Teater om Irakkommissionen
Kultursociolog Jørgen Andersen har henslæbt de sidste 25 år med arkiveringsopgaver i kældrene under Det Kongelige Arkiv, lige siden han ventede på retfærdighed i
teaterstykket om Tamilsagen. Nu kommer “
Mens vi venter på Irakkommissionen“ som en slags fortsættelse. Det er igen gøgleren Peter Larsen, der spiller kultursociolog og ruller arkivmapper fra mørket ud i dagens lys.
Hyldemeter af løgne og bedrag vil blive gennemgået med undren og skarpsindighed i en satirisk udredning af hvordan to mænd og 100 løgne gjorde Danmark til en krigsførende nation, da Danmark i marts 2003 gik med i USAs invasion af Irak.
Det er et betændt stykke samtidshistorie, der kommer under kniven, men Peter Larsen vil med vanlig tæft vende åben-mund-og-polypper til forundring og latter. Se
traileren for teaterstykket, hør Peter Larsen
fortælle og læs Gregers Dirckinck-Holmfelds
anmeldelse af forestillingen - der spiller på
Det Kongelige Teater helt frem til jul. Og mens vi venter på Irakkommissionen, arbejder initiativet
Tribunalforeningen fortsat på at sikre en undersøgelse af Danmarks krige i Irak og Afghanistan...
Tom Vilmer Paamand - november 2017
Flere historier fra de sidste år...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Den danske sang... er militaristiskKritik af vore nationale hymner forsimples ofte til et fokus på hårfarve, mens den øvrige og langt mere brutale nationalisme i sangenes propaganda overses i dag. Vore svulstige og meget fortidige sange himler nemlig op om nationens storhed, ofte militaristisk baseret på påstået kampevne.
Den danske sang har nemlig
“klang af klokke, af sværd og skjold“, for
“kunst og kamp kræver stadig stål“ i et
“alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes“. Samtlige citater er fra Kai Hoffmanns
“Den danske sang er en ung blond pige“ , og ordene er grimme eksempler hvad vi og vore børn lokkes til at besynge gennem livet. En sådan tidsbunden racisme sværter de fleste ældre sange.
Debatten har dog et lyspunkt, nemlig at opmuntre folk til at lytte kritisk til, hvad der ligger i en sangs tekst. For militarismen plager disse kampsange – som de stolte ord om da
“Gotens hjelm og hjerne brast“ . Mange synger tilsvarende gladeligt flovheder, som
“Brødre, lad våbnene lyne“ , og samles nok ved bål om at
“Vi vil fred her til lands“ , men desværre med
“sværdet i hånd“.
Danmarks voldsdominerede sange afspejler desværre en virkelighed, der er værre, end da de blev skrevet – med vor nyere regeringers bombeglade adfærd rundt om i verden. Men brutalitet bør ikke hyldes, og gode poeter
burde fremelske
fredeligere fællessang til glæde for os alle.
Tom Vilmer Paamand - maj 2021
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg
...
Aktuelle kommentarer
...
Uaktuelle kommentarer