremfor velfærd.
Set over de sidste 25 år viser ovenstående opdaterede graf en fæl rød tendens-streg, der peger stejlt opad. I grafen er også indsat en optimistisk grøn tendens, for set over tid virker tallene mindre skræmmende. Militærbyrden var nemlig værre i 1960erne, set som procent af bruttonationalproduktet. Lige siden var den overordnede tendens pænt nedadgående – men sådan er det ikke mere.
Om truslerne mod Danmark skriver Forsvarets Efterretningstjeneste i en opdateret vurdering, at ”Rusland genopbygger sin militære styrke og vil agere mere selvhævdende overfor NATO”. Men selvom FE skræmmer med at ”Rusland forbereder sin befolkning på en krig med NATO”, er der fortsat ikke nogen aktuel militær fare mod Danmark og NATO. Rusland vil nok ”udfordre NATO-lande”, men vil ”i de kommende år fortsat være opmærksom på at undgå, at dets militære aktiviteter kommer til at udløse NATOs artikel 5”.
Trods FEs konstant mere afdæmpede vurderinger, oprustes Danmark voldsomt. Mens militærbyrden de sidste mange år lå på lidt over én procent, rammer den de kommende år helt oppe på 2½ procent – en samlet merudgift nu på yderligere et par hundrede milliarder alene for de næste par år.
Trods gigantudskrivningen afsatte partierne bag ikke samtidigt lidt småpenge til at opbygge en stærk dansk kapacitet for freds- og konfliktløsning, som AMK har foreslået – blot en tusindedelaf det samlede forsvarsbudget kunne ellers gøre en verden til forskel på dette område.
Tom Vilmer Paamand - marts 2024








Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Forkastelig militærpropaganda i aktivering
I aktiveringskurser i Esbjerg i det såkaldte beskyttede værksted arbejdes med opgaver for forsvaret. Det kan frygtes, at noget lignende sker i andre byer. Det er forkasteligt at behandle arbejdsløse sådan. De er økonomisk retsløse. Hvis det er imod nogens overbevisning at arbejde med militære opgaver, mister de deres dagpengeret, hvis de nægter, skønt det er fuldt lovligt at være pacifist / militærnægter.
Henning Sørensen - august 2016




Red klimaet - stop krigen!
Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu


Red klimaet - stop krigen!
Fredsbilleder...
De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse:
- Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger.
- Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima.
- Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilmManden der reddede verden“.
Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge.
Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere.
Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag.
Arne Hansen - november 2015








Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Storbritannien bryder med atomtraktat
Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden.
I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”.
Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder:
”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.”
Fredsministerium - marts 2021








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer

AldrigMereKrig.dk ©2025